De førende amerikanske AI-modeller leverer fortsat den højeste kvalitet, men kinesiske open source-modeller er tæt på – og koster markant mindre. En ny sammenligning fra Deutsche Bank peger især på GLM-5.2 som en alvorlig prisudfordrer til Claude og OpenAI. For virksomheder kan prisen på AI blive mindst lige så afgørende som modellernes intelligens, skriver chefredaktør Morten W. Langer i en gennemgang af analysen.
Kampen om markedet for kunstig intelligens er ved at ændre karakter. Hidtil har opmærksomheden især været rettet mod, hvem der kunne udvikle den mest avancerede og intelligente model. Nu bliver prisen i stigende grad en afgørende konkurrenceparameter.
Det fremgår af en ny analyse fra Deutsche Bank, der sammenholder udvalgte AI-modellers præstationer med deres omkostning pr. opgave.
Sammenligningen viser, at de mest avancerede amerikanske modeller fortsat ligger i toppen målt på intelligens og problemløsning. Men den viser også, at kinesiske modeller er rykket så tæt på, at virksomheder kan opnå næsten samme præstation til en brøkdel af prisen.
Det tydeligste eksempel er den kinesiske open source-model GLM-5.2 fra Z.ai. Modellen opnår en score på 51 i Artificial Analysis’ Intelligence Index. Det er ikke langt fra Claude Fable 5 og OpenAI GPT-5.5, som hører til blandt de bedst præsterende modeller i sammenligningen.
Prisforskellen er derimod betydelig. Ifølge Deutsche Banks gengivelse af data fra Artificial Analysis koster en opgave med GLM-5.2 i gennemsnit 0,48 dollar. Til sammenligning koster den 2,75 dollar med Claude Fable 5 og 1,03 dollar med OpenAI GPT-5.5.
Dermed koster Claude-modellen næsten seks gange så meget som GLM-5.2 pr. opgave, mens OpenAI-modellen er mere end dobbelt så dyr. Sammenligningen omfatter også modeller fra Google, DeepSeek, MiniMax, Meta og Nvidia.
Claude og OpenAI er stærkest – men ikke billigst
Deutsche Banks analyse udpeger ikke én universel vinder. Resultatet afhænger af, om kunden prioriterer maksimal ydeevne, laveste pris eller den bedste kombination af de to.
Claude Fable 5 og OpenAI GPT-5.5 befinder sig blandt de stærkeste modeller i den viste benchmark. De vil derfor fortsat være relevante til komplekse opgaver, hvor selv mindre kvalitetsforskelle kan have stor værdi. Det kan eksempelvis være avanceret softwareudvikling, analyse, forskning eller agentbaserede arbejdsgange, hvor modellen selv skal gennemføre en længere kæde af handlinger.
Men for mange mere standardiserede virksomhedsopgaver kan den marginalt højere intelligens være vanskelig at forsvare økonomisk. Hvis en billigere model kan løse 90 eller 95 pct. af opgaven lige så godt, kan prisforskellen få stor betydning, når AI skal anvendes af tusindvis af medarbejdere og behandle millioner af forespørgsler.
Det er netop i overgangen fra forsøg til drift, at regningen begynder at kunne mærkes. Mange virksomheder har hidtil kørt afgrænsede pilotprojekter med relativt få brugere. Når teknologien rulles bredt ud, vokser forbruget af tokens – AI-modellernes grundlæggende beregningsenhed – hurtigt.
Deutsche Bank fremhæver, at omkostningen pr. token falder kraftigt. Afhængigt af opgavetypen er prisen ifølge analyseinstituttet Epoch AI faldet mellem ni og 900 gange årligt. Alligevel er virksomhedernes samlede AI-regning ikke nødvendigvis faldet.
Forklaringen er, at modellerne bliver brugt til stadig mere beregningstunge opgaver. Nye AI-agenter nøjes ikke med at svare på et enkelt spørgsmål, men kan foretage mange søgninger, beregninger og modelkald for at løse en opgave. Dermed kan et enkelt brugerønske udløse et meget stort tokenforbrug.
Virksomheder bremser AI-forbruget
Ifølge analysen er flere store virksomheder allerede begyndt at begrænse forbruget. Amazon, Walmart og Cisco nævnes som eksempler på virksomheder, der har strammet styringen af tokenforbruget.
Uber skulle ifølge rapporten have brugt hele sit årlige AI-budget på blot fire måneder og har efterfølgende indført et loft over udgifterne.
Selskabets driftsdirektør har samtidig peget på, at sammenhængen mellem brugen af programmeringsværktøjet Claude Code og konkrete kundeinnovationer endnu ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Eksemplet illustrerer en central udfordring for AI-industrien: Det er forholdsvis nemt at demonstrere, at medarbejdere bruger et nyt AI-værktøj. Det er langt vanskeligere at dokumentere, at anvendelsen giver en økonomisk gevinst, der overstiger omkostningen.
OpenAI-topchef Sam Altman har ifølge Deutsche Bank erkendt, at prisen i løbet af året pludselig er blevet et stort problem for kunderne. Både OpenAI og Anthropic, der står bag Claude, overvejer angiveligt prisnedsættelser. Det vil kunne styrke efterspørgslen, men samtidig presse selskabernes indtjening.
Anthropic har desuden bevæget sig fra en fast abonnementspris mod en mere forbrugsbaseret prismodel. Det gør omkostningen mere gennemsigtig, men øger også risikoen for, at kunderne opdager, hvor dyrt intensivt AI-brug kan blive.
Kinesiske modeller vinder frem
Den lave pris på modeller som GLM-5.2 er ikke kun et teoretisk konkurrenceparameter. Brugen af kinesiske AI-modeller vokser allerede hurtigere end brugen af amerikanske modeller på platformen OpenRouter, som giver virksomheder og udviklere adgang til flere hundrede modeller gennem samme løsning.
Ifølge rapporten er den ugentlige mængde tokens, som behandles af amerikanske modeller på OpenRouter, steget fem gange i løbet af året til omkring 20 billioner. For kinesiske modeller er forbruget steget 13 gange til omkring 26 billioner tokens.
Dermed har kinesiske modeller overhalet de amerikanske målt på tokenforbrug på platformen. Tallene dækker ikke hele AI-markedet, men de indikerer, at udviklere og virksomheder i højere grad er villige til at skifte mellem modeller og vælge den løsning, der passer bedst til den konkrete opgave.
Det kan svække forestillingen om, at markedet nødvendigvis bliver domineret af én eller to universelle modeller.
I stedet kan udviklingen gå mod en arkitektur, hvor virksomheder automatisk sender hver opgave videre til den model, der kan løse den billigst og tilstrækkeligt godt.
En simpel tekstklassifikation kan eksempelvis sendes til en billig open source-model, mens en kompliceret juridisk eller teknisk analyse sendes til en dyrere topmodel.
OpenRouter har allerede lanceret løsninger, der automatisk kan fordele forespørgsler mellem forskellige modeller.
Prispresset kan ramme de førende selskaber
Udviklingen udgør en strategisk udfordring for OpenAI og Anthropic. Begge selskaber har brug for meget store indtægter for at finansiere datacentre, chips og udviklingen af næste generation af modeller.
Deutsche Bank vurderer, at markedet fortsat skal tage stilling til, om de førende AI-modeller bliver vinderne i et marked med stærke netværkseffekter, eller om modellerne i højere grad udvikler sig til standardiserede råvarer, som kunderne frit kan udskifte.
Hvis de billigere modeller er gode nok til størstedelen af virksomhedernes opgaver, risikerer de førende producenter at få svært ved at opretholde høje priser. Omvendt kan de mest avancerede modeller bevare en stærk position inden for de mest krævende anvendelser og samtidig bygge økosystemer af udviklingsværktøjer, agenter og virksomhedsløsninger omkring deres teknologi.
Sammenligningen viser derfor ikke, at én AI-model er bedst i alle situationer. Men den viser, at forskellen mellem de stærkeste og de billigste modeller er blevet så lille, at pris og opgavevalg bør indgå langt mere systematisk i virksomhedernes AI-strategi.
For mange virksomheder vil den bedste model ikke være den model, der topper samtlige ranglister. Det vil være den billigste model, som er god nok til at løse den konkrete opgave sikkert og stabilt.
Morten W. Langer
Læs også denne artikel i temaet om AI-Revolution: Goldman: Eksperter om AI-revolutionens jobeffekter
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
