Guide til Tax Governance Rating 2027: Økonomisk Ugebrev justerer rapporteringskravet til næste års udgave af ØU Tax Governance Rating, der omfatter 120 danske selskaber. Justeringen bunder i de nye EU-krav til offentlig land-for-land rapportering. Desuden tilføjes et målepunkt med fokus på virksomheders egne kontrolsystemer til håndtering af skatterisici. Redaktør Claus Strue Frederiksen præsenterer guiden til ØU’s Tax Governance Rating 2027, som kan læses i fuld længde på dette link.
Guiden til Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating 2027 præsenteres allerede nu, mere end et halvt år før udgivelsen, fordi vi oplever, at mange danske selskaber ønsker at vide, hvordan de kan opnå den højest mulige score.
ØU Tax Governance Rating giver indblik i 120 danske virksomheders tax governance rapportering. Den omfatter alle danske selskaber i large cap og mid cap, samt 50 store unoterede selskaber.
En af ændringerne i ratingmodellen knytter sig til nye EU krav til offentlig land-for-land rapportering, hvor selskaberne første gang skal rapportere senest ved årets udgang. EU-ændringen betyder, at store selskaber skal offentliggøre en oversigt over betaling af selskabsskat (samt informationer om blandt andet antal ansatte) for alle de EU-lande, de opererer i – samt for lande, de har aktiviteter i, som er på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner – typisk kaldet skattelylisten, blandt andet Panama og Rusland.
Men der stilles ikke krav til en komplet land-for-land oversigt, da skattebetalinger i lande uden for EU godt må lægges sammen og rapporteres som et samlet tal. Det medfører, at der ikke skal rapporteres for en lang række lande, som normalt betragtes som skattely eller lavskattelande, men som ikke er med på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige lande. Eksempelvis kendte lavskattelande som Cayman Island og Bahamas.
De nye regler har konkret betydning for Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating. For det første indebærer de nye EU-krav en revision af målepunkt 4, der omhandler land-for-land rapportering. Fremadrettet vil virksomheder kun opnå point i vores rating, hvis de offentliggør en liste over selskabsskattebetalinger for samtlige af de lande, de opererer i – altså fuld land-for-land rapportering uden aggregering.
Det er altså et mere vidtgående oplysningskrav end det, EU-reglerne lægger op til. Det er muligt at opnå ekstrapoint, hvis oplysningerne omkring selskabsskat for hvert land suppleres af relevante data, herunder som minimum antal medarbejdere, omsætning og resultat før skat.
For det andet betyder de nye EU-regler, at selskaber først skal indberette deres land-for-land skattebetalinger senest 12 måneder efter afslutning af regnskabsåret. Erhvervsstyrelsen meddeler: ”En virksomhed som har et regnskabsår der følger kalenderåret, fx 2025, skal dermed indberette deres første land for land-rapport senest 31. december 2026.”
Økonomisk Ugebrev har valgt at læne sig op af lovgivningen og derved acceptere skattedata, der er ét år ældre, end vi normalt godtager i ratingen. Altså: I 2027 kan selskaber opnå point for data præsenteret i eksempelvis deres lovpligtige land-for-land rapport, der omhandler betalinger af selskabsskat for 2025.
Målepunkt udgår, nyt kommer til
Siden 2018 har virksomheder kunnet opnå point ved at oplyse om samarbejde og dialog med stakeholdere om skat. Målepunktet er blevet revideret flere gange – og er i den seneste version endt med i praksis at tildele point til virksomheder, der oplyser om deltagelse i et eller flere skatterelaterede udvalg i erhvervsorganisationer som eksempelvis Dansk Industri.
Der er intet i vejen med at deltage i den slags udvalg, tværtimod. Men i en rating om transparens og ansvarlig skatteadfærd er medlemskab af en erhvervsorganisation et relativt svagt kriterium, da det ikke i sig selv siger noget om eksempelvis compliance eller bekæmpelse af aggressiv skatteadfærd.
Målepunkt 5 skifter fokus fra stakeholderdialoger til oplysninger om interne kontrolsystemer. For at opnå point i dette målepunkt skal virksomheder beskrive deres Tax Control Framework eller et tilsvarende system for identifikation, vurdering, håndtering og monitorering af væsentlige skatterisici.
A.P Møller – Mærsk er et godt eksempel på en virksomhed, der beskriver deres interne kontrolsystem.
I 2025-skatterapporten meddeler den danske rederigigant blandt andet: ”Our approach to tax risk management aligns with A.P. Moller – Maersk’s enterprise risk management and internal control framework, which includes tax controls. We constantly identify and manage tax risks to ensure adherence to our tax principles. A clear procedure is in place for assessment, management and reporting of identified tax risks. The Tax team reports on both tax risks and tax strategy on a quarterly basis to the executive leadership team.”
I forbindelse med opdateringen af ratingguiden har vi traditionen tro rakt ud til en række eksperter og virksomheder, som har bidraget med revisionsforslag.
Et hovedsigte har været ikke at slække på den markante opstramning af ratingen, som vi foretog sidste år – her blev antallet af mulige point reduceret fra 15 til 12.
Det har således været et selvstændigt mål kun at indføre nye målepunkter eller mulige ekstrapoint, hvis der samtidig blev fjernet et tilsvarende antal point fra den tidligere målestok.
Forslagene har ført til indførelse af ét nyt målepunkt samtidig med, at ét målepunkt er blevet fjernet. Med udgangspunkt i de nye EU-regler er kravene til at opnå point i målepunktet om land-for-land rapportering blevet strammet – desuden er indholdet i andre målepunkter blevet præciseret, se mere nedenfor.
I lighed med tidligere år assisterer BENDIXEN Tax Governance med input og kvalitetssikring af Økonomisk Ugebrev Tax Governance Rating.
Ifølge Ole Bendixen, Senior Advisor hos BENDIXEN Tax Governance, udmærker Økonomisk Ugebrevs rating sig ved at evaluere virksomhederne på baggrund af deres faktiske rapportering. Desuden sikrer den løbende justering af målepunkterne, at ratingen er opdateret med international best practice indenfor ratinger af denne art.
”Udviklingen i Tax Governance Rating afspejler, at god tax governance i stigende grad handler om at kunne dokumentere, hvordan virksomheden arbejder med skat i praksis – ikke alene om at formulere de rigtige principper. Derfor lægger vi med årets justeringer større vægt på konkret transparens om blandt andet skatterisici, interne kontrolsystemer og den faktiske skattebetaling på tværs af lande,” siger Ole Bendixen.
Præciseringer af målepunkter
Kravene til at opnå point i målepunkt 1, 2, 3, 6 og 7 er stort set de samme som sidste år. Vi har dog præciseret kravene i punkt 1 og 2 – således at det i målepunkt 1 klart fremgår, at virksomheder kun kan opnå point, hvis det er oplyst hvem i bestyrelsen, i form af en identificerbar enkeltperson, der har hovedansvaret for udarbejdelsen og efterlevelsen af skattepolitikken. I målepunkt 2 understreger vi, at virksomheder kan opnå point ved at oplyse om aktiviteter i lande, som er på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner og/eller i lavskattelande.
1. Skattepolitik og bestyrelsesansvar: Har virksomheden offentliggjort en skattepolitik for hele koncernen med oplysninger om dens tilgang til governance og tax risk management? Mulighed for ekstrapoint: Er det oplyst hvem i bestyrelsen (identificerbar enkeltperson), som har ansvaret i forhold til udarbejdelse og efterlevelse af skattepolitikken?
Yderligere info: For at opnå point skal der være tale om et selvstændigt dokument, der tydeligt angives som værende en skattepolitik, der gælder for hele koncernen og som er godkendt af bestyrelsen (det skal fremgå af dokumentet). Det er således ikke tilstrækkeligt at skrive nogle linjer om selskabets tilgang til tax governance i eksempelvis årsrapporten.
Desuden: For at opnå ekstrapoint skal ansvaret for skattepolitikken være tildelt én identificerbar person ved titel (f.eks. chair of the audit committee) eller navn. Målepunktet er inspireret af vejledningen fra Fair Tax Foundation, hvor der gives point til selskaber, der officielt har udpeget et bestyrelsesmedlem som værende ansvarlig for virksomhedens skattepolitik.
Fair Tax Foundation leverer i den forbindelse følgende begrundelse: “Strong governance frameworks facilitate the effective implementation of policy within a business. Board oversight is essential for robust governance. The designation of a named board director provides solid accountability and demonstrates how serious the business views responsible tax conduct.”
Eksempel på ekstrapoint: STARK blev i 2026 tildelt ekstrapoint for i sin skatterapport at meddele: ”The Chairman of the Audit Committee, who is also a member of the Board, is accountable for STARK Group’s tax affairs.”
Dette er en forkortet udgave. Hele guiden findes her
Claus Strue Fredeiksen
