Klimastatus: Danske C25-selskaber leverer solide klimaresultater, slår internationale peers

To år i træk har selskaberne i det danske eliteindeks reduceret deres samlede udledninger af drivhusgas (GHG) markant. Fra 2022 til 2023 faldt C25-selskabernes GHG-aftryk fra 168,9 millioner ton til 152,6 millioner ton, altså et fald på 10%. Året inden var faldet faktisk endnu større, nemlig 40%. Samtidig viser Økonomisk Ugebrevs peergruppe undersøgelser, at danske C25-selskaber som Carlsberg og Vestas leverer større GHG-reduktioner end deres internationale konkurrenter. Endnu et lyspunkt er den massive forbedring af store unoterede selskabers klimarapportering, der er sket det seneste år. Redaktør Claus Strue Frederiksen gør her – i årets sidste udgivelse – status over store danske selskabers klimaresultater.   

De seneste to år har danske C25-selskaber samlet set reduceret deres scope 1, 2 og 3 udledninger af drivhusgas (GHG) markant. Fra 2022 til 2023 er C25-selskabernes klimaaftryk faldet fra 168,9 millioner ton GHG til 152,6 millioner ton GHG, altså et fald på 10 procent. Året forinden var reduktionen faktisk endnu større, nemlig hele 40 procent.*

Derved har C25-selskaberne to år i træk reduceret deres samlede klimaaftryk betydeligt mere, end de reduktionsmål som virksomheder ifølge internationale klimafora som Science Based Targets initiative (SBTi) og UN High-Level Expert Group (HLEG) som minimum bør efterleve – her anbefales minimumsreduktioner på henholdsvis 4,2 procent og 5 procent om året.**

Syv ud af ti højtudledende C25-selskaber – her forstået som selskaber med at samlet scope 1, 2 og 3 GHG-aftryk på over én million ton om året – har reduceret deres klimaaftryk det seneste år. Og som det fremgår af nedenstående tabel har fire af disse reduceret CO2-aftrykket med tocifrede procentpoint: DSV, NKT, Rockwool og Ørsted.

Kun tre af de højtudledende C25-selskaber – ISS, Jyske Bank og Novo Nordisk – har øget deres samlede klimaaftryk det seneste år.

I løbet af efteråret har Økonomisk Ugebrev sammenlignet en håndfuld danske-C25 selskabers klimapræstationer med deres internationale konkurrenter – overordnet set klarer de danske selskaber sig godt.

Eksempelvis er A. P. Møller – Mærsk det eneste selskab i peergruppen af fem globale rederigiganter, der kan fremvise reelle GHG-reduktioner. Mange af konkurrenternes klimaregnskaber er så mangelfulde, at det er umuligt at beregne udviklingen i deres samlede scope 1, 2 og 3 udslip (læs mere her).

Og selvom Carlsberg ikke rapporterer om selskabets scope 3 aftryk på årlig basis og derfor ikke indgår i den etårige sammenligning, leverer den danske bryggerigigant peergruppens største GHG-reduktion, set i et lidt længere perspektiv. Carlsberg har på tre år reduceret sit samlede scope 1, 2 og 3 GHG-aftryk fra 6,8 millioner ton til 5,2 millioner ton, altså en reduktion på 23 procent (læs mere her).

Ligesom Carlsberg topper Vestas og Ørsted også deres peergrupper, når det gælder om at levere GHG-reduktioner de seneste tre år. Fra 2020 til 2023 har Vestas reduceret sit samlede GHG-aftryk fra 10,7 millioner ton til 7,8 millioner ton, altså en reduktion på 27 procent. Det næstbedste resultat i peergruppen er tyske Siemens, som i samme periode har øget sit GHG-aftryk med 19 procent (læs mere her.).

Ørsted topper sin gruppe, både når det gælder reduktioner det seneste år og over en treårig periode. Den danske energigigant har fra 2022 til 2023 reduceret sit samlede GHG-aftryk fra 13,5 millioner ton til 7,2 millioner i 2023, altså en reduktion på 47 procent. Det er markant mere end konkurrenterne. Eksempelvis er det fem gange mere end den spanske energikoncern Iberdrola, der det seneste år har reduceret sit samlede klimaaftryk med ni procent.

Ørsted har desuden reduceret sit samlede GHG-aftryk med 73 procent de seneste tre år. Det er over dobbelt så meget som de næstbedste selskaber, portugisiske EDP og tyske E.ON, der i samme periode har reduceret klimaaftrykket med 35 procent (læs mere her).

Som det fremgår af nedenstående tabel må Novo Nordisk og Royal Unibrew dog se sig slået af internationale peers, når det gælder GHG-reduktioner i et- og treårigt perspektiv.

Eksempelvis leverer Novo Nordisk peer-undersøgelsens største stigning i klimaaftryk det seneste år. Fra 2022 til 2023 øgede Novo Nordisk sit samlede GHG-aftryk fra 2,5 millioner ton til 3,8 millioner ton, altså en stigning på 53 procent (læs mere her).

De store danske unoterede selskaber har også leveret fremskridt det seneste år, særligt i form af markant forbedret klimarapportering. Sidste år oplyste blot 11 ud af de 24 store unoterede selskaber, der indgik i Økonomisk Ugebrevs Klima Rating, fyldestgørende om deres samlede scope 1, 2 og 2 GHG-aftryk, mod 16 ud af 23 i år.

På blot et enkelt år er vi således gået fra, at 46 procent af de store unoterede selskaber rapporterer fyldestgørende om deres klimabelastning, mod 70 procent i år – altså en stigning på 52 procent.

Derved haler de store unoterede selskaber ind på de store børsnoterede selskaber, hvor 75 procent af selskaberne rapporterer fyldestgørende om deres samlede klimaaftryk – læs mere om fremskridtet i de store danske unoterede selskabers klimarapportering her.

*Den kraftige GHG-reduktion fra 2021 til 2022 skyldtes især et stort fald hos cementgiganten FLSmidth, der fra 2021 til 2022 reducerede sit enorme klimaaftryk fra 332 millioner ton GHG til 150 millioner ton GHG. Bemærk desuden, at 2023-2022 sammenligningen gælder de virksomheder, der i 2024 er en del af C25 og som derfor i foråret 2024 har offentliggjort klimadata for 2023. Samme princip gælder for 2021-2022 sammenligningen – kun de virksomheder, der var en del af C25 i foråret 2023 indgår i sammenligningen. Det betyder blandt andet, at FLSmidth ikke indgår i 2023-2022 sammenligningen, da selskabet ikke var en del af C25 i foråret 2024. Desuden: Kun C25-selskaber med sammenlignelige aftryksdata for de pågældende år indgår i beregningen, eksempelvis indgår Danske Bank og Carlsberg ikke.     

**Ifølge SBTis tværsektorkrav skal virksomheder som minimum reducere deres scope 1 og 2 CO2-aftryk med mindst 4,2 procent om året, for scope 3 lyder kravet på 2,5 procent. Læs mere om SBTi og HLEGs klimakrav til erhvervslivet her.