Konkurrenceforvridning? Hård investorkritik af nyt ATP-initiativ, nye SMV-fonde kan drive priser op

I finansierings- og investormiljøet vender man tommelfingeren ned for ATP’s nye initiativ ”Langsigtet Dansk Kapital”, som skal investere direkte i danske SMV-virksomheder. Kritikken lyder: Det er konkurrenceforvridende. Det rammer ikke finansieringsbehovene. Det er tvivlsomt om afdelingen kan tiltrække folk, der er dygtige nok til at forvalte lønmodtagernes opsparing.  Kun politikerne er begejstrede, skriver fagredaktør Carsten Steno.

ATP’s beslutning om at etablere en ny afdeling for ”Langsigtet Dansk Kapital”, der skal investere i danske virksomheder med en minimumsomsætning på 250 mio. kr., vækker begejstring hos de fleste politikere.  Men i det danske investormiljø vender man tommelfingeren nedad.

Det er svært at få brancheaktører til offentligt at stå ved kritikken. Ikke mange vil lægge sig ud med Danmarks største pengetank. Men uofficielt er uroen stor, fremgår det af en stribe samtaler, som Økonomisk Ugebrev har ført med toneangivende aktører.

Sigte på ti år
ATP har i årtier været under pres fra politikerne for at investere mere i Danmark. Men der er også et godt investeringsmæssigt rationale bag det nye initiativ. Venture­-fonde og kapitalfonde har i de senere år tjent store penge i kraft af tidlige investeringer i f.eks. virksomheder som Boozt og Netcompany, der siden er gået på børsen.

I sin nye evergreen-afdeling vil ATP investere på ti års sigt og dermed gøre kur til virksomheder, der ikke skal igennem flere ejerskaber, inden de når en børsnotering. Samtidig er ATP begyndt at investere mere direkte i virksomheder.

I kapitalfondene frygter man imidlertid, at de i forvejen høje priser på veldrevne danske virksomheder vil stige yderligere, nu hvor ATP går ind som en attraktiv direkte investor. Kapitalfonde investerer typisk i transformationsproceser i virksomheder, der højest skal vare fem-seks år.

For mange virksomsejere vil ATP som langsigtet investor – ovenikøbet med mandat til at tage minoritetsposter – være mere attraktiv som partner. Ikke mindst inden for it, medtech, pharma og grøn energi, som er de brancher, ATP vil satse på. ATP’s indtrængen sker ovenikøbet på et tidspunkt, hvor kapitalfondene har rigeligt med ”tørt krudt”, altså rigelig opkøbskraft, på grund af den lave rente.

I venturemiljøet undrer man sig over ATP’s prioriteringer. Det største problem for danske vækstvirksomheder lige nu er, at der mangler kapital i b- og c-runder, som danske opstarts-successer som Lunar (bankplatform), Pleo (intelligente firmakort) og To Good To Go (anti-madspild) er i. De må i stedet søge kapital i udlandet, og når de gør det, rykker de også flere aktiviteter end ellers uden for Danmarks grænser. En opgørelse har vist, at syv ud af ti danske unicorns er flyttet til udlandet.

At problemet er betydeligt bekræfter direktør Jonathan Nielsen i Aktive Ejere, tidligere DVCA. Foreningen, der repræsenter danske kapital- og venturefonde, har nedsat et kapitalmarkedsudvalg, der skal finde løsninger på netop dette problem. Samtidig påpeger man, at ATP kun har engageret sig med småpenge i det danske venturemiljø via indskud i Dansk Vækstkapital under Vækstfonden og i venturefonden Preseed.

Personale fra andet geled
Man undrer sig over, at ATP ikke, som eksempelvis senest Chr. Augustinus Fabrikker, satser mere på venture-virksomheder i de senere stadier. Chr. Augustinus var for nylig ledende investor, da den succesfulde podcastplatform Podimo fik tilført 80 mio. kr. i en serie b- runde. Man har desuden skudt penge i Lunar (Bank-platform) VEO (sportskameraer) og Blazar (eCommerce)

Mere fundamentalt går kritikken af ATP’s initiativ på, at det af politikerne kan bruges som en slags kompensation for det problem, som både kapitalfonde og venturefonde anser for at være det allerstørste set ud fra et investorsynspunkt: Nemlig at kapitalbeskatningen i Danmark er blandt verdens højeste.

Den skepsis, der er omkring ATP Langsigtet Dansk Kapital, bliver ikke mindre af, at ATP’s adm. direktør Bo Foged offentligt har vedgået, at de partnere, der skal ansættes i den nye afdeling, ikke kan opnå en løn på linje med partnere i kapitalfonde. Det skal med Fogeds ord være personer, der ”er drevet af noget andet end kortsigtet profit.”

ATP har altså afskåret sig selv fra at ansætte de bedste. Hvordan rimer det med, at man skal præstere det bedst mulige afkast, spørges der.