ATP proklamerer, at lønmodtagerfondens klimaaftryk på investeringsformuen skal reduceres med 70 pct. frem mod 2030 og være CO2-neutral i 2050. Men dels måler ATP ikke scope 3-aftrykket, som normalt udgør hovedparten af CO2-udledningen. Og dels opgøres CO2-udledningerne kun for ca. 100 mia. kr. af den samlede investeringsformue på over 750 mia. kr.
ATP oplyser om den overordnede målsætning for CO2-udledning: ”Vi har en ambition om at reducere CO2-aftrykket fra vores investeringer med 70 pct. i 2030 og om at opnå en CO2-neutral investeringsportefølje i 2050.”
Umiddelbart skulle man tro, at udsagnet indebærer, at ATP sigter efter en CO2-neutral investeringsformue i 2050. Men deet er åbenbart ikke det, ATP mener.
Angår en mindre del
ATP’s klimamål omhandler nemlig ikke hele investeringsformuen, men blot en mindre del af den. I ATP’s rapport Grøn Omstilling oplyses følgende: ”Som en del af ATP’s klimaambitioner ser vi også mod vores CO2-aftryk fra vores investeringer. Her vil vi sænke aftrykket fra vores aktier og erhvervsobligationer med 70 pct. i 2030 i forhold til 2018 som et skridt på vejen mod at ramme net-zero for ATP som investor i 2050. For ejendomme er målet 85 pct. i 2030 set i forhold til 2018.”
Ambitionen om at reducere klimaaftrykket omhandler således blot aftrykket for børsnoterede aktier, erhvervsobligationer og ejendomme. Resten af porteføljen – hvilket er langt hovedparten – indgår altså ikke i ATP’s mål om klimaneutralitet.
Ifølge ATP har koncernen aktiver for 941 mia. kr. Heraf indgår over 750 mia. kr. i koncernens investeringsformue. Af disse er 58 mia. kr. investeret i noterede aktier, 119 mia. kr. i unoterede kapitalandele, 24 mia. kr. i investeringsejendomme og 551 mia. kr. i obligationer. ATP oplyser, at blot 17 af de 551 mia. kr. er investeret i erhvervsobligationer.
Ud af de mere end 750 investeringsmilliarder er det således blot 99 mia. kroner, der indgår i klimaregnskabet. Aftrykket fra de 653 mia. kr. der er investeret i unoterede kapitalandele og statsobligationer, tæller altså ikke med.
Men udhulingen af klimaaftrykket fra investeringsporteføljen stopper ikke her. ATP’s klimamål om 70 procents reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050 omfatter nemlig kun de såkaldte scope 1- og 2-udledninger (groft sagt virksomhedernes egne udledninger) fra de selskaber, den danske pensionsgigant investerer i. Scope 3-aftrykket (fra f.eks. leverandører), der for mange selskabers vedkommende udgør langt den største post i klimaregnskabet, tælles ikke med.
Eksempelvis oplyser Pandora, som ATP investerer i, at deres scope 1- og 2-aftr yk var på 22.000 tons drivhusgas, hvorimod scope 3-aftrykket var på 255.000 tons. ATP deler Pandoras klimaaftryk med selskabets øvrige investorer: Jo større investering, des større reel andel af klimaaftrykket bør tillægges investeringsformuen.
Men det er kun de 22.000 tons drivhusgas fra scope 1 og 2 – og ikke selskabets samlede aftryk på 272.000 tons – der deles blandt investorerne, herunder ATP. Men hvorfor inkluderer ATP ikke Pandora og de andre porteføljeselskabers scope 3-aftryk i koncernens klimaambitioner?
Mangler data
”Scope 3-data er ikke udbredt nok til, at det kan bruges til at sætte en baseline eller måle på en udvikling. Desuden er der en række metodologiske overvejelser ved at inddrage scope 3. Vi anerkender fuldt ud, at man skal være opmærksom på scope 3-emissioner, f.eks. med henblik på at undgå brancheglidning mod selskaber med lave scope 1- og 2-emissioner, hvor emissionerne ligger i værdikæden. Vores generelle intention er, at vores indsats skal føre til reelle emissionsreduktioner fremfor virtuelle reduktioner,” siger Ole Buhl, chef for ESG.
Giver det i jeres optik et retvisende billede af en kapitalforvalters klimaaftryk, hvis forvalteren udelader en del af investeringsporteføljen fra sine klimamål og sit klimaregnskab?
”Nej, som sådan er vi enige i, at et klimaregnskab skal være så fuldstændigt som muligt. Men hvis der ikke findes tilgængelige data, så er det i vores optik bedre at være ærlige om udfordringerne og søge at forbedre tilgængeligheden af data, fremfor at bero sig på estimater,” siger Ole Buhl.
Han tilføjer, at ATP er åbne omkring, hvilke selskaber de har data på, samt at de via deres igangværende ESG-dataprojekt i illikvide investeringer løbende søger at øge tilgængeligheden af data for unoterede aktiver.
Claus Strue Frederiksen