Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

PFA og Nykredit overvejer mere fyldestgørende klimarapportering

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 11. april 2023 kl. 17:49

Danske storinvestorer er de seneste år begyndt at inkludere CO2-aftrykket fra investeringsporteføljen i deres klimaregnskab. For mange selskaber udgør CO2-aftrykket fra værdikæden, det såkaldte scope 3 aftryk, den markant største post i klimaregnskabet. Derfor er det umiddelbart problematisk at udelade scope 3 i CO2-opgørelsen for investeringsporteføljen. Økonomisk Ugebrev har spurgt blandt andet Danica Pension, Nykredit og Pension Danmark om udfordringerne ved opgørelsen af scope 3.

”Ved at inkludere både scope 1, 2 og 3 får man et mere holistisk perspektiv på porteføljens klimaaftryk og et bedre vurderingsgrundlag til at lave de bedst mulige investeringsbeslutninger og håndtere klimarisici. I de fleste tilfælde ligger størstedelen af selskabers udledninger oftest inden for scope 3, og vi inkluderer scope 3 for at få en større indsigt i, hvordan forskellige selskaber arbejder med klimaagendaen. Det giver et mere retvisende billede af virksomheders reelle CO2-påvirkning, selvom der er udfordringer med scope 3 data,” oplyser Mads Steinmüller, chef for aktivt ejerskab i Danica Pension.

Han tilføjer, at Danica Pension siden 2019 har inkluderet porteføljeselskabernes scope 3 aftryk i pensionskassens klimaregnskab. Han understreger dog, at den nuværende beregningsmetode langt fra er perfekt: ”CO2-data er generelt forbundet med en vis usikkerhed, især scope 3. Derfor har vi ikke et perfekt og komplet billede af vores CO2-aftryk, men det giver os et fornuftigt udgangspunkt og en indsigt i, hvordan vi kan målrette vores investeringer og vores aktive ejerskab til gavn for den grønne omstilling og for at fremtidssikre kundernes investeringer.”

PensionDanmark har valgt en anden tilgang – her beregnes investeringsaftrykket foreløbig kun ud fra porteføljeselskabernes scope 1 og 2 aftryk: ”Aktuelt er det vores vurdering, at en fuld integration af scope 3 på porteføljeniveau ikke vil være retvisende. Her aggregerer vi emissionerne fra hundredvis af selskaber på tværs af mange sektorer, hvor inklusionen af scope 3 ville betyde, at nogle emissioner ville blive medregnet dobbelt (hvis ikke tredobbelt),” oplyser Jan Kæraa Rasmussen, chef for ESG og bæredygtighed i PensionDanmark.*

Ifølge Jan Kæraa Rasmussen spiller selskabernes scope 3 emissioner dog alligevel en central rolle i PensionDanmarks arbejde med aktivt ejerskab og grøn omstilling. I den forbindelse oplyser han blandt andet: ”Scope 3 er ikke desto mindre væsentligt, særligt for emissionstunge sektorer, og vi sætter derfor sektorspecifikke mål for olie og gas, forsyning, cement og shipping, hvor scope 3 indgår. De sektorer får dermed mere – og ikke mindre – opmærksomhed i udarbejdelsen af vores klimamål.”

Ligesom Jan Kæraa Rasmussen peger både Christian Storm Schubart, ESG-chef i PFA, og Rikke Seidenfaden, pressechef i Nykredit, på udfordringerne vedrørende dobbelttælling, når de skal begrunde, hvorfor PFA og Nykredit for nuværende ikke inkluderer porteføljeselskabernes scope 3 aftryk i forbindelse med beregningen af CO2-aftrykket for investeringsporteføljen.

Christian Storm Schubart fra PFA siger: ”CO2-data skal læses og forstås med en vis respekt for de usikkerheder, der er på nuværende tidspunkt. Scope 3 vil oftest være den mest udtalte udledning, et selskab har, men når investorer inkluderer scope 3 i rapporteringen, medtages en betydelig dobbelttælling af CO2-udledning, da et selskabs scope 1 er et andet selskabs scope 3. Derfor vil det ikke nødvendigvis forbedre tolkningen af investeringsporteføljers CO2-resultat at inkludere data fra scope 3.”**

Selvom porteføljeselskabernes scope 3 ikke indgår i PFA og Nykredits klimaregnskaber på nuværende tidspunkt, så påtænker begge finansselskaber at inkludere dem i fremtiden i takt med, at rapporteringsmetoderne forbedres.

Rikke Seidenfaden udtaler på vegne af Nykredit: ”Markedsstandarder, datakilder og datakvalitet er alle i løbende udvikling og vil ændre sig over de kommende år, blandt andet i forhold til scope 1, 2 og 3 udledninger. Efterhånden, som der kommer flere tilgængelige, troværdige og gerne selvrapporterede data, vil Scope 3 udledningerne i højere grad kunne indregnes. Sammen med de forskellige initiativer (NZBA, NZAM og SBTi, red.), vi har tilsluttet os, kommer vi derfor løbende til at ændre metoder for at understøtte den grønne omstilling med de mest retvisende og anerkendte tilgange.”

I Danske Banks seneste bæredygtighedsrapport præsenterer banken for første gang CO2-aftrykket for både udlåns- og investeringsporteføljen. Det fremgår dog umiddelbart ikke, hvorvidt porteføljeselskabernes scope 3 aftryk indgår i disse aftryksopgørelser. Men ifølge Erik Eliasson, chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank, indgår scope 3 som en del af rapporteringen for Danske Invests fonde (hvilket fremgår af Danske Invests årsrapport).

”Jeg kan blot sige, at det giver et mere komplet billede af en virksomheds udledninger, hvis man også inkluderer scope 3-udledninger. Det vil i mange tilfælde give et andet billede, end hvis man udelukkende inkluderede scope 1 og scope 2,” siger Erik Eliasson.

Samu Slotte, chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank, fortæller til Økonomisk Ugebrev, at scope 3 stadig ikke er inkluderet på udlånssiden, hvilket blandt andet skyldes, at Danske Bank har en del unoterede selskaber i låneporteføljen: ”Selvom vi inkluderer scope 3-udledninger på investeringssiden, hvor vi oplever en bedre datakvalitet og tilgængelighed på børsnoterede virksomheder, er billedet noget mere komplekst på lånesiden. Vi har inkluderet scope 3-udledninger på en række af de mest relevante områder såsom olie og gas, men Danske Bank har mange unoterede selskaber i vores låneportefølje, hvor vi ikke kan stole på data fra leverandører som ISS eller CDP,” siger Samu Slotte.

Han tilføjer: ”Scope 3-udledninger er desuden i øjeblikket meget vanskelige at estimere for en stor del af vores låneportefølje, da det kræver viden om vores kunders værdikæder på et niveau, som vi i øjeblikket ikke har i et brugbart format. Vi arbejder naturligvis på at få bedre data, men hvis vi inkluderer dem på nuværende tidspunkt, vil det efterlade så mange huller i vores forskellige segmenter, at det ville være mere misvisende end nyttigt.”

Læs her hvordan AkademikerPension og Jyske Bank håndterer udfordringerne med scope 3 samt om hvordan udeladelse af porteføljeselskabers scope 3 aftryk i investeringsaftrykket risikerer at favorisere visse selskaber som DSV og Novo Nordisk på bekostning af selskaber som A. P. Møller – Mærsk og Rockwool

* I PensionDanmarks seneste CSR-rapport uddyber pensionskassen problematikken vedrørende dobbelttælling: ”PensionDanmarks klimamål for vores portefølje af børsnoteret aktier og obligationer omfatter ikke virksomhedernes øvrige indirekte emissioner, dvs. scope 3, da det vil føre til dobbeltrapportering. Fx vil udledninger fra investeringer til transport og energisektoren tælles dobbelt og i nogle tilfælde endda tredobbelt i porteføljens samlede CO2-opgørelse. Eksempel: Lastbilsproducenten og olieproducenten leverer henholdsvis køretøjer og brændstof til transportfirmaet, som bruger det i deres forretningsaktiviteter. Udledningerne fra disse forretningsaktiviteter skal ikke blot tælles med i transportfirmaets direkte udledninger, men også i klimaregnskabet for begge leverandører, såfremt scope 3 medregnes. Investerer PensionDanmark i alle tre virksomheder, vil det medføre, at transportfirmaets direkte udledninger tælles med tre gange i vores klimaregnskab. Der er ingen nemme løsninger for at undgå dobbeltrapportering, og der mangler fortsat international konsensus for at sikre et retvisende datagrundlag.”

** Både Rikke Seidenfaden og Christian Storm Schubart påpeger, at der pt. er så store problemer med at få troværdig scope 3 data fra visse sektorer, at inklusion af scope 3 på nuværende tidspunkt ikke vil føre til et mere retvisende billede af investeringsaftrykket end de nuværende beregningsmodeller. Alligevel understreger begge, at scope 3 spiller en væsentlig rolle i både PFA og Nykredits arbejde med grøn omstilling. Eksempelvis udtaler Christian Storm Schubart: ”Scope 3 indgår det som en del af den dialog, vi har med selskaberne. Scope 3 indarbejdes også i vores analyser og modeller for fremadrettede scenarier og temperaturmålinger, og vi har derfor en særlig interesse i, at data bliver bedre, så vi i PFA får bedre fremtidige beslutningsgrundlag.” 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank