Nu virker ATP-modellen igen – og millionbonusserne flyder allerede

For første gang i fire år med adm. direktør Martin Præstegaard ved roret har ATP’s helt særlige investeringsmodel virket fænomenalt i 2025, og afkastet på både udenlandske aktier og unoterede aktier er gået gennem loftet. Men omkostningerne stiger også markant – i modsætning til resten af pensionsbranchen. Det skyldes, at ATP igen betaler store millionbeløb i afkastbonus. Fagredaktør Carsten Vitoft var med på pressemødet.

Et overskud på næsten tyve milliarder kr. ud af investeringer i udenlandske aktier på godt 60 mia. kr. siger vist det hele. ATP har for første gang i årevis ramt jackpot i 2025 på udenlandske aktier. Det var hovedårsagen til, at det samlede afkast sidste år ramte godt tyve pct. – og igen tør tåle sammenligning med resten af pensionsbranchen.

Det amerikanske aktiemarked og de amerikanske tech-aktier – eller netop ATP’s mangel på samme – var sidste år ikke længere en klods om benet på ATP, som det har været i årevis. Her var afkastet lavt i 2025 til gavn for undervægtede ATP. I stedet var det Asien og Europa, der trak afkastet. I Japan steg aktieindekset næsten 40 pct.. I Sydkorea blev det fordoblet. I Europa steg det godt 20 pct.. Her er ATP overvægtet. Det særegne ved ATP-modellen er, at man investerer lige meget alle steder, og nu virker modellen altså igen, kunne en tilfreds adm. direktør Martin Præstegaard konstatere på pressemødet.

Ifølge aktielisten midtvejs på året havde ATP godt 20 mia. kr. i amerikanske aktier. Der burde have ligget det dobbelte ifølge gængs investeringsstrategi. I Japan burde ATP blot have et par mia. kr., men her lå 13 mia. kr. Begge dele har bidraget gevaldigt til afkastet, og selv om det sikkert er en modreaktion på en længere tendens, så er det helt centralt for ATP-modellen, der altså nu synes at virke igen.

Endnu bedre er det gået i unoterede aktier. Bagest i den helt nye årsrapport i note 1 kan man læse, at afkastet her har været hele 17,4 pct.. Det er næsten dobbelt så højt som det allerhøjeste afkast i hele pensionssektoren, hvor P+ fik 8,9 pct. i afkast i 2025. Også her synes ATP-modellen igen at virke, da ATP set over de sidste fem år har haft det absolut værste afkast på unoterede aktier i hele pensionsbranchen – med længder.

”Det skyldes nogle succesfulde exit fra vores udenlandske kapitalforvaltere,” lyder forklaringen fra Martin Præstegaard.

Der er altså skrevet godt op, ligesom 2025 bød på exits fra de direkte investeringer i Københavns Lufthavne og TDC. Det luner formentlig op til Jesper Berg kommende analyse af ATP til juni.

Afkast koster

Men afkastet er ikke det eneste sted, hvor ATP afviger fra resten af pensionsbranchen i 2025, fremgår det af den nye årsrapport. For mens omkostningerne og konkurrencebilledet er under pres i resten af pensionssektoren, så stiger omkostningerne nemlig igen i ATP, der selvfølgelig ikke er udsat for konkurrencen. 30 pct. stiger omkostninger målt i forhold til hensættelserne, mens de ifølge de seneste årsrapporter faldt fem pct. i de kommercielle pensionsselskaber.

Omkostningerne er faldende i både PFA, Danica og Velliv, som ikke har været gennem den samme afkastkrise som ATP. Men de er altså alligevel stigende i ATP. På side 44 i årsrapporten ses nogle af omkostningstallene. Omkostninger vedrørende investering og afdækning steg sidste år fra 567 mio. kr. til 650 mio. kr., og ifølge adm. direktør Martin Præstegaard er størstedelen performance fees til udenlandske kapitalforvaltere på unoterede aktier. Det fremgår dog ikke af årsrapporten, hvor meget der går til ATP’s egne private equity folk i ATP-PEP, der tidligere har været kritiseret for store bonusser – selv i dårlige år.

Men også ATP-ledelsen selv synes at tage forskud på, at skuden nu tilsyneladende igen er ved at vende i den rigtige retning – og ATP-strategien igen virker efter fire sløve år med elendige afkast. Der bliver nemlig også plads til en lønstigning til Martin Præstegaard selv på fem pct. – eller 400.000 kr. ekstra årligt, mens investeringsdirektør Mikkel Svenstrup lægger 200.000 kr. ekstra i den årlige lønpose.

Carsten Vitoft