Life Science Klima Rating: LEO Pharma vinder, ALK og Ambu frem

LEO Pharma vinder Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for Life Science-sektoren i 2026, med 13 point ud af 17 mulige. På andenpladsen kommer ALK, Ambu og Demant med 8 point. Det er en klar forbedring for ALK og Ambu, der sidste år befandt sig i den dårlige halvdel af tabellen. Helt i bund ligger Novo Nordisk og Genmab, begge med 3 point, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen. Dette er artikel nummer fire i Økonomisk Ugebrevs årlige Klima Rating, som omfatter over 50 store noterede og unoterede virksomheder.    

LEO Pharma indtager førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for life science selskaber i 2026. Som det eneste af de 13 selskaber i dette års rating, opnår LEO Pharma point i samtlige af ratingens otte målepunkter og ender med en samlet score på 13 point ud af 17 mulige (se mere om målepunkter nederst i artiklen).

Førstepladsen skyldes blandt andet, at LEO Pharma det seneste år har reduceret selskabets samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk med 7 procent. Reduktionen er sket samtidig med, at forretningen er udvidet. Det kan ses i intensitetsaftrykket, der er faldet fra 21 tCO2 pr. omsat mio. kr. i 2024 til 18 i 2025 – altså en reduktion på 14 procent.

Samme mønstre går igen på den længere bane. De seneste fem år har LEO Pharma reduceret det absolutte CO2-aftryk og intensitetsaftrykket med henholdsvis 37 procent og 53 procent.

”Vi er meget tilfredse med, at vores indsats for at afkoble vækst og CO2‑udledninger giver resultater. Siden 2019 har vi reduceret udledningerne fra vores bilflåde med knap 42 procent og i 2025 afsluttede vi overgangen til 100 procent vedvarende elektricitet på alle produktionssites,” siger Christina Dahl, Head of Sustainability i LEO Pharma.

Christina Dahl peger desuden på, at LEO Pharma har reduceret CO2-aftrykket ved blandt andet at flytte mere fragt fra fly til skib – fra 50/50 i 2020 til 25/75 i 2024. Selskabet har også reduceret udledninger fra forretningsrejser gennem skærpede rejsepolitikker og et nyt bookingsystem, der fremhæver CO2-lave alternativer.

Sidste år lancerede LEO Pharma en stor omstillingsplan, der skal bringe selskabet i mål med at blive klimaneutral i 2050. Planen identificerer de centrale CO2-hotsspots og mulige reduktionsgreb.

”Fremadrettet vil vi fortsætte elektrificeringen af udstyr på vores sites og undersøge brugen af biobrændsler i produktionen. I værdikæden styrker vi fra 2026 leverandørengagementet med klare bæredygtighedskrav i kontrakterne og samarbejder om biobrændsler til sø‑ og vejtransport, samtidig med at vi yderligere reducerer brugen af luftfragt,” siger Christina Dahl.

ALK og Ambu indtager 2. pladsen

ALK og Ambu indtager andenpladsen, begge med 8 point ud af 17 mulige. I bunden af listen ligger Genmab og Novo Nordisk med 3 point. Biotekkometen Gubra, hvor klima ellers står højt på dagsorden, opnår blot 4 point.

Mere om ALK, Gubra, Novo Nordisk og andre life science selskabers arbejde med grøn omstilling og klimaresultater under tabellen.

Grønne Gubra med beskeden pointhøst

Med blot 4 point ud af 17 mulige ligger biotekkometen Gubra i den lave ende af tabellen. Den beskedne pointhøst skyldes i høj grad, at Gubra først rapporterer fyldestgørende om CO2-aftrykket fra værdikæden, det såkaldte scope 3 aftryk, i 2024. Derved misser selskabet muligheden for point i halvdelen af denne ratings målepunkter.

I et svar til Økonomisk Ugebrev påpeger Virginia Dundas, head of ESG i Gubra og CEO i Gubra Green, at Gubra først blev børsnoteret for tre år siden – og at selskabet derfor kun har arbejdet struktureret og fuldt ud med ESG‑ og klimarapportering i relativt kort tid.

”Vi er stadig en ung børsnoteret virksomhed, og arbejdet med ESG‑ og CO2 rapportering er noget, vi har professionaliseret markant i de seneste par år. At vi allerede nu bliver målt op mod nogle af de dygtigste og mest erfarne virksomheder til ESG-arbejde i verden, ser vi som både et skulderklap og en motivation. Vi har store ambitioner på området, og vi bygger fortsat vores systematik og datakvalitet op år for år,” siger Virginia Dundas.

Klima er en mærkesag i Gubra. Hvert år kanaliserer selskabet 10 procent af overskuddet før skat til datterselskabet Gubra Green, der bruger pengene på at investere i grønne projekter. Derved er Gubra den første børsnoterede virksomhed, som har indarbejdet en fast profitandel til grønne investeringer som en del af selskabets forretningsmodel.

”Vores tilgang adskiller sig klart fra klassisk klimakompensation. Det handler ikke om at neutralisere et aftryk på papiret, men om aktivt at bidrage til konkrete, målbare klima- og natureffekter – både nu og på lang sigt,” siger Virginia Dundas.

Gubra Green har blandt andet investeret i landarealer, som omdannes til biodivers natur samt i en solcelle- og batteripark, der understøtter selskabets mål om at være selvforsynende med vedvarende energi.

ØU: Hvorfor kanaliserer I 10 procent af overskuddet til Gubra Green?

”Gubra arbejder ud fra en grundlæggende ambition om at skabe positiv effekt for både patienter, samfund og planet, fordi vi grundlæggende mener, at man ikke kan tale om menneskers sundhed uden samtidig at tage ansvar for planetens sundhed, og omvendt,” siger Virginia Dundas.

I 2025 leverede Gubra et rekordoverskud på 2,2 milliarder kroner, hvoraf 220 millioner kroner går til Gubra Green.

Ifølge Virginia Dundas er ambitionen, at Gubra Green allerede i år foretager en større, langsigtet investering inden for ét af selskabets fokusområder, der udover investeringer i vedvarende energi og naturgenopretning også omfatter cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet på tværs af driften samt initiativer, der sikrer, at selskabets vækst sker inden for planetens grænser.

ALK og Ambu rykker op i tabellen

I sidste års rating opnåede Ambu og ALK begge 4 point ud af 15 mulige. De to selskaber endte derved i den dårlige halvdel af tabellen. Sådan er det ikke i år. Med 8 point ud af 17 mulige indtager Ambu og ALK andenpladsen i årets rating.

For ALK’s vedkommende skyldes topplaceringen blandt andet, at den danske allergispecialist har sænket der samlede intensitetsaftryk (tCO2 pr. kr.) de seneste tre år med 33 procent. I samme periode har ALK også sænket det absolutte CO2-aftryk med 6 procent, hvilket dog ikke er tilstrækkeligt til at opnå point i denne rating.

Louise Krüger Kofoed, bæredygtighedschef i ALK, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at selskabet er stolt af at have reduceret det absolutte CO2-atryk samtidig med, at omsætningen er øget.

”Reduktionen af vores CO2-aftryk afspejler en fokuseret indsats på tværs af alle de lande, vi er repræsenteret i. Vi har kortlagt alle initiativer frem mod 2030 – og disse omfatter blandt andet udskiftning af produktionsudstyr, således at det kan køre på el, samt en transition til elbiler i de lande, hvor infrastrukturen tillader det,” siger Louise Krüger Kofoed.

Ambus opstigning i tabellen skyldes blandt andet, at selskabet har sænket intensitetsaftrykket med 13 procent det seneste år og med 25 procent de seneste tre år. Reduktionerne giver Ambu point i målepunkt 2 og 4.

Genmab og Novo Nordisk helt i bund

I bunden af tabellen ligger Novo Nordisk og Genmab med 3 point ud af 17 mulige. De to selskaber opnår slet ikke point i ratingens første seks målepunkter, der omhandler udviklingen af det absolutte CO2-aftryk og intensitetsaftrykket, set over perioder på henholdsvis et, tre og fem år.

Økonomisk Ugebrev har rakt ud til Novo Nordisk og Genmab og spurgt til, om de forventer at reducere deres absolutte CO2-aftryk eller intensitetsaftrykket de kommende år.

Dorethe Nielsen, Associate VP, Environmental Responsibility i Novo Nordisk, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Novo Nordisk forventer en generel stigning i miljøaftrykket, grundet opskalering af produktionen med henblik på at kunne nå ud til flere patienter.

”Vi forventer, at de samlede emissioner fortsætter med at stige indtil 2030, før reduktioner træder i kraft frem mod 2033, hvor vores mål er at reducere udledninger i værdikæden med 33 procent, sammenholdt med niveauet i 2024.”

Ifølge Dorethe Nielsen arbejder Novo Nordisk målrettet på at finde veje til at reducere selskabets miljøaftryk og fremme cirkulære løsninger. Hun understreger i den forbindelse, at den øgede CO2-udledning primært skyldes opkøbte produktionsanlæg, som er blevet inkluderet i klimaregnskabet i 2025, ekspansionsaktiviteter samt øgede råvareindkøb til produktion.

”Resultater opnås ikke fra den ene dag til den anden, og større omstillinger er nødvendige for at nå vores mål for 2033 og 2045. Vi fortsætter med at afsøge muligheder sammen med partnere. Aktuelt fokuserer vi blandt andet på at fremskynde investeringer i vedvarende energi og lavemissionsmaterialer. Herudover har vi fokus på at skifte til en mere miljøvenlig distribution og udvikle genanvendelige produkter,” siger Dorethe Nielsen.

Genmab er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Life Science halter efter C25

Samlet set opnår undersøgelsens 13 life science selskaber en gennemsnitsscore på 6,5 point. Det er en del under snittet for C25-selskaberne fra andre brancher, som er på 7,9 point.

Sidste år var forskellen mellem life science og C25 dog endnu større, næsten 2 point i snit i C25 favør. Life science haler således ind på C25 – og på ét parameter er life science faktisk langt foran C25.

Som det fremgår af nedenstående tabel har life science selskaberne været langt bedre end C25 til at sænke intensitetsaftrykket det seneste år. Samtidig spiller life science branchen lige op med C25 i målepunkt 3 og 4, der omhandler reduktion af det absolutte CO2-aftryk og intensitetsaftrykket de seneste tre år.

Bavarian Nordic er et af de selskaber, der scorer point i målepunkt 3 og 4. De seneste tre år har Bavarian Nordic reduceret det absolutte CO2-aftryk og intensitetsaftrykket med henholdsvis 27 procent og 63 procent.

Ifølge Christoffer Falkman, Director, Corporate Sustainabilty i Bavarian Nordic, er CO2‑reduktionerne primært drevet af overgangen til vedvarende energi på danske produktionsanlæg, optimering af selskabets egne operationer samt nedlukningen af et research‑site.

”Selv om udledningerne i scope 3 (fra værdikæden, red.) stiger i 2025 som følge af lanceringen af en ny vaccine, og investeringer i produktionskapacitet, er vi fortsat godt på sporet af vores klimamålsætninger,” siger Christoffer Falkman.

”Vi vil nu undersøge mulighederne yderligere inden for de relevante kategorier i scope 3, hvor vi arbejder tæt sammen med leverandører om at fastsætte science‑based targets. Samtidig undersøger vi mulighederne på at gå fra spend‑baserede til mere aktivitetsbaserede data for at styrke præcisionen og identificere reduktionsmuligheder i vores langsigtede scope 3 indsats.”

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har udviklet et rating-redskab, der på baggrund af en række enkle og konkrete målepunkter udpeger hvilke virksomheder, der er bedst på klima. ØU Klima Rating 2026 for life science selskaber består af følgende otte målepunkter:

1. Reduktion i scope 1, 2 og 3 aftryk i forhold til sidste år
2. Reduktion i scope 1, 2 og 3 intensitetsaftryk (CO2 pr. omsat mio. kr.) i forhold til sidste år
3. Reduktion i scope 1, 2 og 3 aftryk tre år tilbage
4. Reduktion i scope 1, 2 og 3 intensitetsaftryk tre år tilbage
5. Reduktion i scope 1, 2 og 3 aftryk fem år tilbage (eller +5 år selvvalgt baseline)
6. Reduktion i scope 1, 2 og 3 intensitetsaftryk fem år tilbage (eller +5 år selvvalgt baseline)
7. Klimarapportering scope 1, 2 og 3 antal år
8. Klimakomponenter i topchefbonus

En mere udførlig beskrivelse af de otte målepunkter findes her.

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2026 har vi indsamlet klimadata fra life science selskaberne og på den baggrund tildelt virksomhederne point for hvert af de otte målepunkter

Alle virksomhederne har inden udgivelsen fået tilsendt undersøgelsens relevante klimaoplysninger, som ØU har identificeret. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at kommentere vores tal – og vi har i enkelte tilfælde korrigeret data. Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev.