Mulighederne for at udnytte kunstig Intelligens til noget brugbart udvikler sig med rivende hast. Det har fået tre førende AI-forskere til at skrive en bog om de praktiske muligheder i virkelighedens verden. Efter en længere testperiode kan kunstig intelligens faktisk forbedre beslutninger på en måde, så de ofte er banebrydende eller disruptive.
I den hædrede bog ”Power and Prediction – The Disruptive Economics of Artificial Intelligence” skriver forfatterne Ajay Agrawal, Joshua Gans og Avi Goldfarb fra Torontos Rotman School of Management, at AI gør det muligt at udarbejde bedre og hurtigere forudsigelser af, hvad der ligger forude på forskellige områder, og hvorfor tingene sker.
Men AI forstærker også behovet for menneskelige vurderinger, skriver de, når resultaterne fra AI skal forstås og bruges. Når mange forudsigelser kan gennemføres hurtigt og med flere udfaldsrum med AI, må brugerne af AI også være parat til at tænke anderledes og forstå sammenhænge, de ikke lige havde tænkt over.
Den menneskelige evne til at kunne vurdere de mange udfaldsmuligheder får altså stor betydning. Så ”maskinerne” tager ikke over, lyder vurderingen. Men deres forudsigelsesevner med anderledes scenarier kan føre til tænkning ud af boksen – eller egentlig disruption.
En af USA’s førende økonomer, den tidligere finansminister Larry Summers, siger, at AI får samme gennemgribende betydning som indførelsen af elektricitet. Han mener, at denne bog er den hidtil bedste, når det drejer sig om at vurdere AI’s virkning for alle aktørerne i økonomien.
En af de førende økonomer inden for den digitale økonomi, Erik Brynjolfsson, Stanford Universitet, siger, at de tre forfattere har skrevet den afgørende guide for forståelsen af, hvor meget AI vil ændre vores økonomi.
Men man skal holde ørerne stive, når man læser bogen. Den er skrevet af nørder, og man får en fornemmelse af, at den også er skrevet for nørder. Men det er besværet værd at ”stave sig igennem”, for bogen viser, at kunstig intelligens kan vende op og ned på ikke bare tænkningen om digitaliseringen. Men også på konkrete virksomheder og brancher. Forfatterne skelner mellem forudsigelse (prediction) og vurdering (judgement). De to dele bliver adskilt ved at bruge AI. I forsikringsbranchen kan AI analysere trafikmønstrene og bilisternes adfærd, og dermed kan sandsynligheden for uheld registreres temmelig præcist. Det har betydning for forsikringspræmierne for den enkelte bilist.
Et selskab kan f.eks. sige, at hvis bilister bruger bestemte ruter er der større risici, og derfor skal præmierne sættes i vejret. I så fald er det forbrugerne, der afgør om en forhøjet præmie er pengene værd. Forsikringsselskabet kan bruge assurandørerne eller andre fagfolk til at tilbyde helt andre produkter.
Undersøgelser i sundhedssektoren viser, at AI på mange områder er bedre end den menneskelige hjerne til at diagnosticere eller forudsige en sygdom, f.eks. en tumor i hjernen. Det bør ifølge forfatterne få lægerne til at bruge flere kræfter på at vurdere andre sygdomme og behandlingsformer, når nu en maskine kan overtage noget af deres arbejde. AI er altså ikke en trussel mod beskæftigelsen, måske snarere tværtimod.
Alle, der anvender AI, kan bruge adskillelsen mellem prognoser og vurderinger til at bruge mere tid på at vurdere sandsynligheder i stedet for at komme med konkrete forudsigelser. I dette arbejde er vurdering af risici et centralt emne, når risici ikke kan måles af ”AI-maskinen”.
I denne tid med krig, øget inflation og stigende renter er politisk og geopolitiske risici blevet vitale for virksomheder og deres forsyningskæder og investeringer. Det er opgaver, AI ikke kan klare – i hvert fald ikke fuldt ud.
Et eksempel er svindel med kreditkort, skriver eksperterne. Et kreditkort kan standses, hvis ”maskinen”, dvs. AI, konstaterer et mistænkeligt brug. Men sker det for tit, kan det skade normale kunders tiltro til kreditkortets institut, og de vælger et andet kortselskab. Derfor er der brug for en vurdering af, hvor store risici selskabet skal tage for ikke at miste kunder.
AI kan føre til, at der må ske systemændringer i et marked, og det kræver både faglige og politiske beslutninger. Det betyder, at mennesker, der er særligt egnede til at vurdere tendenser og træffe beslutninger, får øget betydning for virksomheder, styrelser og regeringer.
Hugo Gaarden
