Kun tre danske pensionskasser, nemlig AkademikerPension, PensionDanmark og Velliv, har fået godkendt klimamål af Science Based Targets initiative (SBTi), der er erhvervslivets guldstandard på klimaområdet. De godkendte SBTi-mål indeholder dog ingen krav til at reducere CO2-aftrykket fra aktie- og obligationsporteføljen, der ellers udgør den markant største post i pensionskassernes klimaregnskab. Selvom de tre pensionskasser bruger SBTi-godkendelserne i deres markedsføring anerkender de, at SBTi-målene skal suppleres med konkrete reduktionsmål, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.
Sidste efterår proklamerede PensionDanmark under stor fanfare SBTi-valideringen af deres klimamål: ”PensionDanmarks bidrag til den grønne omstilling har opnået en bemærkelsesværdig blåstempling. I 2023 har Science Based Targets initiative (SBTi) godkendt klimamål for de første pensionsselskaber, og Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab har som det eneste fået godkendt målsætninger for investeringer i både ejendomme og infrastruktur frem mod 2030.”
Ifølge PensionDanmark betyder SBTi-valideringen, at PensionDanmarks klimamål stemmer overens med Parismålet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5-grader. I pressemeddelelsen oplyses det dog også, at de godkendte SBTi-mål ikke indeholder konkrete CO2-reduktionskrav til PensionDanmarks aktie- og obligationsportefølje, som ellers udgør den klart største post i klimaregnskabet.
Frem for konkrete reduktionskrav tilsiger PensionDanmarks SBTi-godkendte mål for aktie- og obligationsporteføljen, at over halvdelen af de selskaber, Pensionskassen har investeret i, skal have SBTi-godkendte klimamål i 2027.
PensionDanmark ligger helt på linje med SBTi-standarden for finansielle institutioner: Standarden indeholder ikke konkrete reduktionskrav for aktie- og obligationsporteføljen men derimod et krav om at inkludere en hvis andel SBTi-godkendte selskaber i porteføljen. Det gælder eksempelvis selskaber som Coca-Cola, der har et SBTi-godkendt klimamål om at reducere selskabets samlede CO2-aftryk med 25 procent frem mod 2030, med 2015 som baseline – altså en årlig reduktion på 1,7 procent.
En årlig reduktion på 1,7 procent er dog en del under det årlige reduktionstempo på mindst 5 procent, som en FN-ekspertgruppe anbefaler for ikke-statslige aktører, herunder virksomheder. Og sammenligner man med EU-Paristilpassede klimabenchmarks, der kræver årlige CO2-reduktioner for porteføljen på mindst 7 procent, forekommer PensionDanmarks SBTi-mål mindre ambitiøst (se mere i faktaboks nedenfor).
Økonomisk Ugebrev har stillet PensionDanmark en række spørgsmål om deres SBTi-klimamål for aktie- og obligationsporteføljen. Vi har blandt andet spurgt til, hvorfor PensionDanmark har valgt at få deres klimamål godkendt af SBTi frem for at underlægge porteføljen et EU-klimabenchmark, som eksempelvis Lægernes Pension har gjort, hvor der indgår konkrete årlige CO2-reduktionskrav.
Jan Kæraa Rasmussen, chef for ESG og bæredygtighed i PensionDanmark, ønsker ikke at kommentere på pensionsselskabets konkrete SBTi-mål eller på muligheden for at underlægge porteføljen et klimabenchmark. Han understreger dog, at PensionDanmark har klimaambitioner, der rækker ud over SBTi-målene:
”Vores SBTi-mål står ikke alene. Vi har et omfattende klimaregnskab, som dækker 87 procent af vores samlede investeringsomfang, og her sætter vi reduktionsmål for stort set alle omfattede aktivklasser. For porteføljen af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer har vi et mål om at reducere aftrykket med 45 procent i 2024 målt i forhold til 2018 og med 62 procent i 2030,” siger Jan Kæraa Rasmussen.
AkademikerPension og Vellivs SBTi-mål for aktie- og obligationsporteføljen indeholder heller ikke krav om konkrete CO2-reduktioner. I stedet sigter begge pensionskassers SBTi-mål mod at øge andelen af SBTi-godkendte virksomheder i porteføljen – for AkademikerPension er målet 32 procent SBTi-selskaber i 2025 og 100 procent i 2030, hvorimod Velliv stiler mod 57,3 procent SBTi-selskaber for aktier og 51,3 procent for virksomhedsobligationer i 2028.
Ifølge Troels Børrild, ESG-chef i AkademikerPension, er AkademikerPensions SBTi-mål et supplement til pensionskassens øvrige klimamål, som blandt andet tæller et mål for absolutte CO2-reduktioner i investeringsporteføljen på 27 procent i 2025 – et mål som pensionskassen allerede har indfriet ved at have reduceret med over 50 procent, set i forhold til 2019.
”Vi synes, at vores SBTi-mål er et godt supplement på den måde, at vi ud fra SBTi-målestokken netop ikke er i mål endnu for 2025, hvor vi gerne skal nå op på, at 32 procent af de noterede selskaber i vores portefølje skal have sat SBTi-mål. Vi er ultimo 2023 på 21 procent.”
Videre siger han: ”I vores optik har både SBTi, EU-benchmarks, NZAOA (Net-Zero Asset Owner Alliance, red.) med flere en rolle at spille og selskaber og investorers tilgange bør drøftes og genbesøges regelmæssigt for at sikre, at de er bedst muligt i tråd med klimavidenskaben. Hertil kommer elefanten i rummet, at regeringer skal etablere bedre rammebetingelser – og finde flere reduktioner – for at selskaber og investorer over en bred kam vil kunne holde fast i planerne om eksempelvis 50 procents reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og net-zero senest i 2050.”
Sandra Metoyer, chef for bæredygtighed i Velliv, understreger overfor Økonomisk Ugebrev, at SBTi er en globalt anerkendt standard, som sikrer videnskabelig validering af selskabers klimamål. Hun tilføjer, at SBTi dog ikke er det eneste klimainitiativ, som Velliv har tilsluttet sig.
”Vi er også del af Paris Aligned Investment Initiative, hvorigennem vi blandt andet har sat mål om at reducere CO2-aftrykket i vores portefølje af børsnoterede virksomheder og ejendomme med 60 procent i 2030 i henhold til 2019.”
I forhold til at underlægge Vellivs portefølje et EU-klimabenchmark oplyser Sandra Metoyer: ”At benytte sig af EU klimabenchmark er én måde at sikre CO2-reduktion i porteføljen. Vi har valgt en anden vej, som vi mener vil bidrage bedre til det overordnede mål om at reducere de globale CO2-udledninger gevaldigt frem mod 2050. Nemlig aktivt at påvirke selskaber til at sætte Science-Based Targets og reducere deres CO2-udledninger.”
FAKTABOKS
Et klimabenchmark er et indeks, hvor der lægges klimahensyn til grund for selskabers vægt i indekset. Hvor traditionelle indeks som C25, S&P500 og MSCI World Index vægter selskaberne efter deres markedsværdi, tilføjer et klimabenchmark en række hensyn som eksempelvis krav om årlige CO2-reduktioner på mindst syv procent, der ændrer selskabernes vægt i indekset i en mere grøn og bæredygtig retning.
EU’s lovpakke om bæredygtig finansiering indeholder et selvstændigt afsnit om minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks. De to typer klimabenchmarks (henholdsvis klimaovergangen og Paristilpassede) skal begge leve op til en række kriterier, herunder årlige reduktioner på mindst 7 procent samt udelukkelse af virksomheder, der vurderes at krænke OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, eller som er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben eller tobaksproduktion.
Forskellen i de to typer EU-klimabenchmarks er, at listen af udelukkelseskriterier er en anelse kortere for benchmarks for klimaovergangen end for Paristilpassede benchmarks, samt at procentsatsen for revægtningen i forhold til moderindekset er forskellig. I forbindelse med sidstnævnte oplyses følgende:
”Drivhusgasintensiteten eller i givet fald de absolutte drivhusgasemissioner for EU-benchmarks for klimaovergangen, herunder drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3, skal være mindst 30 % lavere end drivhusgasintensiteten eller de absolutte drivhusgasemissioner i investeringsuniverset.”
”Drivhusgasintensiteten eller i givet fald de absolutte drivhusgasemissioner for Paristilpassede EU-benchmarks, herunder drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3, skal være mindst 50 % lavere end drivhusgasintensiteten eller de absolutte drivhusgasemissioner i investeringsuniverset.”
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
