Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Rating af ESG i CEO-bonus: Grundfos og Velux vinder for store unoterede

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 18. juni 2024 kl. 17:58

Nobelprismodtager Milton Friedman: The Godfather of anti-ESG

Med 10 point ud af 10 mulige tager Grundfos og Velux førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs nye rating med fokus på transparens omkring ESG-komponenter i topchefers bonusprogrammer for store unoterede selskaber. Generelt klarer de unoterede selskaber sig dårligt. Halvdelen af de 25 undersøgte selskaber meddeler, at der indgår ESG-mål i CEO-bonus – af dem er det kun Grundfos og Velux, der oplyser, hvor stor en andel ESG-målene udgør af incitamentprogrammet. Eksempelvis oplyser Velux, at 20% af CEO Lars Peterssons’ bonusprogram er knyttet til konkrete ESG-mål.     

Med 10 point ud af 10 mulige vinder Grundfos og Velux suverænt Økonomisk Ugebrevs rating af ESG-komponenter i topchefbonus for store unoterede selskaber. Pointmæssigt er der langt ned til andenpladsen, hvor Danfoss, Falck og TDC ligger – alle med blot tre point.

Hensigten med Økonomisk Ugebrevs nye rating-værktøj er at vurdere og rangere virksomheder ud fra, hvor transparente de er omkring brugen af ESG-komponenter i topchefens bonusprogram. Alt andet lige ses det som en ekstra motivationsfaktor for topchefen, at den variable løn er delvist afhængig af opnåede ESG-mål, og det ses som en drivkraft for virksomhedens arbejde med ESG-relaterede forhold.

Men det er selvfølgelig ikke lige meget, hvilke ESG-parametre, der påvirker den variable chefløn, og hvor meget ESG-komponenterne vægter. Det er baggrunden for vores fokus i denne rating. Se mere om ratingens 10 målepunkter nederst i artiklen.

Ifølge Velux’ seneste bæredygtighedsrapport indeholder CEO Lars Peterssons’ kortsigtede bonusprogram to ESG-komponenter, der hver især vægter 10 procent af programmet, altså i alt tyve procent, hvilket er relativt meget.

Som det fremgår af nedenstående skema, der er designet på baggrund af information fra Velux’ bæredygtighedsrapport, opnår vindueskoncernen blandt andet point for at oplyse om ESG-komponenternes konkrete mål samt hvorvidt målene er indfriet.

I Grundfos’ bæredygtighedsrapport findes lignende oplysninger om CEO Poul Due Jensens bonusprogram. Her fremgår det, at Poul Due Jensens kortsigtede bonusprogram indeholder to konkrete ESG-komponenter, der omhandler henholdsvis reduktion af selskabets samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk samt øget medarbejdertilfredshed – hver med en vægt på 17 procent, altså i alt 34 procent.

Pumpegiganten oplyser også, at Poul Due Jensens langsigtede bonusprogram indeholder to ESG-komponenter, der begge omhandler CO2-reduktion, fra henholdsvis egne operationer og koncernens samlede aftryk, altså inklusiv scope 3. Disse to komponenter vægter hver især 25 procent af det langsigtede bonusprogram.

Grundfos og Velux oplyser ikke, hvor meget CEO’en tjener – hvilket er helt normal praksis for unoterede selskaber, der modsat de børsnoterede ikke er forpligtet til at udgive en årlig vederlagsrapport.

Ud af de 25 unoterede selskaber, der indgår i undersøgelsen, er det kun Danish Crown og Falck, der udgiver en decideret vederlagsrapport. Af Falcks vederlagsrapport fremgår det, at CEO Jakob Riis i 2023 tjente 19,2 millioner kroner, heraf 10,4 millioner kroner i bonus, altså 54 procent af lønnen.

Det fremgår også af Falcks vederlagsrapport, at Jakob Riis’ kortsigtede bonusbrug indeholder tre ESG-komponenter vedrørende sikkerhed og sundhed, medarbejderengagement og forbedring af selskabets klimaaftryk. Det konkrete indhold og vægt af ESG-komponenterne uddybes dog ikke, hvilket er årsagen til, at Falck ender på 3 point ud af 10 mulige i vores rating.

Camilla Krohn, Falck’s Chief of Staff, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at ESG-komponenterne samlet set vægter 20 procent: ”ESG komponenter har fået en stigende betydning de senere år og udgjorde 20 procent af topledelsens bonusaflønning i 2023. Den samlede bonus var knyttet til målopfyldelse inden for CO2-reduktion, sikkerhed og medarbejderengagement. Falcks bestyrelse evaluerer årligt bonusprogrammet, herunder vægtningen af ESG komponenter.”

Generelt er pointhøsten for de store unoterede selskaber meget beskeden. Som det fremgår af nedenstående tabel, oplyser ti selskaber ikke om ESG-komponenter i topchefbonussen og ender derved på nul point. Det gælder blandt andet Bestseller, ECCO og LEGO.

Af de tolv selskaber, der i officielle rapporter meddeler, at der indgår ESG-komponenter i topchefens incitamentprogram, er det kun Grundfos og Velux, der oplyser om ESG-komponenternes vægt i det samlede program – og hvilke konkrete ESG-mål, der skal opfyldes for at udløse bonus.

Der er således plads til massive forbedringer i store unoterede selskabers rapportering omkring ESG-komponenter i CEO-bonus.

Sådan har vi gjort

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2024 har vi indsamlet data og uddelt point for hvert af ratingens ti målepunkter til 14 danske life science selskaber, 12 finansvirksomheder, C25 og 25 store unoterede (mere om målepunkterne nedenfor).

Alle virksomhederne har i god tid inden udgivelsen fået tilsendt undersøgelsens relevante data og vores umiddelbare pointtildeling. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at komme med kommentarer – og vi har i enkelte tilfælde korrigeret data og point.

10 Målepunkter

1: ESG-komponenter: Indeholder topchefens bonusprogram ESG-komponenter?

Yderligere info: ESG-komponenter skal her forstås i bred forstand. Så længe selskabet enten (a) selv eksplicit omtaler det ikke-finansielle målepunktet som hørende under ESG, bæredygtighed eller samfundsansvar eller (b) målepunktet åbenlyst hører til under ESG-paraplyen, hvilket eksempelvis gælder for klima og kønsdiversitet.

En udførlig guide til ratingen med uddybede eksempler til målepunkterne finder her

2: Vægt: Fremgår det klart og tydeligt, hvor stor en andel af bonusprogrammet ESG-komponenter udgør?

3: Konkret ESG-komponent: Konkretiseres mindst en ESG-komponent til at omhandle eksempelvis klima, kønsdiversitet eller et andet ESG-relateret målepunkt?

4: Vægt for konkret ESG-komponent: Fremgår det klart og tydeligt, hvor stor en andel mindst et af de konkrete målepunkter fylder i topchefens incitamentprogrammet.

5: Mål for konkret ESG-komponent: Fremgår det klart og tydeligt for mindst en konkret ESG-komponent, hvilket mål, der skal opnås, for at udløse topchefbonus?

6: Resultat for ESG-komponent: Fremgår resultatet for mindst en konkret ESG-komponent?

7: Bedømmelse af ESG-komponent: Fremgår det klart og tydeligt, hvorvidt den konkrete ESG-komponent har udløst bonus?

8: Konkretisering af alle ESG-komponenter: Er alle ESG-komponenterne konkretiseret således, at det tydeligt fremgår, at de omhandler eksempelvis klima, diversitet eller lign.?

Yderligere info: For at opnå point i dette målepunkt skal der indgå mindst to konkrete ESG-komponenter i topchefens bonusordning.

9: Vægt for alle konkrete ESG-komponenter: Fremgår det klart og tydeligt, hvor stor en andel alle de konkrete ESG-komponenter udgør i topchefens bonusprogram?

Yderligere info: For at opnå point i dette målepunkt skal der indgå mindst to konkrete ESG-komponenter i topchefens bonusordning.

10: Mål, resultat eller bedømmelse: Fremgår mål, resultat eller bedømmelse klar og tydeligt for alle de konkrete ESG-komponenter i topchefens bonusprogram?

Yderligere info: For at opnå point i dette målepunkt skal der indgå mindst to konkrete ESG-komponenter i topchefens bonusordning. Til gengæld udløses der point hvis blot et af de tre omtalte parametre (mål, resultat, bedømmelse) er opfyldt for alle konkrete ESG-komponenter.

Transparens-rating

Hensigten med Økonomisk Ugebrevs ESG-bonus Rating er at give indblik i danske virksomheders åbenhedsniveau omkring ESG-komponenter i topchefbonus set i forhold til 10 udvalgte målepunkter. Undersøgelsen siger således udelukkende noget om, hvordan danske virksomheder rapporterer på området – altså, en transparens-rating.

Hvis en virksomhed ikke eksplicit oplyser, at der indgår ESG-komponenter i topchefens bonusprogram, så tildeles virksomheden 0 point. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at topchefbonussen ikke afhænger af ESG-resultater – det betyder udelukkende, at virksomheden ikke eksplicit oplyser herom.

Oplysninger omkring topchefens bonusordning inddrages kun i ratingen, såfremt oplysningerne optræder i selskabets officielle vederlagsrapport, årsrapport eller ESG/bæredygtighedsrapport.

Bemærk desuden, at rating-designet bygger på to normative præmisser: (a) ESG bør indgå i topchefens bonusprogram og (b) der bør indgå mindst to konkrete målepunkter.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank