C25 Klima Rating: Flere SBTi-tilknyttede selskaber skraber bunden

De 18 danske C25-selskaber med tilknytning til klimaverdenens guldstandard, Science Based Targets initiative (SBTi), leverer generelt middelmådige præstationer i dette års udgave af Økonomisk Ugebrevs C25 Klima Rating. Den lunkne præstation skyldes især den gruppe af C25-selskaber, der er tilknyttet SBTi, men som endnu ikke har fået godkendt deres klimamål. Samlet set opnår disse selskaber en score langt under middel og trækker derfor SBTi-gennemsnittet ned. For C25-selskaberne under et er klimapræstationerne væsentligt bedre end sidste år, særligt når det gælder reduktion af CO₂-aftrykket, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.      

Tre målepunkter i Økonomisk Ugebrevs C25 Klima Rating 2023 angår CO₂-reduktioner og er inspireret af erhvervslivets guldstandard Science Based Targets initiative (SBTi). De resterende tre målepunkter handler om vedvarende energi, klimarapportering og inklusion af klimakomponenter i topchefbonusser. Selvom SBTi-tilknytning burde indikere, at selskaberne leverer en solid præstation på deres arbejde med klima, ser det umiddelbart ikke ud til at være tilfældet, viser Økonomisk Ugebrevs Klima Rating.

De atten C25-selskaber, knyttet til guldstandarden SBTi, opnår en gennemsnitlig score på 7,0 point, hvilket blot er 0,1 point bedre end C25-snittet på 6,9. Dette resultat er dog væsentligt bedre end sidste år, hvor SBTi-selskaberne tilsammen fik en score på 6,0, hvilket var under C25-snittet på 6,3.

En udførlig guide til Økonomisk Ugebrevs C25 Klima Rating findes her

Umiddelbart er det overraskende, at de SBTi-mærkede selskaber ikke klarer sig bedre i ØU’s Klima-rating, hvor halvdelen af målepunkterne er inspireret af SBTi. Det er dog særligt en gruppe SBTi-selskaber, der trækker gennemsnittet ned.

Ud af de atten C25-selskaber, der er tilknyttet SBTi, har tolv fået godkendt et eller flere af deres klimamål. De resterende seks selskaber har endnu ikke fået godkendt deres mål – men er på vej til det og derfor officielt tilknyttet SBTi. Pointforskellen mellem disse to grupper er enorm: Selskaber med et eller flere godkendte mål lander samlet set på en score på 7,8, hvorimod gruppen med ikke godkendte mål ender med et snit på 5,3.

Der er flere grunde til, at de seks SBTi-selskaber uden godkendte mål klarer sig dårligt i ratingen. For det første har ingen af dem klimakomponenter i topchefbonus – omvendt har ti ud af de tolv SBTi-selskaber med godkendte klimamål integreret klimakomponenter i topchefbonussen.

For det andet har de seks selskaber uden godkendte klimamål generelt set ikke været særlig dygtige til at reducere deres CO₂-aftryk. Når det handler om CO₂-reduktioner, fremhæver SBTi blandt andet denne målsætning:

An annual 4.2% emissions reduction is required for 1.5ºC-aligned science-based targets. A typical SBTi-approved company has been even more ambitious than the 1.5ºC trajectory, with a linear rate of 8.8% scope 1 and 2 reductions a year during the period with approved targets. 

Som det fremgår af nedenstående tabel, er Danske Bank og ISS de eneste SBTi-tilknyttede selskaber, uden godkendte mål, der siden 2017 har reduceret deres samlede scope 1 og 2 udledninger med mindst 4,2 procent i gennemsnit om året – til sammenligning tæller gruppen af SBTi-selskaber med godkendte mål, der har reduceret med mindst 4,2 procent om året siden 2017, hele seks selskaber.

Omtrent samme mønster finder vi, når vi vender blikket mod reduktion i scope 1, 2 og 3 udledninger det seneste år – også her klarer SBTi-selskaberne med godkendte mål sig bedre end selskaberne uden.

Det er værd at bemærke, at selvom Rockwool og Novozymes, der begge har godkendte SBTi-mål, ikke har reduceret deres samlede CO₂-aftryk med over 4,2 procent det seneste år, og derfor ikke opnår point i dette målepunkt, så har begge virksomheder reduceret deres samlede udledninger med henholdsvis 3,6 og 0,8 procent det seneste år. Derved er SBTi-selskaberne med godkendte mål faktisk endnu bedre til at reducere deres samlede CO₂-aftryk, end ovenstående tabel indikerer.

Alt i alt klarer SBTi-selskaberne med godkendte mål sig rigtig godt i dette års udgave af Økonomisk Ugebrevs Klima Rating – med en score langt over gennemsnittet (7,8 mod et C25-snit på 6,9). De tolv C25-selskaber med godkendte SBTi-mål indtager da også fem af de seks øverste pladser i dette års rating – herunder førstepladsen, som Novozymes indtager med 11 point ud af 13 mulige.

ØU C25 Klima Rating findes her

Til gengæld klarer SBTi-selskaberne uden godkendte mål sig ualmindeligt dårligt i dette års klima-rating, med en score (5,3) langt under C25-snittet. Faktisk lander de ikke bare under C25-snittet men også et godt stykke under de seks C25-selskaber, der slet ikke er tilknyttet SBTi – disse seks virksomheder opnår samlet set et gennemsnit på 6,7. I det lys er det ikke så overraskende, at de seks SBTi-selskaber uden godkendte mål indtager tre af de seks nederste pladser i dette års rating.

Tilknytning til SBTi synes således at højne selskabers klimapræstation, forudsat at deres klimamål er godkendt af SBTi.