Peer Group Klima Rating: Den danske mejerikoncern Arla halter efter internationale peers på centrale klimamålepunkter. Konkurrenter som Danone, Kraft Heinz og Nestlé har de seneste år leveret markante reduktioner af deres samlede klimaaftryk. Men Arla ligger i bunden af ranglisten med beskedne klimaresultater. Arla er også langt fra at indfri selskabets egne klimamål om at reducere klimaaftrykket pr. kilo mælk med 30% over en 15-årig periode og blive klimaneutral i 2050. Generelt er Arla på klimaafveje, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne analyse af Arlas klimapræstationer
Fødevarebranchen er blandt de mest klimatunge sektorer i verden. I 2024 havde Arla et samlet GHG (drivhusgas) aftryk på over 18 millioner ton. Derved ville Arla, hvis det var et C25-selskab, havde indeksets fjerde højeste klimaaftryk, kun overgået af A. P. Møller – Mærsk, Danske Bank og Nordea.
Økonomisk Ugebrev har undersøgt, hvordan Arla klarer sig på klimaområdet, set i forhold til internationale konkurrenter – og resultatet er nedslående. Ud af en peergruppe på fem globale fødevaregiganter ligger Arla i bund på centrale målepunkter.
Det seneste år har Danone, Kraft Heinz og Nestlé reduceret deres samlede scope 1, 2 og 3 klimaaftryk med henholdsvis 9, 11 og 15 procent. I bunden af listen ligger Arla og Lactalis med omtrent samme klimaaftryk i 2024 som i 2023.*
Det er ikke Arlas eneste bundplacering. Som det fremgår af nedenstående tabel, ligger Arla sidst i to ud af fem centrale målepunkter. Den anden bundplacering opnår Arla ved at levere en reduktion i intensitetsaftrykket, her defineret som ton GHG pr. omsat krone, det seneste år på blot én procent.
Det er peergruppens mindste reduktion. De andre selskaber har det seneste år reduceret intensitetsaftrykket med mellem 3 og 12 procent.
Arlas bedste placering er en andenplads i målepunktet vedrørende GHG-reduktion af selskabets scope 1 og 2 aftryk over en femårig periode. Siden 2019 har Arla reduceret scope 1 og 2 aftrykket med 28 procent. Danone ligger i top, med en reduktion på 38 procent.
To ting er værd at bemærke. Først: Kraft Heinz og Nestlé har ikke sammenlignelige scope 1 og 2 data for 2019 og indgår derfor ikke i dette målepunkt – Arla er altså nummer to ud af tre. Desuden: Scope 1 og 2 aftrykket udgør kun 3 procent af Arlas samlede klimaaftryk, der for 97 procents vedkommende ligger i værdikæden, altså i scope 3.**
Arla på klimaafveje: 2030-mål
Arla klarer sig ikke kun dårligt i forhold til sine internationale konkurrenter. Selskabets ser heller ikke ud til at kunne indfri sine egne klimaambitioner.
Arla har et mål om GHG-reduktion af scope 3 aftrykket med 30 procent pr. kilo mælk inden 2030, med 2015 som baseline. I perioden 2015-24 er GHG-aftrykket pr. kilo mælk faldet 13 procent – altså 1,4 procent om året i snit. Arla er således langt fra den gennemsnitlige reduktion på 2 procent om året, som målet påkræver.
2030-målet står ikke alene. Arla har offentliggjort en udførlig plan for, hvordan målet skal indfries. Planen indeholder syv overordnede reduktionsveje, som tilsammen skal levere reduktionen på 30 procent.
Som det fremgår af nedenstående tabel udgør BIG5 – en samling af fem tiltag, herunder forbedring af køernes helbred (ideen er, at sunde og velpassede køer producerer mere mælk) – og bæredygtigt foder de to største reduktionsposter, begge med 8 procent.
2030-planen indeholder kontante incitamenter: Arla har afsat op til 500 millioner euro årligt til at belønne bæredygtighedstiltag hos andelshaverne. Ifølge Arlas seneste årsrapport blev der i 2024 udbetalt i alt 337 millioner euro til andelshaverne, hvilket svarer til 41.000 euro for en gennemsnitlig Arla gård.
Arla oplyser desuden, at bæredygtighedstiltagene på gårdene har givet reduktioner på 1,2 millioner tons GHG i løbet af de sidste tre år – samt at selskabet har stor tiltro til, at bæredygtighedstiltagene vil gøre det muligt at indfri 2030-målet.
Som nævnt skal reduktionstempoet dog øges kraftig de næste par år, hvis Arla skal indfri 2030-målet.
Arla på klimaafveje: 2050-målet
På den længere bane har Arla et mål om klimaneutralitet i 2050, med 2015 som baseline. I perioden 2015-24 er det samlede GHG-aftryk dog kun faldet fra 21,3 millioner ton i 2015 til 18,7 millioner ton i 2024, altså et fald på 12,3 procent eller 1,4 procent om året i snit – i det tempo vil det tage Arla over 70 år at nå netto-nul.
Økonomisk Ugebrev har spurgt Arla, om selskabet er tilfreds med det reduktionstempo, som selskabet har leveret siden 2015, både i forhold til 2030-målet og målet om netto-nul udledning i 2050.
Bjarke Munk Kamstrup, pressechef i Arla, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Arla hele tiden har vist, at rejsen fra 2015 hen mod 2030-målet ikke ville være lineær, men at Arla har leveret årlige GHG-reduktioner de seneste fire år.
Bjarke Munk Kamstrup henviser desuden til incitamentprogrammet: ”For at motivere til og finansiere yderligere reduktioner på gårdene indførte vi i 2023 et bæredygtighedstillæg, så vores landmænd nu bliver afregnet direkte i mælkeprisen efter, hvor mange bæredygtighedstiltag de gennemfører på gårdene. Det er værd at huske, at vores klimadata følger med et års forsinkelse, hvorfor tillægsmodellen kun har været i brug 6 måneder for de tal vi rapporterede i vores seneste årsrapport, 2024.”
Bjarke Munk Kamstrup kommenterer ikke på 2050-målet. Men i klimaplanen oplyser Arla, at det er en stor udfordring at opnå netto-nul udledning, og at selskabet ikke har alle svarene på, hvordan det vil nå i mål. Arla forventer dog, at selskabets investeringer i forskning og innovation vil vise vejen til nye måder at reducere GHG-aftrykket på.
“To mention a few of the emerging technologies, ‘Power-to-X’ and hydrogen are areas we are looking into as a potential future energy source, alongside biogene pyrolysis carbon capture (thermal processing of waste) to utilize surplus heat, AI machine learning and battery for electricity storage.”
* Kraft Heinz har ikke fyldestgørende klimadata for 2024. Selskabets udledningstal for seneste år: 2022-23. Tre år tilbage: 2020-23. Fem år tilbage: 2018-2023.
** Alle fem fødevaregiganter har klimamål, der er godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Som eneste selskab har Arla dog kun fået godkendt sit 2030-mål og ikke målet om netto-nul udledning i 2050. De øvrige fire har SBTi-godkendte mål for både 2030 og 2050.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
