Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Ledelse

cBrain-CEO: AI udfordrer ledernes faglige fundament

Peder Bjerge

mandag 21. september 2026 kl. 17:55

Per Tejs Knudsen – CEO for cBrain
Per Tejs Knudsen – CEO for cBrain

Toplederinterview: Mens AI udgør et enormt potentiale for cBrain, indebærer den nye teknologi også en række centrale udfordringer for ledelsesrollen, vurderer Per Tejs Knudsen, CEO i den børsnoterede softwarevirksomhed cBrain, der leverer it-systemer til særligt den offentlige sektor. Men omvendt udgør AI også en kolossal udfordring ikke bare for hans generation af topchefer, men særligt for de næste generationer, der kan komme til at savne et solidt fagligt fundament at stå sikkert på, fortæller han til fagredaktør Peder Bjerge i dette interview.

Mulighederne i AI udgør et enormt potentiale for softwarevirksomheder som danske cBrain, der først og fremmest leverer it-systemer til den offentlige sektor. I 2026 Global Software Industry Outlook vurderer Deloitte, at AI potentielt kan løfte produktiviteten med op til 35 pct. gennem hele udviklingsforløbet. Markedet for applikationssoftware kan vokse med op mod 13 pct. om året frem mod 2030.

”Ved at integrere compliance, proces og AI i én platform, hvor det hele hænger sammen, kan vi pludselig lave løsninger meget hurtigere og stærkere”, siger Per Tejs Knudsen, CEO i og stifter af cBrain. ”Nu kan vi bygge løsninger utrolig hurtigt. Vi kan få effekten af AI-produktiviteten, men samtidig gøre det på en sikker måde. Det er det, der gør, at jeg ser AI som en accelerator for vores virksomhed.”

Så langt så godt. Men når det er sagt, understreger Per Tejs Knudsen også, at AI stiller ledere – både hans generation og særligt de næste generationer – over for nogle helt nye udfordringer på de interne linjer, som der endnu ikke er fundet brugbare svar på.

”AI er kendetegnet ved, at nu har vi alle svar. Det er egentlig et stort skift, for tidligere kunne det godt tage tre uger at finde det rigtige svar på noget. Så kunne du stille nogle uddybende spørgsmål, og så gik der tre uger mere. Nu får jeg svarene enormt hurtigt.”

Ledere har reelt kun tre redskaber

Men netop her gælder det om ikke at blive revet med af hastigheden, understreger Per Tejs Knudsen: ”AI giver en enormt høj produktivitet på mange områder, hvis du kan finde ud af at bruge det rigtigt. Det er et produktivitetsværktøj, som er hamrende effektivt. Men fordi det har høj produktivitet, kan det også producere fejl i høj hastighed. Hvis du kan producere hurtigt, kan du også producere fejl hurtigere.”

I den sammenhæng fremhæver han en af de afgørende faldgruber, som AI udgør, nemlig at ikke alene kan AI levere svar hurtigere end tidligere, den gør også alt for at tilfredsstille sin bruger: ”Det her er jo en superloyal medarbejder, som gør alt, hvad den kan, for at please dig og give dig de svar, du gerne vil have.”

Groft sagt handler det om at kunne ”skynde sig langsomt”, nemlig at sætte sit eget tempo ned for at holde overblikket. ”Måske er jeg endda nødt til en gang imellem at tænke mig om en ekstra gang for at være sikker på, om jeg har et reelt datagrundlag, eller om der var nogen, der simulerede et eller andet og hældte det i hovedet på mig.”

Hans pointe er, at uanset AI er det stadig den enkelte leder eller CEO, som sidder med det endelige ansvar for, at der bliver taget de rigtige beslutninger: ”Det er stadig din vurdering og dit ansvar at gøre det rigtige. Hvis du f.eks. er kontorchef i en myndighed, er det stadig dig, der skriver under på det svar, der går ud.”

Per Tejs Knudsen understreger, at det betyder, at der reelt er tre ting tilbage, hvis man skal bevare ledelseskraften, nemlig den personlige dømmekraft, faglighed og retten til at stille spørgsmål. ”Den diskussion, jeg har med mine ledere, er: Hvordan bevarer vi ledelseskraften? Der har vi tre dimensioner med dømmekraft, faglighed og spørgsmål som de centrale ting”, siger han.

En af de diskussioner i hans ledelsesgruppe handler om et af de dilemmaer, som AI fører med sig i forhold til nye medarbejdere. Medarbejdere uden den fornødne faglige tyngde risikerer at anvende AI til både at formulere strategier og gennemføre dem, uden først at have opbygget den nødvendige faglighed og dømmekraft.

Per Tejs Knudsen fremhæver, at den lidt ældre generation, som han selv tilhører, er vokset op uden AI, hvorfor de i dag har en række faglige kompetencer, som han kan frygte, at de kommende generationer af ledere ikke har.

Hans vurdering flugter bl.a. med en analyse foretaget af Microsoft Research og Carnegie Mellon fra 2025, hvor forskere undersøgte vidensarbejderes brug af AI, hvor et resultat var et paradoks: De medarbejdere, der har mindst fagligt grundlag for at kontrollere AI, kan være dem, der lettest kommer til at læne sig op ad den.

”Den lidt ældre generation har selv siddet og udført opgaven. Men den nye generation, der kommer ind, bliver næsten ledere med det samme. Tag f.eks. en medarbejder, der har siddet fem år i Finansministeriet og lavet sagsbehandling. Han har en dyb faglighed om, hvad det her går ud på. Når han får et svar ind, hvad enten det kommer fra en medarbejder eller en AI-maskine, kan han ret hurtigt vurdere kvaliteten af det”, siger Per Tejs Knudsen, inden han konkluderer: ”Omvendt hvis vi pantsætter ledelsesretten ved at spørge AI, hvad strategien skal være, og bagefter bede den om at hjælpe med at udføre den, så er du blevet slave af AI, frem for at AI er din slave.”

Meget nemt snydt

Her ville det naturlige modargument være at fremhæve, at fremtidens ledere skal lære at gå til AI-genereret indhold med en solid portion kritisk sans. Umiddelbart lyder det meget godt, men ifølge Per Tejs Knudsen er kritisk sans ikke tilstrækkelig uden faglighed.

”Dømmekraften hænger tæt sammen med fagligheden. Kritisk læsning, kildekritik og den slags uddannelse tror jeg stadig, at de får. I et vist omfang er der nok en dømmekraft, men hvis man ikke har nogen faglighed at hænge den op på, bliver man meget nemt snydt. Hvis du nu ikke har tilstrækkelig matematisk baggrund, vil de fleste kunne fremføre argumenter for, hvorfor ting falder til jorden, som ikke har noget med tyngdekraften at gøre. Og mange vil tro på det, fordi de ikke ved noget om fysikkens love.”

”Der ser jeg en betydelig udfordring, som jeg selv ikke har svaret på: Hvordan får vi uddannet de nye mennesker til at kunne blive ledere? De eksisterende ledere, tror jeg, har en god overlevelseschance. Fordi de af dem, der har en solid faglighed og dømmekraft, kan bruge de her værktøjer, mens de nye ledere i højere grad gør, hvad AI siger til dem, fordi de ikke kan dømme anderledes.”

Den samme skepsis har han i forhold til at lade AI-systemer generere kode i forhold til cBrains kritiske F2-systemer.

”Jeg skal ikke have AI ned i vores kode. Forestil dig, at du sidder i en offentlig myndighed, og noget af den kode, du nu kører på, er genereret af AI. Hvordan kan du sikre den? Hvordan vedligeholder du den? En myndighed skal være i stand til at revidere sine systemer og kunne forklare, hvad der foregår.”

Tejs Knudsens løsning er at holde AI adskilt fra den underliggende kode i cBrains F2-platform. AI kan bl.a. bruges til at læse lovgivning og vejledninger og hjælpe med at designe myndighedsløsninger. Men løsningerne bygges oven på en kontrolleret platform, som kun cBrains udviklere kan vedligeholde og revidere. AI får ikke direkte adgang til platformens fundament.

Han betegner konstruktionen som en form for AI-firewall, der i sidste instans handler om borgernes retssikkerhed og mulighed for at kunne gennemskue årsagerne til en myndighedsafgørelse:

Som et eksempel henviser Per Tejs Knudsen til boligskatten som et eksempel. Han henviser til en professor, som bad skattemyndighederne redegøre for, hvordan hans ejendomsskat var blevet beregnet: ”Så svarede de ham, at det kunne de faktisk ikke. Så sagde han: Det kan simpelthen ikke være rigtigt.”

Ifølge Knudsen fik professoren derefter udleveret omkring 2.000 linjer kode, men heller ikke koden gjorde det muligt at forstå beregningen: ”Efter at have kigget på det siger han: Det kan stadig ikke forklare, hvordan I regner min ejendomsskat ud.”

”Vi skal som virksomhed kunne levere systemer til myndighederne, hvor vi faktisk kan forklare, hvad der foregår, så de har en reel chance for at kontrollere systemerne.”

Kort om Per Tejs Knudsen

Per Tejs Knudsen stiftede cBrain i 2002, og er i dag både CEO og med i bestyrelsen. Forinden var han medstifter af virksomheden PPU Software, som senere skiftede navn til Maconomy. Den virksomhed blev børsnoteret på Københavns Fondsbørs i 2000, mens cBrain blev børsnoteret i 2006. Han er medlem af bestyrelsen på Institut for Anvendt Matematik og Datalogi og medlem af repræsentantskabet på Danmarks Tekniske Universitet. Han er uddannet civilingeniør i computer science og har en HD i regnskab.

Peder Bjerge

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
AI: HR skal ud af pilotprojektfælden

tirsdag 01. september 2026

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found
*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank