Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chatbotter fejler totalt som porteføljemanager

Bruno Japp

onsdag 07. august 2024 kl. 11:15

Chatbotter fejler totalt som porteføljemanager

I det sidste nummer af ØU Formue inden sommerferien startede vi en konkurrence mellem de tre chatbotter Microsoft Copilot (tidligere Microsoft New Bing), OpenAI og Google Gemini (tidligere Google Bard). For et år siden lavede vi en tilsvarende konkurrence, og dengang vandt Microsoft Copilot klart. Det skete også i år, men resultaterne var denne gang næsten chokerende ringe.

I et marked, som stort set ikke bevægede sig hen over sommeren, leverede Microsoft Copilots tre forskellige versioner dengang et afkast på henholdsvis 0 pct., 3,6 pct. og 6,5 pct.

Til sammenligning var afkastet hos OpenAI minus 2,4 pct., mens Google Gemini tabte 2,8 pct. af den investerede kapital.

Men udviklingen i AI (Artificial Intelligence) er gået meget hurtigt det seneste år, og det var derfor forventeligt, at de tre dominerende chatbotter ville være betydeligt bedre i år.

Den overbevisning blev der dog rokket ved allerede ved første kontakt med de tre chatbotter. I oplægget til konkurrencen konkluderede vi således: ”Det var en underlig oplevelse at lave en opfølger til sidste års konkurrence. Som det fremgår af teksten, er brugervenligheden af de tre chatbots nemlig gået markant baglæns, og det var bestemt ikke forventet. Det bliver spændende at se, om kvaliteten af chatbotternes aktieforslag til gengæld er blevet bedre end i fjor.”

Hvem vandt i år?

Hvis vi først ser på, om OpenAI og Google har været i stand til at indhente Microsoft, så er svaret nej.

Målt på afkast er den indbyrdes stilling mellem de tre chatbots den samme som i fjor med Microsoft som vinder foran OpenAI og med Google på sidstepladsen.

Men selvom man ikke nødvendigvis er den bedste chatbot til denne opgave, kan resultatet jo godt være tilfredsstillende alligevel, hvis det er bedre end det resultat, man kunne have opnået ved bare at følge markedet.

Det er her, det går galt for de tre chatbotter.

Underskud i et stigende marked

Chatbotterne har været velsignet med et pænt stigende marked i sommerferien, hvor C25-indekset steg 1,6 pct., mens det bredere Copenhagen Benchmark Index steg 1,8 pct.

Alligevel var der ingen af de tre chatbotter, som formåede at få overskud. Der var ikke engang nogen af dem, som i det mindste formåede at holde status quo.

Faktisk er resultaterne så dårlige, at de bør få enhver privat investor til at droppe alle tanker om at lade automatikken overtage porteføljestyringen.

Det bedste resultat leverede Microsoft Copilot således med et tab på 1,8 pct., mens OpenAI tabte 2,7 pct., og Google Gemini satte 3,3 pct. af kapitalen over styr.

Det er klart utilfredsstillende resultater i et stigende marked.

Den store synder set fra chatbotternes side var Novo Nordisk, som havde en rigtig skidt sommer. Microsoft Copilot fik ellers overskud på både Novonesis og Topdanmark, men det store fald i Novo Nordisk spiste hele gevinsten og mere til.

Det bør dog bemærkes, at Microsoft Copilot trods alt udpegede to aktier med et positivt afkast ud af tre mulige, og selvom det heller ikke burde være vanskeligt i et stigende marked, formåede hverken OpenAI eller Google Gemini dette.

For OpenAI’s vedkommende endte alle tre foreslåede aktier i minus, og hos Google Gemini gjaldt det for to ud af tre aktier.

Konklusion

Udviklingen i tre aktier over en sommerferie er et spinkelt grundlag at vurdere en kunstig porteføljemanager på, men vi må alligevel konkludere, at chatbotterne meget overraskende er blevet betydeligt ringere til løsningen af denne opgave end i fjor. Både mht. opstart af opgaven, som vi beskrev i juni, og ikke mindst mht. resultatet i form af afkast.

Der er altså endnu ikke noget som tyder på, at man kan lade den kunstige intelligens overtage investeringsbeslutningerne.

Den bedste porteføljemanager er stadig et menneske i kød og blod, hvor AI blot fungerer som et af flere værktøjer.

Bruno Japp

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank