Første del af Økonomisk Ugebrev Klima Rating 2023 offentliggøres i næste uge – med fokus på C25, som også har indgået i tidligere års rating. I år udvides rating-opgørelsen med tre yderligere kategorier: 25 store unoterede selskaber, life science sektoren og finanssektoren. Kravene til at opnå pointscore er strammet: Væsentlige dele af værdikædeaftrykket skal indgå for at opnå point for scope 3 rapportering. I denne guide præsenterer redaktør Claus Strue Frederiksen ratingens målepunkter og forklarer baggrunden for de strammere krav, hvor kun resultater, og ikke skåltaler, giver point.
Økonomisk Ugebrevs kommende Klima Rating for 2023 gør status over de store danske selskabers aktuelle evner til at levere klimaresultater, baseret på seks konkrete målepunkter. Tre af målepunkterne angår CO2-reduktioner og er inspireret af Science Based Targets initiative (SBTi), der i sin Progress Report 2021 proklamerer: “An annual 4.2% emissions reduction is required for 1.5ºC-aligned science-based targets. A typical SBTi-approved company has been even more ambitious than the 1.5ºC trajectory, with a linear rate of 8.8% scope 1 and 2 reductions a year during the period with approved targets.”
Udover de tre SBTi-inspirerede målepunkter indgår et målepunkt for andelen af vedvarende energi (inspireret af Erhvervsstyrelsens oplæg til ESG-nøgletal, punkt 8), et om transparens samt et målepunkt, der tildeler point til virksomheder, der anser klimadagsordenen for så væsentlig, at klimaresultater er integreret i topledelsens bonusprogram.
Strammere krav
I dette års rating har vi hævet barren for scope 3 rapportering. For det første skal væsentlige dele af CO2-aftrykket fra værdikæden indgå i virksomhedens klimarapportering. Det betyder eksempelvis, at finansielle virksomheder som minimum skal inddrage CO2-aftrykket fra investeringsporteføljen og at produktionsvirksomheder så vidt muligt skal inddrage aftrykket fra leverandørkæden (aftryk fra flyrejser og medarbejdernes transport til og fra arbejde er ikke længere nok).
For det andet skal der være tale om opdateret scope 3 data, hvilket i dette års rating indebærer, at der skal være tale om 2022-data (tidligere har vi accepteret rapportering af ældre scope 3 data).
I dette års rating indgår kun data, som virksomhederne offentliggør i deres egne officielle rapporter. Tidligere har vi accepteret data indleveret til og udgivet af CDP, men det har vi valgt at holde op med: CDP har nemlig begrænsninger på, hvor mange rapporter man kan tilgå som ekstern bruger (hvorved oplysninger på CDP ikke kan betragtes som offentligt tilgængelige).
Desuden udgiver virksomhederne selv hvert år omfattende ESG-rapporter eller lign., hvori klima spiller en central rolle – i det lys forekommer det rimeligt at forvente, at virksomhederne selv udgiver al relevant klimadata. Dertil kommer, at der sommetider er forskel på selskabers CDP-klimadata og de klimadata, selskaberne præsenterer i deres egne officielle rapporter.
Sigtet med ØU Klima Rating
De mest visionære og klimaambitiøse virksomheder scorer ikke nødvendigvis højt i vores rating. Formålet med ratingen er først og fremmest at belønne det grønne resultat, ikke den grønne politik. Lidt på samme måde, som når ØU rater på kønsdiversitet i bestyrelser. Her er det også langt hen ad vejen de faktuelle tørre tal, der er afgørende – og knap så meget de gode intentioner.
Vores rating er dog ikke perfekt. Eksempelvis kan en klimatung virksomhed, der ikke har reduceret sine CO2-udledninger nævneværdigt de sidste mange år, men som tilfældigvis i år har reduceret sit klimaaftryk ret kraftigt, opnå en højere score end en klimabevidst virksomhed, der grundet massive forretningsudvidelser ikke har reduceret sin CO2-udledning det seneste år. Og målepunkt 1 og 2 indebærer, at selskaber, som de seneste år har reduceret deres samlede scope 1 og 2 udledninger betydeligt, kan opnå pæne placeringer i vores rating, selv hvis deres samlede scope 1,2 og 3 udledninger er steget.
Generelt vil virksomheder dog opnå gode placeringer i vores rating, hvis de leverer klimaresultater i form af betydelige CO2-reduktioner, rapporterer ordentligt herom samt tager klima så alvorligt, at det er integreret i topchefbonussen. Omvendt vil virksomheder, der lader det blive ved skåltalerne, næppe kunne stryge helt til tops.
Forklaring af målepunkter
Målepunkt 1: Pointtildeling: Virksomheder, der har reduceret deres samlede scope 1 og 2 udledninger med mindst 4,2% i forhold til sidste år, tildeles 1 point. Virksomheder, der har reduceret deres samlede scope 1 og 2 udledninger med mindst 8,8% i forhold til sidste år, tildeles 2 point. Dette og de to næste målepunkter er inspireret af Science Based Targets initiative, der i seneste Progress Resport 2021 skriver: ”An annual 4.2% emissions reduction is required for 1.5ºC-aligned science-based targets. A typical SBTi-approved company has been even more ambitious than the 1.5ºC trajectory, with a linear rate of 8.8% scope 1 and 2 reductions a year during the period with approved targets.”
Målepunkt 2: Virksomheder, der de seneste fem år har reduceret deres samlede scope 1 og 2 udledninger med mindst 21%, tildeles 1 point. Virksomheder, der de seneste fem år har reduceret deres samlede scope 1 og 2 udledninger med mindst 44%, tildeles 2 point.
Målepunkt 3: Virksomheder, der har reduceret deres samlede scope 1, 2 og 3 udledninger med mindst 4,2% i forhold til sidste år, tildeles 1 point. Virksomheder, der har reduceret deres samlede scope 1, 2 og 3 udledninger med mindst 8,8% i forhold til sidste år, tildeles 2 point. Virksomheder, der ikke rapporterer om deres samlede scope 1, 2 og 3 udledninger for i år og sidste år i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport tildeles 0 point.
Målepunkt 4: Pointtildeling: Virksomheder, der ikke rapporterer om deres vedvarende energiandel (her fokus på elektricitet) i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport tildeles 0 point. De virksomheder, der har en vedvarende energiandel på mindre end 53%, tildeles 1 point. De virksomheder, der har en vedvarende energiandel på mindst 53%, tildeles 2 point. De virksomheder, der har en vedvarende energiandel på mindst 73%, tildeles 3 point. Pointskillelinjerne har udgangspunkt i pointtildeling i vores første C25 Klima Rating, der byggede på rapporter udgivet i 2021.
Målepunkt 5: Pointtildeling: Virksomheder, der hverken rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger for 2022 i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport tildeles 0 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1 udledninger for 2022, tildeles 1 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1 og 2 udledninger for 2022, tildeles 2 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger for 2022, tildeles 3 point. Bemærk: For at opnå 3 point skal betydelige dele af værdikædeaftrykket indgå i scope 3 rapporteringen.
Målepunkt 6: Pointtildeling: Virksomheder, hvor det af deres vederlagsrapport, årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport klart og tydeligt fremgår, at der indgår klimakomponenter i topledelsens bonusprogrammer, tildeles 1 point. Virksomheder, der ikke har integreret klimakomponenter i topledelsens bonusprogrammer eller ikke har oplyst klart og tydeligt herom, tildeles 0 point. Med klart og tydeligt menes, at det skal fremgå af ovenfor nævnte dokumenter, at topchefbonussen (blandt andet) afhænger af virksomhedens klima-resultater (og ikke blot af ESG, bæredygtighed mm.).
