Fysiske blokader af verdens vigtigste handelsruter kan ifølge Deutsche Bank ramme økonomierne langt hårdere end toldkrige. Hormuz, Taiwanstrædet og Malacca er de største globale risici – men også Danmark ligger ved en strategisk port for Europas søtransport. Det fremgår af Deutsche Banks analyse “Sea change: the market implications of the threat to the maritime commons”. Her er de ti vigtigste konklusioner.
1. Søtransport er igen blevet en reel makroøkonomisk risikofaktor – ikke kun et logistisk problem
Deutsche Banks hovedbudskab er, at forstyrrelser af den frie sejlads ikke længere bør behandles som isolerede shippingbegivenheder. Over 90 pct. af verdens varehandel målt i volumen transporteres ad søvejen, og dermed kan relativt lokale konflikter hurtigt brede sig til inflation, vækst, råvarepriser og finansielle markeder. Banken mener direkte, at investorer og virksomheder i stigende grad bør indregne denne risiko i deres økonomiske scenarier.
2. Fysiske forsyningschok kan ramme økonomien langt hårdere end toldkrige
En af analysens mest markante pointer er sammenligningen mellem told og faktiske afbrydelser af varestrømme. Deutsche Banks figur viser, at amerikanske importpriser reagerede langt kraftigere under covid, Ruslands invasion af Ukraine og Hormuz-relaterede forstyrrelser end under de seneste toldrunder. Pointen er, at told typisk ændrer prisen på en vare, mens en blokade eller krig også kan betyde, at varen slet ikke kommer frem.
3. Det farligste scenarie er, når der ikke findes en alternativ sejlrute
Deutsche Bank opdeler maritime chok efter alvor. Den afgørende skillelinje er, om skibene kan sejle uden om problemet. Et angreb i Det Røde Hav kan eksempelvis omgås via Kap Det Gode Håb – dyrt og langsomt, men muligt. En effektiv lukning af eksempelvis Hormuzstrædet er langt mere alvorlig, fordi der ikke findes en tilsvarende søbaseret alternativ rute for de enorme olie- og gasmængder.
4. Hormuz er et af verdens største økonomiske enkeltpunkter for risiko
Hormuzstrædet står for omkring en femtedel af verdens oliehandel. Sammen med Malaccastrædet er det det vigtigste chokepoint for olie. Det betyder, at en reel blokade ikke blot vil ramme Iran og Golfregionen, men potentielt udløse et globalt energipris- og inflationschok.
5. To samtidige blokader kan ændre hele verdensøkonomiens handelsmønster
Deutsche Bank fremhæver kombinationen af Hormuz og Bab el-Mandeb som særlig farlig. Banken kalder dem i praksis “tvillingeblokader”: Hvis begge passager bliver alvorligt hæmmet, rammes både energistrømme ud af Golfen og forbindelsen mellem Asien og Europa via Suez. Dermed bliver chokket ikke alene et spørgsmål om priser, men også om fysisk adgang til varer.
6. Det næste store maritime chok kan komme fra Kina/Taiwan – og være langt større end problemerne i Rødehavet
Deutsche Banks alvorligste scenarie er en regional konflikt omkring Kina og Taiwan. To af verdens vigtigste handelsårer – Taiwanstrædet og Malaccastrædet – ligger i området, samtidig med at en stor del af verdens containerhavne og elektronikproduktion er koncentreret i Østasien. Banken vurderer derfor, at en konflikt kan blive et globalt industrichok snarere end blot et shippingchok.
7. Semiconductor-risikoen gør Taiwan langt mere systemisk end den rene handelsværdi antyder
Et Taiwan-scenarie vil ikke alene stoppe eller forsinke containerskibe. Deutsche Bank fremhæver specifikt Taiwans centrale rolle i halvlederproduktionen. Dermed kan en blokade skabe produktionsstop langt væk fra regionen – eksempelvis inden for biler, elektronik, datacentre og industriproduktion – selv i lande, der ikke direkte handler meget med Taiwan.
8. Shippingbranchen er blevet overraskende god til at absorbere mindre chok
Analysen indeholder samtidig en vigtig modererende konklusion. Ikke enhver konflikt udløser et stort makroøkonomisk chok. Shippingsektoren har betydelig fleksibilitet gennem ledig kapacitet, omlægning af ruter, højere sejlhastigheder og anvendelse af andre skibe. Derfor bliver mindre og geografisk afgrænsede forstyrrelser ofte absorberet uden store effekter på den samlede varehandel.
9. “Flags of convenience” fungerer som en slags geopolitisk forsikring
Deutsche Bank peger på et interessant særtræk: Handelsflåden kan i nogen grad mindske geopolitisk eksponering ved at sejle under neutrale eller mindre politisk udsatte flag. En meget stor del af verdens tonnage sejler allerede under såkaldte bekvemmelighedsflag. Det gør det sværere at koble et konkret skib direkte til et land, men fjerner naturligvis ikke risikoen ved egentlige blokader eller fysiske angreb.
10. Små, handelsafhængige økonomier er de mest sårbare – Danmark er blandt de eksponerede
Deutsche Banks landescore viser, at sårbarheden især er høj i økonomier med stor maritim handel i forhold til BNP og betydelig afhængighed af importerede energi- og råvarer. Singapore og Filippinerne ligger højt, men også flere nordeuropæiske økonomier har en væsentlig eksponering. Danmark optræder i oversigten blandt de lande, hvor søtransportens betydning er stor nok til, at alvorlige forstyrrelser relativt hurtigt kan slå igennem på økonomien.
Læs hele analysen her
Danmark ligger ved en af Europas kritiske olieveje
Store oliemængder passerer hvert år gennem farvandene omkring Danmark. En særlig dansk vinkel på Deutsche Banks analyse er derfor Danmarks placering som porten mellem Østersøen og Nordsøen.
Rapporten koncentrerer sig primært om de største globale chokepoints som Hormuz, Malacca, Bab el-Mandeb og Taiwanstrædet og opgør ikke særskilt oliemængderne gennem de danske stræder.
Men analysens grundlæggende logik er direkte relevant for Danmark: smalle maritime passager får strategisk betydning, når store vare- eller energistrømme ikke let kan omlægges.
For skibsfarten mellem Østersøen og verdenshavene går ruten gennem de danske farvande – via blandt andet Storebælt, Øresund, Kattegat og videre gennem Skagerak. Det gælder både råolie og raffinerede olieprodukter samt anden bulk- og containertrafik.
Den danske passage har især strategisk betydning for landene omkring Østersøen.
En alvorlig afbrydelse vil derfor ikke først og fremmest være et dansk olieproblem, men et regionalt nordeuropæisk transportproblem, hvor alternative søveje i praksis er stærkt begrænsede.
Det passer præcist ind i Deutsche Banks centrale pointe: Jo færre realistiske substitutionsmuligheder der findes, desto større bliver de økonomiske konsekvenser. Ved en længerevarende lukning kan effekten derfor gå fra højere fragtrater og forsikringspræmier til egentlige forsyningsproblemer.
Samtidig understreger rapporten en ny sikkerhedsrisiko tæt på Danmark. Deutsche Bank nævner konkret skaderne på C-Lion1’s undersøiske kommunikationskabel i Østersøen som eksempel på, at den maritime trussel ikke længere alene handler om skibe. Undersøiske kabler og anden kritisk infrastruktur kan også blive mål for sabotage eller hybride angreb.
Det gør de danske farvande strategisk interessante på to niveauer: som passage for handel og energi og som område med kritisk undersøisk infrastruktur.
Morten W. Langer
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
