Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Status på AI: Fortsat momentum, men værditilvækst mangler

Maria

tirsdag 13. maj 2025 kl. 15:25

Kunstig intelligens

AI-udrulningen fortsætter med at brede sig. Der er dog store forskelle på, hvor langt på AI-rejsen virksomhederne er kommet i udnyttelsen af de nye muligheder. Mange tager nu forholdsregler og arbejder aktivt med risici. De økonomiske gevinster lader vente på sig, men forventningerne fejler ingenting, skriver konsulentfirmaet McKinsey.

Det er stadig ‘early days’, når det kommer til AI. Storhedstiden er endnu ikke indtruffet, og mange virksomheder har endnu ikke set markante økonomiske gevinster. Men udviklingen er i gang – og tempoet stiger.

Ifølge ‘McKinsey Global Survey on AI’ begynder virksomheder nu at lave strukturelle ændringer for at få reel værdi ud af AI. Ikke bare eksperimenter på sidelinjen, men reelle forandringer. Det gælder især tilpasninger af workflows og interne processer, som på sigt kan give et mærkbart afkast på bundlinjen. Det er især de store virksomheder, der går forrest og leder denne forandring.

Samtidig viser undersøgelsen, at der er stigende opmærksomhed på de risici, der følger med brugen af AI. Mange virksomheder arbejder aktivt med at forstå og håndtere disse udfordringer.

Og udviklingen stopper ikke her. Der ansættes løbende flere medarbejdere i AI-relaterede roller, hvilket understreger, at AI fortsat har momentum. Herunder har vi fremhævet et par nedslag i McKinseys rapport.

Kvalitetssikring varierer meget. Virksomheder håndterer kvalitetssikring af generativ AI meget forskelligt. De fleste har medarbejdere, der holder øje med, hvad AI-systemerne producerer. Dog varierer graden af menneskelig kontrol betydeligt.

Ifølge undersøgelsen svarer 27 pct. af de adspurgte, at alt AI-genereret indhold bliver gennemgået af mennesker, før det tages i brug – f.eks. inden en chatbot sender svar til kunder, eller før AI-generede billeder anvendes i markedsføring. I den modsatte ende af skalaen finder man, at 30 pct. af virksomhederne højst kvalitetstjekker 20 pct. af AI-indholdet, før det bruges. Det viser et stort spænd i, hvor meget tillid virksomheder har til AI – og hvor forskelligt de prioriterer.

Etik og compliance fylder mere. Flere virksomheder skruer nu op for indsatsen for at håndtere de risici, der følger med brugen af generativ AI. Sammenlignet med begyndelsen af 2024 er der en tydelig stigning i antallet af virksomheder, der aktivt arbejder med risikostyring.

Det er blandt andet indenfor områder som unøjagtigheder i AI-indhold, cybersikkerhed og krænkelse af ophavsret. Netop disse tre typer risici er også dem, flest virksomheder allerede har haft konkrete problemer med. Derudover forventes en stigning i ansættelser af risikorelaterede roller som AI compliance- og etik-specialister.

Arbejdsstyrken forandrer sig. Man begynder at se tegn på, hvordan teknologien påvirker arbejdsstyrken. Mange frygter, at AI vil erstatte medarbejdere, men undersøgelsen viser, at størrelsen på arbejdsstyrken ikke nødvendigvis ændrer sig markant – i hvert fald ikke på kort sigt. Tidsbesparelser fra AI bliver i mange tilfælde brugt på nye opgaver, men i større virksomheder har det dog også ført til reduktioner.

Nogle afdelinger, som har at gøre med service og lager, forventes at få færre medarbejdere, mens områder som software- og produktudvikling vil se en stigning. Der er stadig udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere, men færre har svaret, at de synes, det er ‘meget svært’ at ansætte sammenlignet med de sidste to år.

Brugen af AI stiger fortsat. Måske ikke så overraskende stiger brugen af AI helt generelt. I 2024 svarede 78 pct. af respondenterne, at deres virksomhed bruger AI i mindst én funktion – en stigning fra 72 pct. tidligere på året og 55 pct. året før. Det er især indenfor IT, marketing, salg og service, at AI for alvor har gjort sit indtog.

Og hvor det før var begrænset til enkelte områder, bruger flere virksomheder AI bredere på tværs af afdelinger. Når det kommer til generativ AI, er det de store virksomheder som er længst fremme. De anvender det typisk i flere forskellige funktioner, og bruger det blandt andet til at generere tekst, billeder og kode.

Netop her rapporterer mange, at det har ført til mærkbare omkostningsbesparelser, hvor det er taget i brug. Men undersøgelsen viser også, at AI endnu ikke har haft en gennemgribende effekt på bundlinjen. Over 80 pct. af virksomhederne melder, at de ikke har set en konkret indvirkning på deres samlede EBIT.

MAL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank