Ny rapport dumper store selskabers SBTi-godkendte klimamål

I en ny dybdeborende undersøgelse af 28 store globale selskabers klimamål, hvoraf de fleste er godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi), dumper hovedparten af selskaberne med et brag. Rapporten afslører, at SBTi har godkendt klimamål, der reelt indebærer årlige CO2-reduktioner på under en halv procent. SBTi, der har godkendt klimamål for hovedparten af danske C25-selskaber, har ikke ønsket at kommentere rapporten. Ifølge Bill Baue, tidligere medlem af SBTi’s tekniske rådgivningsorgan og en af organisations skarpeste kritikere, afslører den høje dumpeprocent en betydelig mangel på videnskabelig stringens i SBTi’s kriterier, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.       

Den 9. april i år udgav New Climate Institute og Carbon Market Watch rapporten Corporate Climate Responsibility Monitor 2024, hvori de to non-profit organisationer undersøger og evaluerer 28 af verdens største selskabers klimamål, hvoraf hovedparten er godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi), som anses for at være erhvervslivets guldstandard på klimaområdet. Blandt andet mål sat af selskaber som BMW, Nestlé og Walmart dumper.

Særligt de kortsigtede SBTi-mål får en hård medfart i rapporten, hvor over halvdelen af de 23 undersøgte SBTi-godkendte 2030-mål vurderes at have lav eller meget lav integritet: ”Most of these companies prominently highlight their SBTi validations in their climate-related communications to promote targets that are in many cases insufficient in the context of the latest available science.”*

Eksempelvis dumper Walmarts kortsigtede klimamål totalt. Supermarkedsgiganten har en ambition om at reducere klimaaftrykket fra egne operationer (scope 1 og 2) med 65 procent frem mod 2030, med 2019 som baseline – hvilket umiddelbart lyder ganske fornuftigt.

Problemet er imidlertid, at Walmarts 2030-klimamål ikke omhandler den største andel af klimaaftrykket, men kun en meget begrænset del fra egne operationer (scope 1 og 2 aftrykket). Inkluderer man selskabets såkaldte scope 3 aftryk fra værdikæden, så indebærer målet ifølge rapporten blot en reduktion i perioden på 5 procent – altså et årligt reduktionsmål på under en halv procent.

Som det fremgår af nedenstående tabel, vurderes kun ét af de 23 undersøgte SBTi-godkendte 2030-mål at have høj integritet, altså høj troværdighed. Det er selskabet Mars, der stikker positivt ud. Chokoladegiganten har et mål om at reducere selskabets samlede klimaaftryk, inklusiv værdikæden, med 50 procent i 2030 – med 2019 som baseline og uden brug af klimakompensation.

Økonomisk Ugebrev har bedt SBTi kommentere på en række af rapportens konklusioner, herunder det forhold at kun ét af de 23 undersøgte kortsigtede SBTi-mål vurderes at have høj integritet. SBTi er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Ifølge Bill Baue, en af initiativtagerne til SBTi og tidligere mangeårigt medlem af SBTi’s tekniske rådgivningsorgan, afslører den høje dumpeprocent af SBTi-godkendte klimamål en betydelig mangel på videnskabelig stringens i SBTi’s målsætningskriterier – det er simpelthen for nemt for selskaber at få godkendt utilstrækkelige klimamål.**

Udover at dumpe hovedparten af de kortsigtede klimamål, peger rapporten også på en række problemer knyttet til SBTi’s metodologi og praksis. Det gælder blandt andet utilstrækkelige reduktionsmål for virksomheders scope 3 udledninger samt manglende åbenhed omkring metode og datagrundlag i forbindelse med godkendelse af selskabers klimamål.

Bill Baue påpeger overfor Økonomisk Ugebrev, at rapporten ikke står alene med kritikken. Eksempelvis rettede et hold forskere med danske Anders Bjørn i spidsen for nylig en kritik af SBTi’s manglende åbenhed:

”Scientific assessment has already identified SBTi’s insufficient transparency in methodology and data. Anders Bjorn and colleagues published the critical analysis in a highly-regarded peer-reviewed scientific journal,” siger Bill Baue.

Ifølge rapporten er det bidende nødvendigt, at SBTi gør noget for at imødekomme problemerne: “Without the initial improvement listed above, however, existing SBTi validations for 2030 targets continue to lend credibility to some companies whose targets are highly insufficient.”

Rapporten er dog ikke særlig optimistisk, når det gælder SBTi’s evner til at løse de metodologiske og praktiske problemer: ”The SBTi might face multiple challenges to implement such timely improvements. As a voluntary and mostly third-party funded initiative, the SBTi depends on the voluntary participation of companies and needs to accommodate the perspectives of different stakeholders when developing its validation methodologies.”

Bill Baue er enig og henviser den forbindelse til sammensætningen af SBTi’s bestyrelse: ”One indication of an organization’s primary stakeholders is to assess the constituencies its Board represents — it its telling that SBTi’s Board does not include a single representative of the scientific community, while the corporate and investment communities are amply represented.”

Desuden er det ifølge Bill Baue værd at bide mærke i, at SBTi’s forretningsmodel hviler på tilskud fra virksomhedsallierede fonde som IKEA Foundation og Bezos Earth Fund (stiftet af Amazon-stifteren Jeff Bezos) samt på de gebyrer, som virksomheder betaler for at få deres klimamål godkendt af SBTi.

Han tilføjer: “A slightly contextualized version of the Upton Sinclair quote comes to mind: “It is difficult to get [an institution] to understand something when [its revenue] depends on [its] not understanding it.”

* Rapporten henviser gentagende til, at 22 af de 28 undersøgte selskaber har kortsigtede SBTi-godkendte klimamål. I en tabel i rapporten fremgår det imidlertid, at der er tale om 23 selskaber med kortsigtede SBTi-godkendte klimamål – hvilket er årsagen til, at vi i ovenstående henviser til tallet 23 i stedet for 22.

** Bill Baue er Senior Director ved not-for-profit platformen r3.0 og en af de skarpeste kritikere af SBTi.