Der findes trailblazeren – den visionære, der skubber til grænserne. Der er den tekniske ekspert – hjernen bag de komplekse løsninger. Og så er der brobyggeren, der forener det tekniske med det forretningsmæssige. Så hvem er det bedste match? Konsulenthus guider i tre AI-lederarketyper.
AI fylder mere og mere – både i virksomheder og i samfundet generelt. Men det store spørgsmål er stadig ubesvaret: hvordan udnytter man det bedst?
For at sikre, at AI ikke blot bliver et buzzword, men skaber reel værdi, har de fleste virksomheder brug for en stærk AI-leder. En, der kan sætte retningen, og sikre en effektiv implementering. Men det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvilken type AI-leder passer bedst til virksomhedens behov, spørger konsulenthuset Egon Zehnder.
Den rette AI-leder afhænger i høj grad af, hvor langt virksomheden er på sin AI-rejse. Tager man de første spæde skridt med data og infrastruktur eller arbejder man med fuldt integrerede AI-løsninger?
Egon Zehnder har udviklet et framework med tre AI-lederarketyper, der gør det lettere at identificere den rette profil. Dette framework hjælper virksomheder med at finde deres rette match. Forstå hvilken type leder, der bør stå i front for deres specifikke AI-rejse – uanset om det handler om at bygge fundamentet, skalere eksisterende løsninger eller skabe banebrydende innovation.
De tre arketyper er som følger:
AI Industry Shapers er visionære ledere med et bredt fokus. De udfordrer status quo og skubber grænserne for, hvad AI kan udrette. De er strategiske og fremtidsorienterede. Drevet af en ambition om at udforske AI’s fulde potentiale. De ønsker at skabe langsigtede, transformative forandringer.
Som ægte trailblazers passer de bedst ind i virksomheder, der ønsker at være ‘frontrunners’ i AI-kapløbet. De ønsker ikke blot at følge med udviklingen, men vil aktivt være med til at forme den.
De passer ofte godt ind i bestyrelser eller som rådgivere, hvor deres evne til at tænke stort og se det langsigtede potentiale gør dem til gode sparringspartnere.
Denne type leder bliver ofte tiltrukket af innovative virksomheder, der stræber efter forandring. De er derimod mindre velegnede til virksomheder med fokus på kortsigtede økonomiske mål, hvor der er mindre plads til den eksperimenterende og visionære tilgang.
AI Builders er teknisk stærke ledere. De fungerer som hjernerne bag udviklingen af avancerede AI-produkter. Ofte har de en baggrund i forskning og udvikling. De brænder for at skabe banebrydende AI-løsninger, der kan revolutionere deres felt. Disse ledere tiltrækker ofte andre AI-talenter, og skaber miljøer med en innovativ og eksperimenterende tilgang. De er perfekte for virksomheder, der selv udvikler AI-modeller.
AI Builders motiveres af frihed til at skabe og afprøve nye idéer uden for mange begrænsninger. De trives i miljøer, hvor innovation kommer før struktur. Hvor de kan fokusere på forskning og udvikling frem for at skulle måles på stramme KPI’er. For dem handler det ikke om kortsigtede resultater, men om at udvikle teknologi, der kan gøre en reel forskel.
AI Transformers bygger bro mellem teknologi og forretning. De har nemlig en dyb forståelse for begge verdener. De fungerer som en form for oversættere. De kan forbinde AI’s tekniske muligheder til konkrete ideer. Sørge for at innovation omsættes til praktiske løsninger.
De har stærke kommunikative evner og en handlingsorienteret tilgang. Derfor er AI Transformers vigtige for virksomheder, der ønsker at integrere AI på tværs af afdelinger. De sikrer, at AI ikke forbliver en eksperimentel teknologi i et isoleret team, men bliver spredt ud i hele forretningen og, vigtigst af alt, anvendt.
Denne ledertype findes i to varianter: Teknologikyndige forretningsledere, der forstår AI’s strategiske potentiale, og forretningskyndige tech-ledere, der kan navigere i komplekse teknologilandskaber. Uanset hvilken vej de kommer fra, deler de det samme mål – at skabe reel forretningsværdi ved brug af AI.
Hvis man stadig er ved at etablere AI-praksisser og opbygge den grundlæggende infrastruktur, kan en AI Transformer være den ideelle kandidat. Denne type leder kan sikre, at teknologi og forretning forenes fra start af. De er dog også gode bud, for virksomheder med mere modne AI-programmer, hvis man står overfor en udrulning på tværs af afdelinger.
MAL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.