Mange af os, der i dag skriver kommentarer i erhvervsmedierne, er startet i branchen i 90’erne. Vi var altså unge journalister, mens teknologibegejstringen var allerstørst. Dengang var en nem skabelon for en kritisk historie, at virksomhed X ikke satsede entydigt på det nye internet, og derfor sikkert svigtede sine aktionærer (det var også storhedstiden for shareholder value, så andre hensyn var vi lidt ligeglade med).
Nu har vi så erfaringer høstet gennem tre årtier i bagagen, når vi skriver vores kommentarer. Men vi tolker åbenbart disse erfaringer ganske forskelligt.
I Børsens leder onsdag kritiserer chefredaktør Niels Lunde regeringen for at have en udelukkende defensiv tilgang til kunstig intelligens, alt imens virksomhederne tænker stort og ser muligheder. Lunde medgiver, at den nye generative AI ”også åbner for ubehagelige perspektiver”, men han mener, at regeringen bør kunne håndtere både godt og skidt og lægge en samlet plan for Danmarks retning.
Altså det helt tilsvarende budskab, som man kunne læse i aviserne i for 20 og 30 år siden. Dengang rettede politikerne ind. Det var statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der i sin nytårstale 1998 lancerede begrebet ”Danmark som foregangsland”, og it blev hurtigt efter udpeget som et af de områder, vi skulle gå foran på.
Siden er Danmark da også blevet et af de lande, hvor myndighederne er allermest digitale. Det er godt på nogle områder, men bestemt ikke på alle. Børsen bød selv på et eksempel i samme avis, hvor man kunne læse Lundes leder:
Lanceringen af de nye digitale ejendomsvurderinger er atter engang udsat, og til næste års skatteberegning vil skattemyndighederne i stedet bruge en foreløbig vurdering af ejendomsværdierne i 2022. Hvordan den foreløbige opgørelse er beregnet – og om den overhovedet er beregnet, eller snarere blot grebet ud af luften – er foreløbig uklart. Bedre bliver det ikke af, at Vurderingsstyrelsen ifølge DR har hemmeligholdt den nye fadæse siden før sommerferien.
Udviklingen af det nye vurderingssystem er skandalen, der på tiende år bliver ved med at få tilført nye lag. Det grundlæggende problem er, at politikere og myndigheder aldrig har kunnet få ind i hovedet, at it ikke er noget mirakelmiddel, som kan ordne alt.
I hvert fald i denne sammenhæng havde vi alle været mere lykkelige, hvis beslutningerne var blevet taget af gamle, sure mænd, eller eventuelt sure kvinder, der så det som deres rolle at være skeptiske og vente med at udskifte de gamle løsninger, der fungerede, til it-leverandører havde bevist, at de havde udviklet digitale systemer, der kunne gøre det bedre.
Som sagt, på andre områder har det offentliges digitalisering været velfungerende og værdiskabende. Men overordnet, når man ser det i bakspejlet, falder det i øjnene, at netop Danmark er et eksempel på, at det ikke var nødvendigt at være foregangsland på it. Danmark er i dag et hotspot i europæisk erhvervsliv, men det er på ingen måde it-teknologi, der har skabt denne position. Det er i stedet især medicin, vindmøller og noget så gammeldags som sø- og landtransport.
Det er ikke et argument for, at vi kan trække på skuldrene af AI. Men det er nok en meget god rollefordeling, at politikerne denne gang fokuserer på at lede de myndigheder, der skal regulere alle de vilde ideer fra erhvervslivet.
Arbejdsmarkedet efter AI
I 2016 vakte det forargelse, at Københavns Universitet beskæftigede 127 kommunikationsmedarbejdere. Men debatten fik ikke universitetet til at skifte kurs, for i dag er tallet vokset til 228, rapporterer Weekendavisen.
Nyheden har ikke fået forargelsen til at blusse op igen, og det er måske også fordi, vi kollektivt har lært af vores erfaringer. Der kan være noget bureaukratisk inerti bag den kommunikative jobfest, men den afspejler også, at it har givet nye muligheder, som igen har skabt en ny efterspørgsel. Det er grundlæggende godt, at forskningsinstitutioner i dag har langt bedre adgang til at formidle viden gennem alle mulige kanaler.
Måske vil generativ AI komme til at koste nogle af kommunikationsmedarbejderne jobbet igen. De nye redskaber kan trække essensen af ny viden ud af databaser, uden at der skal en cand. mag. eller en journalist ind over.
Men igen: Vores erfaring med digital teknologi er, at mens den koster en masse jobs, skaber den også en masse nye. Måske er det grunden til, at beskæftigelseseffekter indtil nu kun har fyldt lidt i debatten om muligheder og risici i forbindelse med AI.
Sten Thorup Kristensen
