Chatbotter fejler totalt som porteføljemanager

I det sidste nummer af ØU Formue inden sommerferien startede vi en konkurrence mellem de tre chatbotter Microsoft Copilot (tidligere Microsoft New Bing), OpenAI og Google Gemini (tidligere Google Bard). For et år siden lavede vi en tilsvarende konkurrence, og dengang vandt Microsoft Copilot klart. Det skete også i år, men resultaterne var denne gang næsten chokerende ringe.

I et marked, som stort set ikke bevægede sig hen over sommeren, leverede Microsoft Copilots tre forskellige versioner dengang et afkast på henholdsvis 0 pct., 3,6 pct. og 6,5 pct.

Til sammenligning var afkastet hos OpenAI minus 2,4 pct., mens Google Gemini tabte 2,8 pct. af den investerede kapital.

Men udviklingen i AI (Artificial Intelligence) er gået meget hurtigt det seneste år, og det var derfor forventeligt, at de tre dominerende chatbotter ville være betydeligt bedre i år.

Den overbevisning blev der dog rokket ved allerede ved første kontakt med de tre chatbotter. I oplægget til konkurrencen konkluderede vi således: ”Det var en underlig oplevelse at lave en opfølger til sidste års konkurrence. Som det fremgår af teksten, er brugervenligheden af de tre chatbots nemlig gået markant baglæns, og det var bestemt ikke forventet. Det bliver spændende at se, om kvaliteten af chatbotternes aktieforslag til gengæld er blevet bedre end i fjor.”

Hvem vandt i år?

Hvis vi først ser på, om OpenAI og Google har været i stand til at indhente Microsoft, så er svaret nej.

Målt på afkast er den indbyrdes stilling mellem de tre chatbots den samme som i fjor med Microsoft som vinder foran OpenAI og med Google på sidstepladsen.

Men selvom man ikke nødvendigvis er den bedste chatbot til denne opgave, kan resultatet jo godt være tilfredsstillende alligevel, hvis det er bedre end det resultat, man kunne have opnået ved bare at følge markedet.

Det er her, det går galt for de tre chatbotter.

Underskud i et stigende marked

Chatbotterne har været velsignet med et pænt stigende marked i sommerferien, hvor C25-indekset steg 1,6 pct., mens det bredere Copenhagen Benchmark Index steg 1,8 pct.

Alligevel var der ingen af de tre chatbotter, som formåede at få overskud. Der var ikke engang nogen af dem, som i det mindste formåede at holde status quo.

Faktisk er resultaterne så dårlige, at de bør få enhver privat investor til at droppe alle tanker om at lade automatikken overtage porteføljestyringen.

Det bedste resultat leverede Microsoft Copilot således med et tab på 1,8 pct., mens OpenAI tabte 2,7 pct., og Google Gemini satte 3,3 pct. af kapitalen over styr.

Det er klart utilfredsstillende resultater i et stigende marked.

Den store synder set fra chatbotternes side var Novo Nordisk, som havde en rigtig skidt sommer. Microsoft Copilot fik ellers overskud på både Novonesis og Topdanmark, men det store fald i Novo Nordisk spiste hele gevinsten og mere til.

Det bør dog bemærkes, at Microsoft Copilot trods alt udpegede to aktier med et positivt afkast ud af tre mulige, og selvom det heller ikke burde være vanskeligt i et stigende marked, formåede hverken OpenAI eller Google Gemini dette.

For OpenAI’s vedkommende endte alle tre foreslåede aktier i minus, og hos Google Gemini gjaldt det for to ud af tre aktier.

Konklusion

Udviklingen i tre aktier over en sommerferie er et spinkelt grundlag at vurdere en kunstig porteføljemanager på, men vi må alligevel konkludere, at chatbotterne meget overraskende er blevet betydeligt ringere til løsningen af denne opgave end i fjor. Både mht. opstart af opgaven, som vi beskrev i juni, og ikke mindst mht. resultatet i form af afkast.

Der er altså endnu ikke noget som tyder på, at man kan lade den kunstige intelligens overtage investeringsbeslutningerne.

Den bedste porteføljemanager er stadig et menneske i kød og blod, hvor AI blot fungerer som et af flere værktøjer.

Bruno Japp