Ørsted vinder Økonomisk Ugebrevs årlige C25 Klima Rating med 11 point ud af 15 mulige. Lige efter følger ROCKWOOL, mens Pandora og Vestas indtager tredjepladsen. Tæt på bunden af ranglisten ligger Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk med kun fire point, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne gennemgang af C25 Klima Rating 2025. Dette er artikel nummer to i Økonomisk Ugebrevs årlige Klima Rating, som omfatter over 50 danske selskaber, herunder store unoterede selskaber.
For andet år i træk indtager Ørsted førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs Klima Rating 2025, i år med 11 point ud af 15 mulige. Den danske energigigant har blandt andet reduceret selskabets samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk fra 20 millioner ton i 2021 til 9,8 millioner ton i 2024, altså en reduktion på 52 procent de seneste tre år.
”Vi er i Ørsted glade for igen at ligge øverst i Økonomisk Ugebrevs Klima Rating. Særligt fordi metoden fokuserer på at have leveret væsentlige reduktioner af udledninger på tværs af scope 1, 2 og 3,” siger Ingrid Reumert, SVP, Kommunikation og Bæredygtighed hos Ørsted.
Ingrid Reumert påpeger også, at Ørsted siden 2006 har reduceret intensitetsaftrykket fra selskabets scope 1 og 2 CO2-aftryk, der omhandler selskabets egne operationer, med 97 procent samt at scope 3 CO2-aftrykket, der blandt andet tæller leverandørkæden, siden 2018 er reduceret med 69 procent.
”2024 var året, hvor vi udfasede kul, hvor vi havde 9,2 GW grøn energi under opførsel på tre kontinenter, og hvor vi indgik et partnerskab med Dillinger (tysk stålproducent, red.), der sikrer os fortrinsret til lavemissionsstål,” siger Ingrid Reumert.
Ørsted opnår ikke point i klima-ratingens to første målepunkter, der omhandler udvikling i selskabernes CO2-aftryk det seneste år. Mellem 2024 og 2023 er Ørsteds samlede CO2-aftryk steget med 35 procent, altså en markant stigning.
Ifølge Ingrid Reumert skyldes stigningen regnskabsteknik: ”Vi idriftsatte flere og større grønne projekter i 2024, end vi gjorde i 2023 – og indtil nu har vores regnskabsprincip været, at det først er når projekterne idriftsættes, at de indregnes i CO2-regnskabet. Stigningen i 2024 afspejler derfor ikke en overordnet tendens, men blot at vi kommissionerede 2.4 GW kapacitet i 2024 mod 0.6 GW i 2023.”
Ingrid Reumert tilføjer, at Ørsted i år vil opdatere opgørelsesmetoden, således at udviklingen i selskabets scope 3 CO2-aftyk fremadrettet i højere grad afspejler det egentlig aktivitetsniveau og den løbende fremdrift af de enkelte projekter.
På andenpladsen ligger ROCKWOOL med ti point. Den danske isoleringskoncern har det seneste år sænket både selskabets samlede absolutte CO2-aftryk samt intensitetsaftrykket, her forstået som antal ton CO2 udledt pr. omsat million kroner, med henholdsvis 3 procent og 9 procent.
ROCKWOOL har også leveret reduktioner i et treårigt perspektiv – blandt andet har selskabet reduceret sit samlede absolutte CO2-aftryk fra 3,1 millioner ton i 2021 til 2,6 millioner ton i 2024, altså en reduktion på 17 procent.
Mirella Vitale, SVP for Sustainability i ROCKWOOL, påpeger, at det er betydeligt energiintensivt at producere stenuld: ”Vi fokuserer på dekarbonisering og ikke mindst at elektrificere processerne i vores produktion. Det er ingen nem opgave, når man skal opnå temperaturer på 1.500 grader, men vi er lykkedes med det. I 2024 har vi omstillet vores schweiziske fabrik til et køre på genanvendelig strøm og i den proces reduceret CO2 udledningen med 75 procent eller 25.000 tons CO2. Det er den vej, vi skal gå med andre af vores fabrikker.”
Som det fremgår af ovenstående tabel, er otte af ratingens selskaber fra life science-branchen: Ambu, Bavarian Nordic, Demant, Coloplast, Genmab, GN, Novo Nordisk og Zealand Pharma.
Bavarian Nordic, Coloplast og GN opnår alle 7 point og befinder sig derved over C25-snittet på 5,7 point. De øvrige fem life science-selskaber har en score under middel. Værst ser det ud for Genmab og Zealand Pharma, der med blot 2 point ligger helt i bunden af listen.
Ifølge Morten Lagstrøm, bæredygtighedschef i Zealand Pharma, har Zealand Pharma reduceret CO2-aftrykket fra selskabets egne operationer, det vil sige scope 1 og 2, fra 167 ton i 2023 til 145 ton i 2024, altså en reduktion på 13 procent det seneste år.
”Dog ligger klart størstedelen af vores emissioner i vores scope 3, hvor vi har set en signifikant stigning i vores emissioner. Det skyldes særligt en betydelig kapitalrejsning i 2024, som har ført til en markant øgning i vores investeringsrelaterede CO2-udledninger fra værdipapirsporteføljen – og i 2025 vil vi arbejde målrettet på at sikre, at klimapåvirkningen af denne aktivitet reduceres markant,” siger Morten Langstrøm.
Samlet set opnår de otte life science-selskaber en gennemsnitsscore på 4,8, knap 1 point under C25-snittet på 5,7 og en del fra de 11 ikke-life science-selskaber, der indgår i C25. Disse 11 selskaber opnår i snit 6,5 point.
Der er flere grunde til, at life science-branchen klarer sig dårligere end de øvrige selskaber. Blandt andet scorer life-science selskaberne i snit færre point i målepunkt 7, der handler om klimakomponenter i topchefbonus. Life science scorer dog også mindre end de øvrige C25-selskaber i blandt andet målepunkt 4 og 5, der handler om CO2-reduktioner.
Sådan har vi gjort
Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har udviklet et rating-redskab, der på baggrund af en række enkle og konkrete målepunkter udpeger hvilke virksomheder, der er bedst på klima. ØU Klima Rating 2025 for C25-selskaber består af følgende syv målepunkter:
- Reduktion i scope 1, 2 og 3 aftryk i forhold til sidste år
- Reduktion i scope 1, 2 og 3 intensitetsaftryk (CO2 pr. omsat mio. kr.) i forhold til sidste år
- Reduktion i scope 1, 2 og 3 aftryk tre år tilbage
- Reduktion i scope 1, 2 og 3 intensitetsaftryk tre år tilbage
- Reduktion i scope 1 og 2 aftryk fem år tilbage
- Klimarapportering scope 1, 2 og 3 antal år
- Klimakomponenter i topchefbonus
Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2025 har vi indsamlet klimadata fra C25-selskaberne og på den baggrund tildelt virksomhederne point for hvert af de syv målepunkter (en mere udførlig beskrivelse af de seks målepunkter og pointtildelingen findes her).
Alle C25 virksomhederne har inden udgivelsen fået tilsendt undersøgelsens relevante klimaoplysninger, som ØU har identificeret. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at kommentere vores tal – og vi har i enkelte tilfælde korrigeret data.
Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved research assistent Jesper Vorup og redaktør Claus Strue Frederiksen.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.