Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Lav uafhængig analyse af ATP efter milliardtab

Carsten Vitoft

torsdag 29. juni 2023 kl. 17:25

ATP har for mange alternativer – vil nedbringe andelen

Debatten om fremtidens ATP fortsætter, og flere eksperter anbefaler nu en uafhængig analyse af afkastene i den store pensionsfond, præcist som man gør i Sverige og Norge. Her er det en årligt tilbagevendende begivenhed, at de største offentlige pensionsfonde udsættes for omfattende undersøgelser af deres afkast. ATP afviser forslaget.

Den seneste analyse af de store svenske AP-fonde, den svenske pendant til ATP, slår allerede i de første linjer fast, at tabene sidste år var de største siden finanskrisen i 2008. Herefter følger en kritisk gennemgang på 297 sider af, hvordan ledelsen i AP-fondene har håndteret investeringerne i 2022, der var et svært år for alle pensionsselskaber.

Opdragsgiveren til analysen er det svenske Finansministerium, der også udsender den omfattende analyse, baseret på flere uafhængige konsulenters arbejde. I Norge blev en tilsvarende undersøgelse på 117 tætskrevne sider fremlagt allerede i januar.

Svært at forstå
De manglende evalueringer af ATP møder nu kritik fra flere sider:

”Det er åbenlyst, at ATP-ordningen burde underkastes en grundig vurdering, og at andre modeller burde overvejes. Lige så oplagt er det i min optik, at ATP’s investeringsmæssige performance burde analyseres grundigt. Både i Norge og Sverige udsættes de offentlige fonde, henholdsvis Oliefonden og AP-fondene, for regelmæssige vurderinger. Det er meget svært at forstå, at det ikke sker i Danmark i forhold til ATP”, siger den uafhængige ekspert Jesper Kirstein, der lever af at udarbejde uafhængige analyser af pensionssektoren.

Videre siger han: ”Det må være både i offentlighedens og ATP’s interesse, hvor der aktuelt synes at være frit slag for at frembringe både positive og negative vurderinger på baggrund af mere eller mindre partielle analyser”. Jesper Kirsteins synspunkter er også fremsat i seneste udgave af fagtidsskriftet FinansInvest.

ATP står i dag kun til regnskab for sin egen bestyrelse, bestående af personer fra arbejdsmarkedets parter, som ikke er pensionseksperter, og som derfor næppe kan evaluere afkast og forretningsmodel.

Efter at ATP sidste år leverede et stort milliardunderskud, blussede den offentlige debat op i medierne. Eksempelvis udarbejdede CBS-professor Jesper Rangvid og den mangeårige tidligere direktør i Danica Henrik Ramlau-Hansen en analyse i FinansInvest, der netop viste, at ATP var dårligere til at investere end eksempelvis ovennævnte norske oliefond.

Det fik i den grad ATP på barrikaderne. Rangvid og Ramlaus artikel i FinansInvest blev efterfulgt af ATP’s egen analyse, der viste, at ATP er mindst lige så dygtig som de andre, og ATP påpegede metodeproblemer hos Rangvid og Ramlau. De fastholdt dog deres konklusioner om ATP.

De to forskere støtter nu også op om en uafhængig analyse af ATP. ”Vi er enige i, at både i Norge og Sverige udsættes de offentlige fonde, henholdsvis Oliefonden og AP-fondene, for regelmæssige vurderinger, og det er meget svært at forstå, at dette ikke sker i Danmark i forhold til ATP”, lyder det i et svar fra Rangvid og Ramlau.

En opgave for Finansministeriet
Jesper Kirstein kritiserer også Rangvids og Ramlaus analyse af ATP for et være for simpel, hvilket også var kritikken fra andre eksperter, fremsat i Økonomisk Ugebrev tidligere på året. Men det skyldes langt hen ad vejen, at der i dag simpelthen ikke er adgang til relevante data i ATP.

De data sidder ikke løst, og ATP vil eksempelvis, som de eneste i pensionssektoren, ikke dele løbende afkast på deres alternative investeringer. Det kunne også være et godt argument for, at det må være myndighederne, der står for at sætte sådanne undersøgelser i gang.

I Sverige og Norge ligger opgaven i Finansministeriet, som så sender opgaven i udbud. I Sverige har det uafhængige konsulenthus McKinsey haft opgaven, og i Norge er det ofte flere professorer med international islæt, der står for opgaven. Det ses som hensigtsmæssigt i betragtning af, hvor meget oliefonden fylder i det norske samfund.

I ATP er man dog ikke meget for at underlægge sig den form for ”scrutiny”, og i et svar til Ugebrevet skriver ATP, at de ikke vil svare på spørgsmål om en uafhængig undersøgelse. ”Vi har ikke mere at tilføje til dette emne”, skriver executive vice president Kim Johansen fra ATP i en mail.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank