Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Peer Group Klima: Mærsk under middel, konkurrenter dumper

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 03. december 2024 kl. 17:56

Hvad får Mærsk ud af logistikopkøb for 34 mia. kr.?

Globale rederigiganter som Mærsk, CMA og Orient Overseas har det seneste år øget intensitetsaftrykket, dvs. ton CO2 pr. omsat krone, markant. Sidste år udledte Orient Overseas 152 ton CO2 pr. omsat mio. kr. mod 51 ton året før, altså en stigning på 198%. I samme periode steg selskabets absolutte CO2-aftryk med 27%. Samtidig er rederibranchen præget af mangelfuld rapportering. Eksempelvis rapporterer hverken tyske Hapaq Lloyd eller japanske Ocean Network Express om klimaaftrykket fra værdikæden. Af peergruppens fem rederigiganter er danske Mærsk bedst, både når det gælder rapportering og klimaresultater.          

Økonomisk Ugebrev har undersøgt, hvordan A. P. Møller – Mærsk klarer sig på klimaområdet i forhold til internationale peers. Undersøgelsen viser, at Mærsk – ud af en peergruppe på fem globale rederigiganter – er det eneste selskab, der kan fremvise reelle CO2-reduktioner. Samtidig er den danske rederigigant klart i front, når det gælder kvalitet af klimarapporteringen.

Det seneste år har A. P. Møller – Mærsk reduceret sit samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk fra 82,9 millioner ton i 2022 til 79,4 millioner ton i 2023, altså en reduktion på fire procent. Hovedparten af reduktionen finder sted i scope 3, der udgør den største post i den danske rederigigants klimaregnskab – scope 3 omhandler værdikæden, herunder leverandører.

I samme periode er Mærsks omsætning dog faldet markant. Fra 578 milliarder kroner i 2022 til 362 milliarder kroner i 2023, altså et fald på 37 procent. Derved er forretningen faldet mere end klimaaftrykket – hvilket resulterer i en stigning i intensitetsaftrykket, dvs. antal ton udledt CO2 pr. omsat million kroner.

Intensitetsaftrykket hos A. P. Møller – Mærsk er fra 2022 til 2023 steget fra 143 ton pr. omsat million kroner til 219 ton, altså en stigning på 53 procent.

Faldende fragtrater betyder, at rederier generelt omsætter for mindre pr. transportkilometer – og det betyder, at intensitetsaftrykket alt andet lige stiger for alle selskaber i branchen, grundet ændrede markedsforhold. Som det fremgår af nedenstående tabel, er intensitetsaftrykket hos A. P. Møller – Mærsks nærmeste konkurrenter steget endnu mere end Mærsks.

Eksempelvis er intensitetsaftrykket for den franske shippinggigant CMA CGM steget fra 74 ton pr. omsat million kroner i 2022 til 119 ton i 2023, altså en stigning på 61 procent. Japanske Orient Overseas topper dog listen, her er intensitetsaftrykket steget 198 procent det seneste år.

Som det fremgår, har A. P. Møller – Mærsk umiddelbart peergruppens højeste intensitetsaftryk. Men da der er stor forskel på, hvilke udledningsdata rederigiganterne inkluderer i deres klimaregnskaber, kan intensitetsaftrykkene ikke sammenlignes direkte på tværs af selskaberne.

Eksempelvis fremgår det af Mærsks bæredygtighedsrapport, at den danske rederigigant inkluderer 12 af de 15 scope 3 kategorier i opgørelsen over selskabets scope 3 aftryk, der omhandler indirekte udledninger fra værdikæden – de resterende tre kategorier, der blandt andet omfatter CO2-aftrykket fra franchise, vurderes uvæsentlige for Mærsks aftryk.

Omvendt udelader tyske Hapaq Lloyd og japanske Ocean Network Express store dele af scope 3 aftrykket i deres klimaregnskaber. Eksempelvis indgår der kun én af de 15 scope 3 kategorier i Ocean Network Express’ klimaregnskab. Selskabet oplyser i bæredygtighedsrapporten, at det de kommende år vil øge antallet af scope 3 kategorier, der indgår i klimaregnskabet.

Indtil rederibranchens klimarapportering bliver mere ensartet, er det således mere hensigtsmæssigt at sammenligne udviklingen i selskabernes CO2-udledning, herunder udviklingen i CO2-aftrykket målt i forhold til omsætning – og her leverer Mærsk den mindste stigning.

A. P. Møller – Mærsk er det eneste af de fem selskaber, der kan fremvise en reduktion af selskabets samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk det seneste år – som nævnt, en reduktion på fire procent. I samme periode har franske CMA CGM øget sit aftryk med én procent, mens Hong Kong-baserede Orient Overseas’ samlede CO2-aftryk er steget med 27 procent.

Orient Overseas forklarer: “The Group’s value chain emissions profile is subject to review and updates. Therefore, there is a significant increase in both Scope 3 emissions and the Group’s total GHG emissions.”

Med til historien hører dog, at scope 1 CO2-aftrykket, der hovedsageligt stammer fra drift af selskabets containerskibe og hvis udregningsmetode ikke er ændret, er steget med 8 procent det seneste år.

Dertil kommer, at Orient Overseas’ scope 3 rapportering er så mangelfuld, at scope 3 aftrykket for 2023 blot udgør 30 procent af det samlede scope 1, 2 og 3 aftryk – til sammenligning udgør scope 3 CO2-aftrykket 56 procent af Mærsks samlede klimaaftryk.

Udover at kunne fremvise reduktion af det samlede aftryk det seneste år, er A. P. Møller – Mærsk også ene om at levere klimadata for udvikling i det samlede aftryk de seneste tre år, dvs. fra 2020 til 2023 – her er rederigigantens aftryk steget med 12 procent.

Da de andre rederigiganter i peergruppen ikke leverer brugbare klimadata for perioden, er det ikke muligt at beregne, om deres samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk er steget eller faldet de seneste tre år.

Det samme gælder i forhold til udviklingen i rederikoncernernes scope 1 og 2 aftryk. Også her er Mærsk ene om at levere data for perioden. Som det fremgår af nedenstående tabel har Mærsk fra 2018 til 2023 reduceret sit scope 1 og 2 aftryk med 12 procent.

Økonomisk Ugebrev har rakt ud til A. P. Møller – Mærsk og blandt andet spurgt til rederigigantens stigende intensitetsaftryk, men selskabet er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Desuden: I Økonomisk Ugebrevs C25 Klima Rating 2024 endte Mærsk i bunden af tabellen, med 5 point ud af 16 mulige, C25-snittet var 8,6 point. Se ratingen her.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars peer to peer undersøgelse af globale rederigiganters klimapræstationer tager udgangspunkt i følgende fire målepunkter:

Målepunkt 1: Udvikling i intensitetsaftrykket – hvor meget har selskabet reduceret/øget intensitetsaftrykket det seneste år? Eksempel: I 2022 havde Mærsk et intensitetsaftryk på 143 ton CO2 pr. omsat million kroner. I 2023 var intensitetsaftrykket steget til 219 ton CO2 pr. omsat million kroner, altså en stigning på 53 procent.

Målepunkt 2: Udvikling i klimaaftryk det seneste år – hvor meget har virksomheden reduceret/øget sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning det seneste år? Eksempel: I 2022 var Mærsks samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 82,9 millioner ton CO2. I 2023 var Mærsks samlede CO2-aftryk faldet til 79,4 millioner ton, altså en reduktion på 4 procent.

Målepunkt 3: Udvikling i klimaaftryk de seneste tre år – hvor meget har virksomheden reduceret/øget sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning de seneste tre år? Eksempel: I 2020 var Mærsks samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 70,8 millioner ton GHG. I 2023 var Mærsks samlede CO2-aftryk steget til 79,4 millioner ton, altså en stigning på 12% procent.

Målepunkt 4: Udvikling i klimaaftryk de seneste fem år – hvor meget har virksomheden reduceret/øget sin samlede scope 1 og 2 udledning de seneste 5 år? Eksempel: I 2018 var Mærsks scope 1 og 2 CO2-aftryk på 39,2 millioner ton. I 2023 var Mærsks scope 1 og 2 aftryk faldet til 34,5 millioner ton CO2, altså en reduktion på 12 procent.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank