Samfundsansvar

Nyt EU-direktiv skærper kravene til de større danske selskabers klimarapportering markant

Claus Strue Frederiksen

torsdag 07. oktober 2021 kl. 6:59

Den nuværende regnskabslov indeholder ingen krav til, at danske virksomheder skal anvende anerkendte nøgleindikatorer i forbindelse med deres klimarapportering. Det har fået mange danske virksomheder til helt at undlade at præsentere relevant klimadata i deres lovpligtige bæredygtighedsrapporter. Men fra 2024 er festen formentlig slut. EU er nemlig på vej med et nyt direktiv, der ser ud til at tvinge virksomhederne til at rapportere ud fra anerkendte standarder som Green House Gas Protocol. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars redaktør Claus Strue Frederiksen fortsætter her artikelserien om danske virksomheders klimarapportering.     

Siden 2009 har det været lovpligtigt for store danske virksomheder at rapportere om deres arbejde med samfundsansvar. Ifølge Erhvervsstyrelsens egne beregninger er omkring 1.300 danske virksomheder omfattet af loven, der gælder for alle børsnoterede selskaber samt for store virksomheder i regnskabsklasse C. Den nuværende lovgivning er imidlertid helt uden bid, også når det gælder klimarapportering.

Erhvervsstyrelsens Vejledning om lovpligtig redegørelse for samfundsansvar indeholder ingen krav til virksomhederne om, at de skal præsentere regnskabsbrugerne for relevant klimadata. I et svar til Økonomisk Ugebrev oplyser Erhvervsstyrelsen, at krav til ”ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer (f.eks. scope 1 og scope 2) følger af årsregnskabslovens § 99 a, stk. 3, nr. 3. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at virksomheden ikke er forpligtet til at have ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer.”

Ifølge Erhvervsstyrelsen skal den enkelte virksomhed blot ”oplyse om sin politik på området, hvordan virksomheden omsætter sin politik til handling, og hvilke resultater virksomheden har opnået i regnskabsåret.” En stikprøve foretaget af Økonomisk Ugebrev af klimarapporteringen blandt danske midcap virksomheder indikerer, at mange blot følger lovens bogstav og helt undlader relevant data om deres klimaaftryk i deres lovpligtige bæredygtighedsrapporter (læs artiklen her). Resultatet er, at regnskabsbrugerne hverken får kendskab til virksomhedernes CO2-udledninger eller er i stand til at sammenligne forskellige virksomheders klimaaftryk.

Fraværet af relevante  klimadata er imidlertid ikke et særligt kendetegn ved danske virksomheders måde at rapportere på men et generelt problem i hele EU. I 2013 blev det såkaldte IMPACT-studie om CSR i Europa afsluttet. Forskningsprojektet, der er et af de største af sin slags, leverer en sønderlemmende kritik af den nuværende CSR-praksis, herunder måden virksomheder rapporterer på. I det omfattende resumé af undersøgelsen konkluderes blandt andet:

”Der findes ikke nogen etablerede og accepterede metoder til at måle, hvordan virksomhedernes CSR-/bæredygtigheds-aktiviteter påvirker samfundet. Manglende udbredelse af en påvirkningslogik blandt virksomheder og managers samt fraværet af anerkendte målemetoder betyder, at virksomheders påvirkning af samfundet forbliver uklar og skjult fra offentlighedens kontrol.

Og ifølge en undersøgelse fra revisionshuset PwC er 79 % af investorerne utilfredse med deres nuværende muligheder for at sammenligne bæredygtighedsrapporter fra virksomheder, der tilhører samme branche.

Og noget tyder på, at EU-Kommissionen har taget kritikken til sig. EU-Kommissionen har for nylig givet udtryk for, at det er nødvendigt at skærpe kravene til virksomhedernes ikke-finansielle rapportering.

“Reports often omit information that investors and other stakeholders think is important. Reported information can be hard to compare from company to company, and users of the information are often unsure whether they can trust it. (…) if the market for green investments is to be credible, investors need to know about the sustainability impact of the companies in which they invest.”

Planen er, at det nye bæredygtighedsrapporteringsdirektiv træder i kraft fra januar 2024, og at det således vil gælde rapportering for året 2023. Susanne Stormer, partner og leder af Sustainability i PwC, sidder med i en arbejdsgruppe, der har givet anbefalinger til indholdet i direktivet, og som nu arbejder på et oplæg til et sæt standarder, der skal understøtte implementeringen af direktivet. Ifølge Susanne Stormer har arbejdsgruppen anbefalet, at de kommende lovkrav lægger sig tæt op af bedste rapporteringspraksis. I forhold til klima betyder det, at virksomheder i EU fremover skal rapportere i overensstemmelse med Green House Gas Protocols anbefalinger og således redegøre for deres scope 1, 2 og 3 aftryk.

Susanne Stormer forventer, at de kommende krav fra EU vil få stor indflydelse på danske virksomheders bæredygtighedsregnskaber på stort set alle områder, herunder klima.  ”De nuværende lovkrav til bæredygtighedsrapportering er meget vage. Virksomheder kan næsten skrive, hvad der passer dem. Resultatet er, at det er vanskeligt for brugerne at forholde sig til indholdet og vurdere virksomhedens resultater, endsige sammenligne med andre. Derfor vil det være en styrkelse af kvaliteten, når det nye rapporteringsdirektiv træder i kraft,” siger hun og uddyber:

”Danske virksomheder skal forvente, at de kommende krav bliver meget mere specifikke. Målet er, at kvaliteten af informationer i bæredygtighedsregnskaberne skal kunne være på niveau med finansielle regnskaber, når det gælder relevans, pålidelighed, og sammenlignelighed. Det kræver, at rapporterne er langt mere datadrevne, og at virksomhederne rapporterer ud fra samme principper for datakvalitet, som man kender fra de finansielle regnskaber.”

Økonomisk Ugebrev har spurgt Erhvervsstyrelsen, hvorfor man i de nuværende lovkrav ikke har stillet krav til sociale og miljømæssige nøgleindikatorer.

”De nuværende lovkrav på området afspejler den danske implementering af de gældende krav i EU’s regnskabsdirektiv, hvorefter det er op til den enkelte virksomhed at vurdere hvilke nøgleresultatindikatorer, der er relevante. Hvorvidt lovkravene skal gå ud over EU-kravene er en politisk beslutning,” oplyser Erhvervsstyrelsen i et skriftligt svar til Økonomisk Ugebrev.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Heimstaden residential real estate company – Are you our new Head of Valuation?
To Controllere til Nature Energy
Ambitiøs medarbejder til Vejdirektoratets budgetenhed
Dansk Energi søger økonom til at arbejde med den grønne omstilling
Head of Group Finance til DLF Seeds A/S
Økonom til tilsynet med SIFI-banker
Finanstilsynet søger Økonom til Økonomisk Sekretariat I Finanstilsynet
Bygningsstyrelsen søger økonom med IT-flair og interesse for at arbejde med økonomistyring i en kompleks økonomistruktur
Vi søger yderligere en produktionsmedarbejder til hovedkontoret i Ringkjøbing Landbobank
Finanstilsynet søger vicekontorchef til tilsyn med banker
Vil du være med til at styrke forbrugerbeskyttelsen?
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Controller til økonomistyring og administration af grønne puljer
Energinet A/S søger afdelingsleder for forretningsstøtte & udvikling
Fjernvarmens analysecenter, Grøn Energi, søger to konsulenter til analyser af grøn omstilling
Konsulenter og Managers til EY’s Financial Accounting Advisory Services-afdeling
Ringkjøbing Landbobank søger erhvervsrådgiver til Viborg
Analytisk økonom til udvikling, overvågning og regulering af elmarkederne
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser
Nordjyske Bank søger en erfaren privatrådgiver til Sæby
Forsyningstilsynet søger stærke økonomer til udviklingen af ny økonomisk regulering af energivirksomheder
Ringkjøbing Landbobank søger erhvervsrådgiver til Herning
Økonom til regulering til fordel for den grønne omstilling

Mere fra ØU Samfundsansvar

Seneste nyt

Langers skarpe

af Morten W. Langer
af Morten W. Langer
Seneste indlæg

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]