Er der brug for en scope 4 kategori for sparede CO2-udledninger?

En del danske virksomheder rapporterer om sparede CO2-udledninger ved deres produkter eller services. Der findes dog ingen alment accepteret rapporteringsstandard på området, hvilket gør det vanskeligt for regnskabsbrugerne at vurdere og sammenligne data. Ifølge et medlem af Climate Disclosure Standards Boards arbejdsgruppe er der brug for en scope 4 kategori, hvor virksomheder kan oplyse om sparede CO2-udledninger. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars redaktør Claus Strue Frederiksen fortsætter her artikelserien om danske virksomheders klimarapportering.

Climate Disclosure Standards Board overvejer at indføre en ekstra dimension i virksomhedernes klimarapportering, som skal måle i hvor høj grad, virksomhedernes produkter eller services påvirker de indirekte CO2-udledninger.

Hvis eksempelvis en bilproducent markant forbedrer effektiviteten af bilens energiforbrug, kan dette føre til sparede CO2-udledninger. De nuværende scope 1, 2 og 3 kategorier adresserer ikke dette.

I et nyligt indlæg advokerer Jarlath Molloy, technical working Group member, Climate Disclosure Standards Board, for at introducere et scope 4, hvor virksomheder oplyser om eventuelle sparede CO2-udledningner via deres produkter. Han læner sig op af et arbejdsnotat udgivet af World Ressources Institute, hvoraf det fremgår, at en alment accepteret rapporteringskategori for sparede CO2-udledninger kan give investorer, forbruger og politikere bedre indblik i virksomheders klimapåvirkning – og derved forbedre disse gruppers beslutningsgrundlag.

Selvom der ikke findes en alment accepteret rapporteringskategori for sparede CO2-udledninger, så har mange virksomheder, også danske, allerede designet deres egen måde at rapportere på. Eksempelvis anslår Rockwool i deres seneste bæredygtighedsrapport, at den bygningsisolering, virksomheden solgte i 2020, i sin levetid vil spare 186 Mt CO2. Til sammenligning oplyser Rockwool, at virksomhedens direkte scope 1 udledning for 2020 var 1,35 Mt CO2. Anthony Abbotts, Public Affairs- og Bæredygtighedschef i Rockwool, oplyser, at Rockwool har bedt konsulenthuset Navigant om at udvikle en pålidelig metode til beregning af Rockwools sparede CO2-udledninger (beregningsmetoden findes her ). Den tager grundlæggende udgangspunkt i, at isoleringen betyder mindre behov for opvarmning. Samtidig mener Rockwool, at det vil være rigtig godt, hvis eksempelvis Green House Gas Protocol udvikler en scope 4 kategori, hvor virksomheder på ensartet vis kan oplyse om deres sparede CO2-udledninger efter en fælles standard.

Ørsted oplyser i sin seneste ESG-rapport, at virksomhedens installering af vindmølleparker og biomassedrevne kraftvarmeværker i 2020 har sparet atmosfæren for 13,1 million tons drivhusgas i forhold til udledning fra traditionel energiproduktion. Det svarer til næsten halvdelen af Ørsteds samlede (scope 1, 2 og 3) klimaaftryk for 2020, der angives til 27,2 millioner tons.

Besparelsen beregnes ved at antage, at hvis Ørsted ikke havde opført de pågældende vindmølleparkerne og biomassedrevne kraftværker, så ville strømmen komme fra et miks af eksisterende nationale fossile brændsler.

Støtte til global standardisering
”Vi støtter generelt op om en global standardisering, der vil sikre transparens og sammenlignelighed. Det gælder især standardisering af scope 1-3 rapportering, der er grundlaget for, at virksomheder kan træffe kvalificerede beslutninger om deres grønne omstilling, og deres stakeholders kan følge med i fremgangen”, oplyser Ida Krabek, Head of Global Sustainability i Ørsted, i et skriftligt svar til Økonomisk Ugebrev.

Også Sara Krüger Falk, direktør for FN’s Global Compact Danmark, er åben overfor en standard, der gør det muligt for virksomheder at rapportere om CO2-udledninger, men hun understreger samtidig, at det ikke står øverst på Global Compacts ønskeliste. ”Det vigtigste er, at flere virksomheder begynder at rapportere om deres scope 1, 2 og 3 udledninger jf. Greenhouse Gas-protokollen.”

Ifølge Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri med speciale i miljøpolitik og cirkulær økonomi, mærker DI stor interesse fra sine medlemmer omkring at også kunne rapportere om teknologier og produkters klima- og miljøgevinster. Hun peger på, at begrebet enabling activities indgår i EU’s taxonomi som en af tre økonomiske aktiviteter, der anerkendes som bæredygtige.