AI har svaret på alt – eller næsten i hvert fald. Det fylder mere og mere i vores bevidsthed, og fremstår ofte som en oplagt løsning på både dagligdagens trivialiteter og de mere komplekse udfordringer. Med afsæt i arbejdet fra intelligensguruen Dan Goleman sætter Korn Ferry fokus på, hvordan mange anvender AI til at løse alverdens problemer. Men spørgsmålet er, om vi i vores begejstring bliver forblændede, og overser det helt grundlæggende problem.
Termen ‘Cruel Optimism’, introduceret af Lauren Berlant, beskriver en dynamik, hvor man som løsning på et stort og strukturelt problem bliver forblændet af en skinnende, for-god-til-at-være-sand løsning – som netop viser sig at være det.
Forblændelsen ender med at være det, der hindrer én i at løse det faktiske problem. Det er svært ikke at blive fanget af en simpel, tiltalende løsning, når den står og stirrer direkte på én.
Goleman, kendt for sine teorier om følelsesmæssig intelligens, fremhæver blandt andet slankeindustrien som et eksempel på Cruel Optimism. I stedet for at tage et grundigt kig på vores samlede madkultur og de strukturer, der er bygget op omkring ernæring og indtagelse af mad, placeres ansvaret hos individet: Man bør spise sundere, motionere mere og have bedre viljestyrke.
På den måde ser man bort fra den egentlige ‘root cause’, og står tilbage med en stor gruppe mennesker med dårlig samvittighed, som slår sig selv i hovedet over ikke at have nok viljestyrke.
AI er ikke løsningen på alle vores problemer
Det er lidt det billede, der også bliver malet af AI. AI bliver i stigende grad fremlagt som løsningen på alt – man kan gøre ting hurtigere, bedre og nemmere. Og det er til dels sandt. Men der er et væsentligt men.
Ifølge Goleman virker det som om, der er ved at forme sig en ny form for Cruel Optimism. Virksomheder, der står over for strukturelle udfordringer, begynder at se AI som løsningen på problemer som uklar strategi, uhensigtsmæssige arbejdsmængder og lav tillid til ledelsen.
Men når man forsøger at løse udfordringer som disse med AI-værktøjer, virker det ikke – for problemerne er ikke teknologiske, men menneskelige. Det handler om mening, tillid, kultur og lederskab. AI kan være en del af løsningen, men AI er ikke løsningen i sig selv.
Når AI bliver en lappeløsning
Når AI anvendes som et quick fix på strukturelle problemer, sker der to ting: For det første bliver det underliggende problem ikke løst – hvilket i sig selv selvfølgelig er problematisk. Men for det andet begynder individet ofte at give sig selv skylden for, at problemet ikke bliver løst.
Som Korn Ferry beskriver det: “Hvis medarbejdere føler sig overvældede, får de at vide, at de skal blive bedre til at automatisere. Hvis teams ikke innoverer, bliver de opfordret til at formulere bedre prompts.”
Man går ikke i dybden, og undersøger om arbejdsmængden er passende, om forventningerne er realistiske, eller om kulturen reelt understøtter innovation. I stedet for at systemet tager ansvar for forandring, glider ansvaret og byrden ned på individniveau.
Se ud over overfladiske symptomer
Goleman introducerer konceptet ‘triple focus’, som består af tre kritiske vinkler: det indre fokus, det relationelle fokus og det systemiske fokus.
Det indre fokus handler om opmærksomhed på sig selv – egne følelser, selverkendelse og selvkontrol. Det relationelle fokus handler om empati og samarbejde. Det systemiske fokus zoomer ud og retter blikket mod strukturer, kontekst og den større sammenhæng.
Det, der sker ved Cruel Optimism, er, at det systemiske fokus nedbrydes. Man mister evnen til at se de dybere sammenhænge og årsager bag problemerne.
Som leder handler det derfor om at se ud over overfladesymptomerne og identificere de underliggende strukturelle problemer – rødderne, der har bredt sig.
Det kræver en investering i at forstå og adressere disse frem for blot at anvende AI-værktøjer til at få medarbejdere til at performe bedre. For på længere sigt er det selvsagt ikke en holdbar løsning. Det vil kun booste stress og mistrivsel på arbejdspladsen. Nogle parametre, som i forvejen ligger for højt.
MAL
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her









