Goldman Sachs’ 26-siders analyse ”An AI Job Apocalypse?” undersøger et af de mest afgørende spørgsmål i den aktuelle AI-debat: Om kunstig intelligens vil udløse et historisk beskæftigelseschok, eller om teknologien snarere vil føre til en gradvis omstilling, hvor nye job over tid erstatter dem, der forsvinder. Chefredaktør Morten W. Langer trækker nogle opsigtsvækkende konklusioner frem i denne gennemgang.
Analysens formål er ikke at levere ét entydigt svar, men at belyse spændet mellem de mest dramatiske prognoser om massefyringer og de mere afdæmpede vurderinger, som peger på, at arbejdsmarkedet har en betydelig evne til at tilpasse sig teknologiske gennembrud. Rapporten samler økonomiske beregninger, arbejdsmarkedsdata, virksomhedseksempler og interviews med fremtrædende forskere.
Et gennemgående budskab er, at AI allerede påvirker bestemte jobfunktioner og brancher, men at den samlede effekt på beskæftigelsen indtil videre er begrænset og vanskelig at isolere. Det afgørende bliver derfor ikke alene, hvor avanceret teknologien bliver, men også hvor hurtigt virksomhederne tager den i brug, og om AI primært anvendes til at erstatte medarbejdere eller til at gøre dem mere produktive.
Analysen indledes med interviews med to markante MIT-profiler. Nobelprismodtageren Daron Acemoglu, professor ved MIT, vurderer, at AI på kort sigt sandsynligvis vil have en mindre negativ nettoeffekt på beskæftigelsen.
Han advarer samtidig om større jobtab på længere sigt, hvis investeringerne fortsat koncentreres om automatisering frem for teknologier, der supplerer menneskelig arbejdskraft.
Neil Thompson, leder af FutureTech-projektet ved MIT’s Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory, anlægger en mindre alarmistisk tilgang. Han forventer en ujævn og langvarig omstilling, der mere vil ligne en stigende tidevandsbølge end en pludselig tsunami.
Herefter analyserer Goldman Sachs-cheføkonomen Joseph Briggs omfanget af den mulige jobfortrængning. Hans hovedscenarie er, at mere end 9 pct. af arbejdsstyrken kan blive berørt i løbet af AI-omstillingen, men at effekten på arbejdsløsheden kan blive relativt kortvarig, fordi nye job og funktioner gradvist opstår.
Et særskilt afsnit af USA-økonomen Elsie Peng skelner mellem AI som erstatning for arbejdskraft og AI som supplement. Hendes analyse viser, at job med samme grad af AI-eksponering kan udvikle sig meget forskelligt, afhængigt af om teknologien overtager opgaverne eller øger medarbejdernes produktivitet.
USA-økonomerne Jessica Rindels og Pierfrancesco Mei undersøger konsekvenserne for nyuddannede. De finder endnu ikke belæg for, at AI generelt har forværret akademikernes beskæftigelsesmuligheder, men peger på, at unge medarbejdere er overrepræsenterede i de kontorjob, hvor mange rutineprægede opgaver kan automatiseres.
Mei analyserer desuden de langsigtede følger af teknologisk fortrængning og fremhæver, at tabene fordeler sig ulige: Yngre, mobile og højtuddannede medarbejdere tilpasser sig typisk hurtigere, mens ældre og mindre mobile grupper risikerer varige løn- og beskæftigelsestab.
Rapporten bevæger sig også fra makroøkonomien ned på virksomhedsniveau. En oversigt over store amerikanske selskaber viser, hvordan AI allerede indgår i begrundelser for lavere rekruttering, omstruktureringer og personalereduktioner.
Ryan Hammond, seniorstrateg for amerikanske aktier, vurderer imidlertid, at virksomhedernes dokumenterede produktivitets- og indtjeningsgevinster stadig er begrænsede. Investorerne har indtil videre belønnet producenter af chips, datacentre og anden AI-infrastruktur langt mere end virksomheder, der forventes at høste gevinster gennem lavere lønomkostninger.
Endelig analyserer aktieanalytikerne James Schneider og Luya You økonomien i AI-agenter. De viser, hvordan faldende token- og computeromkostninger kan gøre automatisering konkurrencedygtig med menneskelig arbejdskraft i blandt andet softwareudvikling, callcentre og dataindtastning.
Rapporten afsluttes med historiske sammenligninger, der viser, at tidligere teknologiske skift både har nedlagt og skabt millioner af job. Det overordnede spørgsmål er derfor ikke kun, hvor mange job AI vil fjerne, men hvor hurtigt nye job opstår, hvem der får adgang til dem, og hvor store omkostninger den enkelte medarbejder må bære under overgangen.
1) AI kan ramme millioner af job – uden at udløse massearbejdsløshed. Finanshuset vurderer, at op mod 9 pct. af arbejdsstyrken kan blive fortrængt under AI-omstillingen. Men fordi processen ventes at strække sig over cirka ti år, og nye job samtidig opstår, kan stigningen i arbejdsløsheden blive under ét procentpoint. Det ligner mere en voldsom jobrotation end et permanent jobkollaps.
2) De første tabere er ikke fabriksarbejdere, men kontoransatte. Hvor tidligere automatiseringsbølger især ramte rutinepræget manuelt arbejde, rammer generativ AI direkte ind i administration, kundeservice, softwareudvikling, juridisk arbejde, regnskab og andre kognitive kontorjob. Telefonoperatører, forsikringsmedarbejdere og inkassofunktioner placeres blandt de mest udsatte jobgrupper.
3) Unge og nyuddannede kan blive klemt ud af arbejdsmarkedets indgangsdør. AI automatiserer netop mange af de analyse-, research-, dokumentations- og supportopgaver, som traditionelt har været begyndelsen på en akademisk karriere. Rapporten finder endnu kun begrænset samlet effekt, men advarer om, at nyuddannede er overrepræsenteret i de job, der er mest eksponeret for AI.
4) AI kan fjerne de nederste trin på karrierestigen. Når virksomheder automatiserer junioropgaver, risikerer de samtidig at nedlægge den træningsbane, hvor fremtidens specialister og ledere normalt opbygger erfaring. Det langsigtede problem er derfor ikke kun færre entry-level-job, men også mangel på medarbejdere, der senere kan overtage de avancerede funktioner.
5) AI bliver sandsynligvis en “stigende tidevandsbølge” – ikke en pludselig tsunami. MIT-forskeren Neil Thompson afviser forestillingen om en øjeblikkelig jobapokalypse.
Han forventer i stedet en ujævn og langvarig omstilling, hvor nogle medarbejdere står til knæene i vand, mens andre næsten ikke mærker noget. Hastigheden i virksomhedernes implementering bliver afgørende.
Artiklen fortsætter under grafikkerne
6) Det afgørende er ikke, hvor AI-eksponeret et job er, men om AI erstatter eller forstærker medarbejderen. To job kan være lige eksponerede for AI og få helt forskellige udfald. Hvis teknologien erstatter arbejdskraft, falder beskæftigelsen. Hvis den gør medarbejderne mere produktive og sænker priserne, kan efterspørgslen og beskæftigelsen tværtimod vokse. Uddannelse, byggeledelse og dommerfunktioner vurderes at have relativt stort potentiale for “augmentation”.
7) Jobtabet kan blive langt større, hvis virksomhederne bruger AI til besparelser frem for vækst. Daron Acemoglu vurderer, at den kortsigtede nettoeffekt bliver negativ, fordi de nuværende AI-modeller oftere erstatter end supplerer medarbejdere. På 10-15 års sigt kan tabene blive markant større, hvis investeringerne fortsat rettes mod automatisering og headcount-reduktion frem for nye produkter og menneske-komplementære løsninger.
8) AI kan presse lønninger og øge uligheden, selv hvor medarbejderne beholder jobbet. Teknologisk fortrængning rammer ikke kun gennem fyringer. Rapporten peger på lavere lønvækst, længere vej tilbage i beskæftigelse og vedvarende indkomsttab for medarbejdere, der må skifte til mindre attraktive job. Yngre medarbejdere tilpasser sig hurtigere, mens ældre og mindre mobile grupper risikerer varige tab.
9) Virksomhedernes AI-retorik er allerede mere aggressiv end de målbare produktivitetsgevinster. Store virksomheder kobler i stigende grad AI sammen med lavere bemanding, langsommere rekruttering og omorganiseringer. Men kun omkring 11 pct. af S&P 500-virksomhederne havde i begyndelsen af 2026 kvantificeret konkrete produktivitetsgevinster, og kun 2 pct. knyttede dem direkte til indtjeningen. Fyringerne er altså mere synlige end gevinsterne.
10) AI-agenter kan gøre automatisering økonomisk attraktiv langt hurtigere end ventet. Rapportens beregninger viser, at en AI-kodeagent i nogle arbejdsgange allerede kan koste en brøkdel af en menneskelig medarbejder, mens callcenter- og dataindtastningsagenter nærmer sig menneskelige omkostningsniveauer. Når tokenpriserne falder yderligere, kan langt flere arbejdsprocesser passere den økonomiske tærskel for automatisering.
Samlet hovedvurdering
Rapporten afviser en umiddelbar “jobapokalypse”, men beskriver samtidig en potentiel historisk omvæltning af kontorarbejdet. Den største risiko er ikke nødvendigvis, at arbejdet forsvinder samlet set, men at jobtabene kommer hurtigt og koncentreret, mens de nye job opstår senere, andre steder og kræver andre kompetencer.
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
