Mærsk: 15 års klimaindsats i ruiner, kun mikroskopiske CO2-reduktioner

A. P. Møller – Mærsk er blandt de mest klimaambitiøse selskaber i verden. Den danske rederigigant vil være klimaneutral i 2040 – og allerede i 2030 skal klimaaftrykket være sænket betydeligt. Der er dog intet, der tyder på, at klimamålene bliver indfriet. De seneste femten år er det direkte CO2-aftryk fra flåden faldet minimalt. Endnu værre ser det ud for de indirekte udledninger, der blandt andet omfatter leverandører – her er CO2-aftrykket steget markant, siden Mærsk begyndte at rapportere herom i 2020. Redaktør Claus Strue Frederiksen gør her status over Mærsks mangeårige klimaindsats.     

I 2007 indledte A. P. Møller – Mærsk sit første projekt med at udvikle grønne skibe. To år senere satte den danske rederigigant sit første klimamål, som siden er blevet justeret flere gange. I dag er ambitionen at blive klimaneutral i 2040, altså om blot fjorten år.

Mærsks samlede CO2-aftryk i 2025 var på over 85 millioner ton, hvilket svarer til omkring 43 gange så meget som cementproducenten Aalborg Portlands årlige CO2-aftryk på knap 2 millioner ton. Der vil således være tale om et betydeligt bidrag til klimakampen, hvis Mærsk indfrier 2040-målet.

For at nå 2040-målet skal Mærsk reducere scope 1 aftrykket, der blandt andet inkluderer CO2-udledninger fra skibsdriften, med 96 procent. I samme periode skal scope 3 aftrykket, der inkluderer aftryk fra leverandørkæden, reduceres med 90 procent – udgangspunktet for begge mål er 2022 (de tilbageværende CO2-udledninger skal kompenseres).

Mere konkret betyder det, at Mærsk 2022-40 skal reducere scope 1 aftrykket med 33 millioner ton, altså 1,8 millioner ton om året i snit. Sideløbende hermed skal scope 3 aftrykket reduceres med 43 millioner ton, svarende til 2,4 million ton om året i snit.

Samlet set tilsiger 2040-målet således, at Mærsk 2022-40 i gennemsnit skal reducere CO2-aftrykket med 4,2 millioner ton om året – altså mere end det dobbelte af Aalborg Portlands årlige klimaaftryk.

Mærsk har også sat et delmål for 2030: 35 procent CO2-reduktion af koncernens scope 1 udledninger og 22 procent CO2-reduktion af scope 3 udledningerne, igen med 2022 som baseline.

2030-målet indebærer, at Mærsk over en periode på otte år skal reducere koncernens samlede CO2-aftryk med 22,6 millioner ton, altså 2,8 million ton om året i snit – hvilket er betydeligt mindre end det gennemsnitlige årlige reduktionskrav tilknyttet 2040-målet. Mærsk må således forvente at kunne øge reduktionstempoet betydeligt efter 2030.

Resultaterne udebliver

Der er intet, som tyder på, at Mærsk er i stand til at indfri målet om at blive klimaneutral i 2040. Den danske rederigigant er heller ikke kommet godt fra start, i forhold til 2030-målet.

Siden 2022 er det blot lykkedes den danske rederigigant at sænke scope 1 aftrykket med en halv million ton CO2 – hvilket er væsentligt mindre end 2030-målets forventelige fald på 1,5 millioner ton om året i snit. Ifølge planen burde Mærsk således på nuværende tidspunkt have reduceret 4,5 millioner ton CO2, ni gange mere end det faktiske reduktionstal.

Mærsk har arbejdet på at reducere scope 1 aftrykket de sidste femten år, blandt andet ved at udvikle og søsætte lav-emissionsskibe. I 2025 udgjorde hybridskibe, dvs. skibe som både kan sejle på bunkerolie og lav-emissionsbrændsler, knap tre procent af Mærsks samlede flåde på 721 skibe (inkl. chartrede skibe).

Som det fremgår af nedenstående tabel er resultaterne på klimabundlinjen udeblevet. Siden 2010 er scope 1 udledningerne bølget lidt frem og tilbage. Men samlet set har de femten års indsats kun resulteret i en CO2-reduktion på otte procent, dvs. en halv procent om året i snit.

Ser man på de sidste ti år, altså 2015-25, er CO2-aftrykket slet ikke faldet, men tværtimod steget en smule, knap én million ton.

Vender man blikket mod Mærsks forsøg på at sænke scope 3 aftrykket, er de foreløbige resultater ligeledes nedslående. Siden 2020 – det første år Mærsk inddrager betydelige dele af leverandørkæden i selskabets klimarapportering – er scope 3 aftrykket steget fra 36,5 millioner ton CO2 til rekordhøje 51,2 millioner ton i 2025, altså en stigning på 41 procent.

Siden 2022, baseline for 2030 og 2040-mål, er scope 3 aftrykket steget 7 procent. Det betyder, at Mærsk – for at indfri 2030-målet – de kommende fem år skal reducere scope 3 aftrykket med 29 procent, eller knap 6 procent om året i snit. I lyset af de nuværende resultater, ser det uhyre vanskeligt ud.

Forretningen er faldet, mens aftrykket er steget

I 2022 leverede Mærsk en rekordomsætning på 81,5 mia. USD. I 2025 var omsætningen faldet til 54 mia. USD, altså et fald på 34 procent. I samme periode steg koncernens samlede scope 1,2 og 3 aftryk fra 82,8 millioner ton CO2 til 85,5 millioner ton, altså en stigning på 3 procent.

Det betyder, at samtidig med at forretningen skrumpede markant, steg klimaaftrykket en smule. Konkret er Mærsks intensitetsaftryk – her forstået som ton CO2 pr. omsat mio. USD – de seneste tre år steget fra 1.016 ton CO2 pr. omsat mio. USD i 2022 til 1.583 i 2025, altså en stigning på 56 procent. En del af forklaringen på denne stigning er, at omsætningen per sejlet kilometer er dykket kraftigt på grund af lavere fragtrater end for tre år siden.

Økonomisk Ugebrev har stillet Mærsk en række spørgsmål. Vi har blandt andet spurgt til, om den danske rederigigant er tilfreds med de klimaresultater, som koncernen har opnået siden lancering af det første klimamål i 2009. Vi har også spurgt til, om Mærsk er tilfreds med udviklingen i scope 1 og scope 3 aftrykket siden 2022, altså baselineåret – samt om det vil få konkrete konsekvenser for topledelsen, selskabets omdømme eller Mærsks indtjeningsmuligheder, hvis 2030-målene ikke indfries. Mærsk har ikke ønsket at svare på vores spørgsmål.

Mærsks omstillingsplan: Håb som strategi

I årsrapporten præsenterer Mærsk en omstillingsplan frem mod 2030 og 2040. Ifølge planen skal særligt to værktøjer bringe Mærsk i mål med selskabets scope 1 reduktioner: Effektivisering og energiomstilling.

Effektivisering vil være hovednøglen frem mod 2030-målet, mens energiomstilling af skal stå for hovedparten af reduktionerne efter 2030. Mærsk understreger, at energiomstilling fra bunkerolie til lav-emissionsbrændsler afhænger af omstændigheder, der i høj grad er uden for Mærsks kontrol: I årsrapporten oplyses:

”Achieving our long-term 2040 goals is now more than ever dependent on developments in international policies and standards, fuel markets, infrastructure and renewable investments, and available technology.”

Indfrielse af 2040-målet afhænger således i høj grad af, hvorvidt politikere vedtager lovgivning, der gør det attraktivt at udvikle og opskalere markedet for lav-emissionsbrændsler.

Når man tænker på, hvordan det er gået med at få skabt globale standarder på klimaområdet de seneste mange år, forekommer det yderst tvivlsomt, at den opgave vil blive løftet. Mærsk har selvfølgelig lov at håbe, men er det en troværdig strategi?

Note: I denne artikel anvendes CO2 som synonym for drivhusgas.