Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Boganmeldelse: Kunstig intelligens ændrer nu erhvervslivet

Hugo Gaarden

onsdag 08. februar 2023 kl. 17:40

Regeringen kæmper imod, at forsikring bliver højrisikoområde i ny AI-forordning

Mulighederne for at udnytte kunstig Intelligens til no­get brugbart udvikler sig med rivende hast. Det har fået tre førende AI-forskere til at skrive en bog om de praktiske muligheder i virkelighedens verden. Efter en længere testperiode kan kunstig intelligens faktisk forbedre beslutninger på en måde, så de ofte er ba­nebrydende eller disruptive, skriver journalist Hugo Gaarden i denne boganmeldelse.

I den hædrede bog ”Power and Predic­tion – The Disruptive Economics of Ar­tificial Intelligence” skriver forfatterne Ajay Agrawal, Jos­hua Gans og Avi Goldfarb fra Toronto’s Rotman School of Management, at AI gør det muligt at udarbejde bedre og hurtigere forudsigelser af, hvad der ligger forude på for­skellige områder, og hvorfor tingene sker.

Men AI forstærker også behovet for menneskelige vur­deringer, skriver de, når resultaterne fra AI skal forstås og bruges. Når mange forudsigelser kan gennemføres hur­tigt og med flere udfaldsrum med AI, må brugerne af AI også være parat til at tænke anderledes og forstå sam­menhænge, de ikke lige havde tænkt over.

Den menneskelige evne til at kunne vurdere de mange udfaldsmuligheder får altså stor betydning. Så ”maskiner­ne” tager ikke over, lyder vurderingen. Men deres forud­sigelsesevner med anderledes scenarier kan føre til tænk­ning ud af boksen – eller egentlig disruption.

En af USA’s førende økonomer, den tidligere finansmi­nister Larry Summers, siger, at AI får samme gennemgri­bende betydning som indførelsen af elektricitet. Han me­ner, at denne bog er den hidtil bedste, når det drejer sig om at vurdere AI’s virkning for alle aktørerne i økonomien.

En af de førende økonomer inden for den digitale øko­nomi, Erik Brynjolfsson, Stanford Universitet, siger, at de tre forfattere har skrevet den afgørende guide for forstå­elsen af, hvor meget AI vil ændre vores økonomi.

Men man skal holde ørerne stive, når man læser bo­gen. Den er skrevet af nørder, og man får en fornemmelse af, at den også er skrevet for nørder. Men det er besværet værd at ”stave sig igennem”, for bogen viser, at kunstig intelligens kan vende op og ned på ikke bare tænkningen om digitaliseringen. Men også på konkrete virksomheder og brancher.

Forfatterne skelner mellem forudsigelse (prediction) og vurdering (judgment). De to dele bliver adskilt ved at bruge AI. I forsikringsbranchen kan AI analysere trafikmønstrene og bilisternes adfærd, og dermed kan sandsynligheden for uheld registreres temmelig præcist. Det har betydning for forsikringspræmierne for den enkelte bilist.

Et selskab kan f.eks. sige, at hvis bilister bruger be­stemte ruter er der større risici, og derfor skal præmierne sættes i vejret. I så fald er det forbrugerne, der afgør om en forhøjet præmie er pengene værd. Forsikringsselska­bet kan bruge assurandørerne eller andre fagfolk til at til­byde helt andre produkter.

Undersøgelser i sundhedssektoren viser, at AI på man­ge områder er bedre end den menneskelige hjerne til at diagnosticere eller forudsige en sygdom, f.eks. en tumor i hjernen. Det bør ifølge forfatterne få lægerne til at bruge flere kræfter på at vurdere andre sygdomme og behand­lingsformer, når nu en maskine kan overtage noget af de­res arbejde. AI er altså ikke en trussel mod beskæftigel­sen, måske snarere tværtimod.

Alle, der anvender AI, kan bruge adskillelsen mellem prognoser og vurderinger til at bruge mere tid på at vur­dere sandsynligheder i stedet for at komme med konkrete forudsigelser. I dette arbejde er vurdering af risici et cen­tralt emne, når risici ikke kan måles af ”AI-maskinen”.

I denne tid med krig, øget inflation og stigende renter er politiske og geopolitiske risici blevet vitale for virksom­heder og deres forsyningskæder og investeringer. Det er opgaver, AI ikke kan klare – i hvert fald ikke fuldt ud.

Et eksempel er svindel med kreditkort, skriver eksper­terne. Et kreditkort kan standses, hvis ”maskinen”, dvs. AI, konstaterer et mistænkeligt brug. Men sker det for tit, kan det skade normale kunders tiltro til kreditkortets institut, og de vælger et andet kortselskab. Derfor er der brug for en vurdering af, hvor store risici selskabet skal tage for ikke at miste kunder.

AI kan føre til, at der må ske systemændringer i et mar­ked, og det kræver både faglige og politiske beslutninger. Det betyder, at mennesker, der er særligt egnede til at vur­dere tendenser og træffe beslutninger, får øget betydning for virksomheder, styrelser og regeringer.

Power and Prediction, Ajay Agrawal, Joshua Gans, Avi Goldfarb, Harvard Business Review, 268 sider, 23,54 pund hos Amazon

Hugo Gaarden

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Relaterede nyheder

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank