C25-selskabers guldstandard på klimaområdet betvivles af forskere

Tre ud af fire danske C25 virksomheder har fået eller arbejder på at få godkendt deres klimamål af det globale klimainitiativ Science Based Targets, der på få år har indtaget pladsen som erhvervslivets mest prestigefyldte klimastandard. Men nu sætter forskere spørgsmålstegn ved, om klimastandarden er et godt redskab i kampen mod klimaforandringerne. Kritikken går blandt andet på, at Science Based Targets overspiller klimamålesætningernes videnskabelige fundament samtidig med, at målsætningernes kontroversielle værdidomme nedtones.   

Science Based Targets initiative (SBTi) blev oprettet i 2015 med henblik på at hjælpe virksomheder med at sætte klimamål i overensstemmelse med Paris-målet. SBTi blev hurtigt udråbt som guldstandarden på klimaområdet. Og store internationale virksomheder som Apple, Nestlé og Novartis har alle fået godkendt deres klimamål af SBTi. Det gælder også danske virksomheder.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs optælling har tre ud af fire C25 virksomheder fået eller arbejder på at få godkendt deres klimamål af SBTi. I skrivende stund samarbejder 3.784 virksomheder i verden med SBTi, heraf har 1.804 fået godkendt deres klimamål.*

De danske C25-selskaber henviser flittigt til SBTi, når de promoverer deres klimapolitik. Eksempelvis skriver bryggerigiganten Carlsberg i sin seneste ESG-rapport: “Back in 2017, we were one of the first ten companies in the world, and the first brewer, to have our targets approved by the Science Based Targets initiative in line with keeping global warming below 1.5°C.”

Et andet eksempel er smykkeproducenten Pandora, der i sin seneste bæredygtighedsrapport oplyser: ”We have taken important new steps in 2021 by announcing climate targets, approved by the Science Based Targets initiative, providing a guarantee that our objectives match our share of the reductions needed to keep global warming below 1.5°C.”

I en nyligt publiceret forskningsartikel sår en gruppe forskere imidlertid tvivl om SBTi’s troværdighed. På baggrund af en grundig gennemgang af eksisterende forskningslitteratur konkluderer forskningsgruppen, at der er grund til at betvivle, hvorvidt SBTi er et godt redskab i kampen mod klimaforandringerne.

Ifølge Joachim Peter Tilsted, ph.d.-studerende ved Lund Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen, kan man ikke med klimavidenskaben alene fastslå, hvilke klimamål virksomheder skal efterleve for at handle i overensstemmelse med Paris-aftalens målsætninger.

”At et klimamål er godkendt af Science Based Targets initiativet betyder ikke, at målsætningen er den mest korrekte eller hævet over kritik – Science Based Targets initiativets måde at designe klimamål på er hverken ukontroversiel eller den eneste mulige. Tværtimod findes der adskillige forskellige scenarier og metoder man kan bruge, som potentielt harmonerer med 1,5-graders målet. Blandt andet er et helt centralt spørgsmål, hvilken normativ allokeringsnøgle man bruger,” siger Joachim Peter Tilsted.

Med normativ allokeringsnøgle menes det valg, man træffer, når man skal fordele klimabyrder mellem forskellige aktører. Klimavidenskaben kan hjælpe med at vurdere hvor meget, der skal reduceres i forhold til et bestemt temperaturmål, men siger ikke noget om den enkeltes aktørs ansvar, da det jo er et klimapolitisk spørgsmål.

Den normative fordelingsnøgle, der således ikke bygger på klimavidenskabelige erkendelser, men derimod udtrykker en værdidom, spiller ifølge Joachim Peter Tilsted en central rolle i forbindelse med fastsættelse af virksomheders reduktionsforpligtelser.

”Hvis man mener, at alle virksomheder i verden bør reducere deres udledninger i præcist samme tempo og med samme procentsats, så tildeler man dem, som udleder mest i dag, flest udledninger i fremtiden. Hvis man mener, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, skal man tage hensyn til, hvem som har bedst mulighed for at reducere deres udledninger. Begge tilgange kan lede til det samme overordnede resultat, selvom de kan medføre meget forskellige reduktionsforpligtelser for den enkelte virksomhed og ikke er lige retfærdige,” siger Joachim Peter Tilsted.

Han tilføjer: ”SBTi låner autoritet fra videnskaben – hvis noget er videnskabeligt, fremstår det som om, at der ikke er så meget at diskutere. Men videnskab er genstand for diskussion. Og så er det vigtigt at bide mærke i, at Science Based Targets initiativet er videnskabeligt funderet, ikke videnskab – de bruger blot forskningsbaserede scenarier som input. Et bedre navn for mig at se ville være Scenario Based Targets.”

Anders Bjørn, post.doc ved DTU og hovedforfatter på omtalte forskningsartikel, forklarer, at udgangspunktet for de bagvedliggende metoder for SBTi er det globale klimaregnskab.

”Kort fortalt ser man på, hvilke reduktionsmål, der på globalt plan er nødvendige for at nå 1,5-graders målet – det er her science-elementet i målsætningerne befinder sig. Herefter har man udvalgt et specifikt scenarie, der bygger på en bestemt allokeringsnøgle, til at fastslå virksomheders reduktionsforpligtelser,” siger Anders Bjørn, der ligesom Joachim Peter Tilsted understreger, at sidstnævnte manøvre inkluderer værdidomme.

Anders Bjørn fortæller endvidere, at da SBTi startede i 2015, opererede organisationen med syv forskellige metoder til at sætte reduktionsmål. Det er dog siden blevet skåret ned til to metoder. Den klart mest anvendte er Absolute Contraction Approach (ACA), der ifølge SBTi selv er en ’one-size-fits-all method’.

”ACA går ud på, at alle virksomheder, uanset branche og operationslokation, skal reducere i overensstemmelse med den reduktionssats, som det globale klimaregnskab tilsiger er nødvendig for at nå 1,5-graders målet. Eksempelvis, hvis der ifølge det globale klimaregnskab er behov for, at vi hvert år reducerer vores globale udledninger med 4 procent frem mod 2030, så skal virksomheder sætte mål for at reducere udledninger med 4 procent om året frem mod 2030. SBTi åbner dog op for, at virksomheder godt kan reducere mindre i nogle år og mere i andre,” siger Anders Bjørn.

Han tilføjer: ”Det lyder umiddelbart meget fornuftigt at stille samme reduktionskrav til alle aktører, men ved nærmere eftertanke er det langt fra uproblematisk. Tænk hvis vi brugte samme allokeringsnøgle på individniveau – så ville en inder skulle reducere med samme procentsats som en amerikaner, hvilket jo ikke harmonerer med FNs princip om Common but Differentiated Responsibilities and Respective Capabilities.”

SBTi’s anden metode er Sectoral Decarbonization Approach (SDA), der er rettet mod virksomheder fra særligt CO₂-intensive sektorer med en forholdsvis ensartet produktportefølje. Denne metode er både langt mindre anvendt end ACA og en del mere kompliceret (for mere, læs her).

Udover, at SBTi anvender kontroversielle normative allokeringsnøgler, kan der også sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt SBTi – selv hvis vi accepterer deres valg af allokeringsnøgler – kan opnå de ønskede resultater.

Anders Bjørn præsenterede sammen med to andre forskere sidste år et studie, hvori de konkluderer, at selv hvis alle virksomheder i verden efterlever klimamål godkendt af SBTi, er det langt fra sikkert, at vi når Parismålet. De tre forskere peger i den forbindelse på en række forskellige grunde til, at universel accept af SBTi risikerer ikke at medføre de nødvendige reduktioner. Eksempelvis tildeler SBTi virksomheder en vis fleksibilitet til at udforme reduktionsmålsætninger, herunder i forhold til basisår, og hvis tilstrækkeligt mange virksomheder udnytter fleksibiliteten til at minimere deres reduktioner, når vi ikke Parismålet.

Desuden er det problematisk, at SBTi tillader virksomheder at bruge certifikater for grøn strøm til at nå deres klimamål på trods af, at det ifølge et helt nyt studie, også med Anders Bjørn som hovedforfatter, ikke nødvendigvis fører til færre udledninger.

Økonomisk Ugebrev vil i kommende udgaver søge at få danske virksomheder, som anvender SBTi, til at forholde sig til forskernes kritik. 

* Science Based Targets initiative er støttet af forskellige fonde, herunder af Bezos Earth Fund og IKEA Foundation – derudover opkræver SBTi gebyrer på mellem 7.600 kr. og 110.000 kr. fra virksomheder, der ønsker at få valideret deres klimamålsætninger. Ifølge SBTi har 18 danske C25 virksomheder, fået eller er på vej til at få godkendt klimamål af SBTi. Det drejer sig om: Ambu, A. P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Chr. Hansen, Coloplast, Demant, DSV, FLSmidth, GN Store Nord, ISS, Lundbeck, Novo Nordisk, Novozymes, Pandora, Rockwool, Royal Unibrew, Vestas, Ørsted.