DSV leverede i Q2 salg og driftsoverskud bedre end forventet. Men alligevel dykkede aktien kraftigt på grund af en markant forværring af risikobilledet omkring Schenker-integrationen – især i Road. Det rapporterede EBIT var cirka 3 pct. bedre end konsensus, men merindtjeningen kom næsten udelukkende fra en engangsgevinst på 250 mio. kr. Underliggende var resultatet omkring 1 pct. under forventningerne, skriver chefredaktør Morten W. Langer, der har gennemgået investor call og Q&A med analytikere.
DSV’s Road division leverede officielt et EBIT-driftsoverskud på 999 mio. kr., men 250 mio. kr. kom fra en ejendomstransaktion. Den reelle driftsindtjening var derfor cirka 750 mio. kr. Det gjorde en tilsyneladende fremgang til en klar skuffelse.
Under investor call borede analytikerne flere gange i, hvorfor engangsgevinsten blev regnet med, og om der kunne komme flere af den slags. DSV understregede, at selskabet ikke indregner fremtidige salgsgevinster i sin guidance.
Integrationsproblemerne har allerede kostet op mod 500 mio. kr. Den mest kursfølsomme oplysning i hele call’et var Jens Lunds vurdering af, at problemerne i Road havde kostet mere end 250 mio. kr. og muligvis tættere på 500 mio. kr. i første halvår. Det var et estimat, ikke et præcist opgjort beløb. Den usikkerhed er i sig selv negativ: Ledelsen kunne ikke præcist adskille ekstraomkostninger, lavere produktivitet og mulig tabt omsætning.
Problemer omfatter flere af Europas største markeder
Der var ikke tale om små integrationsproblemer i perifere lande. DSV pegede på Tyskland, Frankrig og Holland – tre meget store Road-markeder.
Når integrationen giver driftsforstyrrelser i store nationale netværk, kan omkostningerne hurtigt brede sig gennem terminaler, ekspresleverancer og kundekompensation. Det øger risikoen for, at problemerne varer længere og bliver dyrere end oprindeligt antaget.
Samtidig er leveringskvaliteten faldet markant. DSV oplyste, at den samlede måling for fuldstændig og rettidig levering lå på 89 pct., mens Schenker-netværket historisk havde ligget på 93-95 pct.
Forskellen på fire-seks procentpoint er stor i et lavmarginområde som vejtransport. Hvert manglende procentpoint udløser ekstra kørsel, ekspresleverancer, terminalomkostninger og mere administration. DSV forventer først at være tilbage i normalområdet i september.
Samlet set bliver tredje kvartal ikke den hurtige vending, analytikerne håbede på. Ledelsen sagde direkte, at tredje kvartal fortsat ville være svagt, dels på grund af integrationsproblemerne, og dels på grund af normal sommersæson i juli og august.
Først fuld forbedring i fjerde kvartal
Jens Lund forventede ikke den fulde forbedring i tredje kvartal, men først ind i fjerde kvartal.
Det betyder, at investorerne skal vente mindst endnu et kvartal på tydeligt bevis for en normalisering. Senere i investor call accepterede ledelsen i store træk analytikerens fortolkning af, at tredje kvartal kunne blive omtrent lige så svagt som andet kvartal underliggende, mens Road først kommer tilbage på sporet i fjerde kvartal.
En usikkerhedsfaktor er også, at ledelsen ikke klart kunne opdele tabet mellem omkostninger og tabt omsætning. JP Morgan spurgte meget direkte, om de 250-500 mio. kr. alene var ekstraomkostninger, eller om beløbet også omfattede tabt omsætning. Svaret var uklart.
Jens Lund sagde, at DSV potentielt kunne have haft mere vækst, men at det var svært at skelne mellem almindelig kundeafgang efter opkøb og effekten af kvalitetsproblemerne. Hovedparten så ud til at komme fra lavere produktivitet og bruttofortjeneste, men ledelsen kunne ikke kvantificere det præcist.
Det er kritisk, fordi tabte kunder kan være vanskeligere at vinde tilbage end midlertidige ekstraomkostninger.
Road-divisionen voksede sandsynligvis et par procentpoint mindre end markedet. Da Deutsche Bank bad om et mål for den underliggende vækst eller kundeafgang, sagde Jens Lund, at Road sandsynligvis lå lidt efter markedet.
Han tilføjede, at hvis han sad med analytikerens regneark, ville han trække “et par procentpoint” fra. Det er en usædvanlig konkret indrømmelse af tabt relativ vækst eller markedsandel.
Den negative stemning fik et ekstra nøk, da guidanceopjusteringen var mindre, end markedet havde indregnet.
DSV hævede kun den nedre ende af EBIT-intervallet fra 23,0 mia. kr. til 23,5 mia. kr. Det nye interval blev 23,5-25,5 mia. kr. Midtpunktet på 24,5 mia. kr. lå cirka 1 pct. under analytikernes konsensus på omkring 24,7 mia. kr.
Det var derfor teknisk set en opjustering, men ikke en opjustering, der matchede markedets allerede forhøjede forventninger. DSV-aktien var desuden steget til omkring kurs 1.693 i ugen før regnskabet. Det gjorde forventningsbarren høj og forstærkede reaktionen, da regnskabet ikke gav en stærkere opjustering.
Pengestrømmen var svagere end forventet
Analytikerne vendte flere gange tilbage til arbejdskapitalen. DSV havde haft en negativ arbejdskapitalbevægelse på omkring 2 mia. kr. i første halvår, og ledelsen forklarede det blandt andet med højere fragtrater, aktivitet og 1,8 mia. kr. i endnu ikke modtagne betalinger fra ejendomsfrasalg.
Ledelsen sagde, at pengene ville komme i tredje kvartal, men normaliseringen afhænger også af fragtrater og volumenudvikling. Markedet blev dermed bedt om at stole på, at både Road-indtjeningen og pengestrømmen normaliseres senere.
Alexia Dogani fra JPMorgan stillede call’ets skarpeste spørgsmål. Hun udfordrede indirekte ledelsens informationsniveau: Problemerne måtte have været under opsejling, da analytikerne mødte DSV kort tid tidligere. Hvad var nyt, og hvilke andre problemer fandtes der?
Hun bad samtidig om at få adskilt ekstraomkostninger fra tabt omsætning. Jens Lund erkendte, at der var kommet nye oplysninger siden mødet i begyndelsen af maj, men fastholdt, at casen ikke var strukturelt ændret.
Det spørgsmål ramte markedets kernebekymring: Har ledelsen fuldt overblik over integrationsrisiciene, og kommunikerer den problemerne hurtigt nok?
Patrick Creuset pressede ledelsen til konkret at bekræfte, at Road kunne blive liggende omkring 750 mio. kr. i underliggende EBIT i tredje kvartal og først få 250-500 mio. kr. tilbage i fjerde kvartal. Ledelsen afviste ikke denne fortolkning. Jens Lund kaldte den “sandsynligvis en rimelig måde” at se udviklingen på.
Fra Bernstein fik Alex Irving ledelsen til at sætte beløb på integrationsproblemerne. Svaret – mellem 250 mio. og tættere på 500 mio. kr. – var sandsynligvis den vigtigste negative nye oplysning på call’et.
Cedar Ekblom udfordrede, hvorfor medarbejderreduktionerne i divisionerne ikke slog tydeligere igennem på koncernniveau. Hun advarede direkte mod, at stillinger blot blev flyttet fra divisionerne til hovedkontoret. DSV forklarede, at omkring 2.000 fuldtidsstillinger var flyttet til den nye Global Products-enhed og ikke var klassiske hovedkontorsfunktioner.
Kursfaldet skyldes sandsynligvis ikke ét katastrofalt regnskabstal. Det skyldes, at investorcall’et ændrede fortællingen om Schenker-integrationen: Integrationen kørte før Q2-resultatet overordnet efter planen, og synergierne var på sporet. Nu har integrationens vigtigste driftsproblem allerede kostet op mod 500 mio. kr.
Road ligger efter markedet, kunder kan være tabt, tredje kvartal bliver fortsat svagt, den fulde vending udskydes til fjerde kvartal, og ledelsen kan endnu ikke opdele konsekvenserne præcist.
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
