C25 selskaber tvivler ikke på kontroversiel klima-guldstandard

C25-virksomheder henviser flittigt til Science Based Targets initiative (SBTi) i deres klimakommunikation. Og mange selskaber synes ligefrem at betragte SBTi som blåstempling af deres reduktionsmålsætninger. Men forskere sår nu alvorlig tvivl om SBTi’s troværdighed. Økonomisk Ugebrev har foreholdt de 18 C25 virksomheder, der samarbejder med SBTi, forskernes kritik. Hovedparten er tavse, andre leverer et generelt forsvar for SBTi. Kun GN Store Nord, Novozymes og til dels Ambu forsøger mådeholdent at forholde sig til den konkrete kritik – blandt andet om det hensigtsmæssige i, at SBTi tillader opfyldelse af selskabers klimamål med køb af certifikater for grøn strøm.

Guldstandarden for de store selskabers klimablåstempling, Science Based Targets initiative (SBTi), omfavnes i disse år af store multinationale virksomheder, der flokkes om at få eller allerede har fået godkendt deres klimamål af SBTi – det gælder eksempelvis Amazon, Apple, BMW, IKEA, H&M, Nestlé, NIKE og Pfizer. Aktuelt samarbejder 3.821 virksomheder med SBTi, heraf har 1817 fået godkendt deres klimamål.

Flertallet af store danske virksomheder er også med. Ifølge Økonomisk Ugebrevs optælling har tre ud af fire C25 virksomheder fået eller arbejder på at få godkendt deres klimamål af SBTi – og mange af virksomhederne henviser til SBTi, når de promoverer deres klimapolitik.*

Men nu sår forskere tvivl om, hvorvidt klimastandarden er et godt redskab i kampen mod klimaforandringerne, som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev. Forskernes kritik går blandt andet på, at SBTi overspiller klimamålsætningernes videnskabelige fundament samtidig med, at målsætningernes kontroversielle værdidomme nedtones.

Ifølge forskerne kan klimavidenskaben ikke alene fastslå, hvilke klimamål virksomheder skal efterleve for at handle i overensstemmelse med Paris-aftalens målsætninger. Klimavidenskaben kan nemlig kun hjælpe med at vurdere, hvor meget der på globalt plan skal reduceres i forhold til et bestemt temperaturmål, men siger ikke noget om den enkelte aktørs ansvar – det er et klimapolitisk spørgsmål.

Økonomisk Ugebrev har spurgt de 18 C25 virksomheder, der samarbejder med SBTi, hvorvidt de mener, at SBTi er tilstrækkelig åben omkring, at deres metode til at sætte klimamål indeholder kontroversielle normative elementer vedrørende fordeling af reduktionsforpligtelser.

Ifølge forskerne bag kritikken indebærer de kontroversielle fordelingsnøgler blandt andet, at SBTi’s mest anvendte metode, Absolute Contraction Approach, ikke harmonere med FNs princip om Common but Differentiated Responsibilities and Respective Capabilities (forskerne fulde kritik af SBTi brug af fordelingsnøgler findes her).

Maurits Hekking, Head of Sustainability i GN Store Nord siger, at SBTi må forholde sig til kritikken: “This is for SBTi to comment on. We understand that SBTi lays out its methodology in foundational papers. SBTi is backed by the United Nations Global Compact, of which GN is a member, the World Resources Institute and WWF.”

Claus Stig Pedersen, Global Head of Sustainability i Novozymes, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Novozymes er godt tilfredse med SBTi’s transparensniveau.

Ingen af de øvrige 16 virksomheder har ønsket at forholde sig til SBTi’s brug af kontroversielle CO₂-fordelingsnøgler, der ellers er et helt centralt element i forskernes kritik af SBTi.

Vi har også spurgt de 18 virksomheder, hvorvidt det i deres optik er rimeligt, at SBTi tillader virksomheder at bruge certifikater for grøn strøm til at nå deres klimamål, på trods af at et nyt studie konkluderer, at det ikke nødvendigvis fører til færre udledninger.

Ifølge Lene Møldrup, Director of Sustianability i Ambu, er der ikke noget galt med, at SBTi tillader virksomheder at bruge certifikater for grøn strøm til at nå deres klimamål. I forlængelse heraf oplyser hun, at Ambu har besluttet at starte sin grønne energiomstilling blandt andet med køb af certifikater.

”Vi starter med køb af certifikater for at komme i gang, men også fordi PPA’er (Power Purchase Agreement, red.) tager lang tid at få på plads i de lande, hvor vi har produktion. Ligeledes har vi et relativt lille energiforbrug, og det er kun for nylig, der er opstået mulighed for at indgå i en pulje-PPA – men vi er i gang med at undersøge PPA-muligheder,” oplyser Lene Møldrup.

Maurits Hekking fra GN Store Nord finder det ligeledes i orden, at SBTi accepterer certifikater for grøn strøm. ”GHG accounting standards ensure everyone has the same way of measuring emissions. The most widely used GHG accounting standard (the GHG Protocol) does not yet exclude certificates without additionality. To gain traction, SBTi needs to make use of existing accounting standards. SBTi’s bar for what is acceptable has already risen, despite the relatively short life of the initiative. We expect that the bar will continue to rise as emerging knowledge is incorporated into the accounting standards.”

Claus Stig Pedersen fra Novozymes anerkender, at certifikater for grøn strøm ikke er en perfekt løsning, men dog alligevel rimeligt at tillade. “Certifikater er et vigtigt redskab til at sikre den forsatte finansiering og udvikling af grøn strøm projekter. I den perfekte verden ville alle certifikater være direkte forbundet til projekter, som medfører CO2 reduktion, men sådan er det ikke endnu, og der er helt sikkert forskel på kvaliteten af certifikater,” siger Claus Stig Pedersen.

Han tilføjer: ”Vi mener, at SBTi gør en seriøs indsats, som bidrager til både transparens og forbedringer på et meget komplekst område, og vi bakker op om deres indsats. SBTi er opmærksomme på uhensigtsmæssighederne i certifikatsystemet og arbejder på mange niveauer for at forbedre situationen.”**

Ingen af de 15 andre virksomheder har ønsket at svare direkte på spørgsmålet om certifikater for grøn strøm. Udover svarene fra Ambu, GN Store Nord og Novozymes er Coloplast, Demant, ISS og Lundbeck vendt tilbage på vores henvendelse med mere generelle forsvar for SBTi.

Eksempelvis oplyser Siri Teilmann-Ibsen, Sustainability Manager i Demant, at selskabet tilsluttede sig SBTi sidste år. Hensigten var at sætte Demants klimamål efter en anerkendt metode.

Hun tilføjer: ”SBTi var, og stadig er, det førende initiativ til at engagere virksomheder i bekæmpelsen af den globale opvarmning og – op til og siden vi har tilsluttet os – er vi kommet langt i forhold til at sikre vores datakvalitet, sætte mål og igangsætte de projekter, der skal bringe vores udledninger ned. Så skønt man kan kritisere dele af SBTi’s metode, mener vi, at man må anerkende, at det har fået mange virksomheder til at handle og komme godt i gang med at forholde sig til deres udledninger.”***

* Ifølge SBTi har 18 danske C25 virksomheder, fået eller er på vej til at få godkendt klimamål af SBTi. Det drejer sig om: Ambu, A. P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Chr. Hansen, Coloplast, Demant, DSV, FLSmidth, GN Store Nord, ISS, Lundbeck, Novo Nordisk, Novozymes, Pandora, Rockwool, Royal Unibrew, Vestas, Ørsted.

** Novozymes uddyber: ”SBTi has publicly recognized many times the growing concern about companies using low-impact instruments to reduce scope 2 emissions in their books without driving real-world change. To address that, they are doing three things:

• “Deepening our collaboration with the GHG Protocol. Given the intimate link between GHG accounting and target-setting, we aim to work closely with the GHG Protocol. The GHG Protocol recently announced new work that includes a study examining the need for updated scope 2 guidance.
• Enhancing the transparency of how companies achieve their targets. The SBTi is developing a measurement, reporting and verification (MRV) framework, which will produce guidance and ensure mechanisms are in place for publicly tracking companies’ progress against their science-based targets. Better transparency into how companies achieve their targets can help drive more impactful renewable energy procurement practices.
• Assessing the need for updated scope 2 criteria. In future work, we will assess whether changes are needed to the SBTi’s scope 2 criteria. Our aim is to ensure the integrity and impact of reported progress against targets, while aligning with the GHG Protocol to the greatest extent possible.”

The question in practical terms relates more to the quantity of certificates and their quality in relation to any specific business. Initiatives such as SBTi and RE 100 can help set the frame, but emphasis should be on individual businesses on how they apply that in practice.”

***Tracy Nilsson, Global Head of Sustainability i ISS oplyser blandt andet:  ”Vi mener, at Science Based Target (SBTi) er et værdifuldt rammeværk, der gør det muligt for os som virksomhed at fastlægge målsætninger for, og løbende måle resultaterne af, vores klimaindsats – med afsæt i en standardiseret metode, der anvendes af tusinder af virksomheder og organisationer over hele verden. Hvorfor vi – såvel som vores kunder og leverandører – også har mulighed for at sammenligne vores indsatser på tværs. Vi er klar over, at der diskuteres andre tilgange og metoder, men SBTi er på nuværende tidspunkt det absolut mest omfattende og transparente rammeværk, der findes på globalt plan. De krav, SBTi stiller til virksomhedernes klimamål, hører til de strengeste, og de bliver løbende opdateret i henhold til ny viden og forskning.”

Lundbeck oplyser blandt andet: ”Lundbeck mener, at SBTi er den mest ambitiøse globale platform, virksomheder på nuværende tidspunkt kan forankre sin klimaindsats på. Der er en klar guidance, som giver mulighed for at fastsætte mål på forskellig vis, som er afhængig af, hvilken branche man er i. (…) SBTi og en række andre initiativer giver helt grundlæggende en ramme, som virksomheder kan arbejde indenfor. Det er vores erfaring, at disse rammer accelererer udviklingen indenfor virksomheders klimaarbejde i den rigtige retning og styrker gennemskueligheden og det faglige fundament for indsatsen.”

Coloplast beder os rette spørgsmål vedr. SBTi metodologi til SBTi. Derudover oplyser selskabet blandt andet: ”Vi har historisk benyttet os af grønne certifikater, fordi vi har set det som et fornuftigt første skridt mod et grønnere aftryk. Fremover ønsker vi at overgå til PPA’er, fordi vi anerkender, at certifikater ikke garanterer tilførslen af ny vedvarende energi til samfundet.”