En undersøgelse udarbejdet af Økonomisk Ugebrev viser, at internationale bryggerigiganter som Carlsberg, Heineken og Molson Coors har reduceret deres udledning af drivhusgas (GHG) markant de seneste år. Carlsberg ligger i front med en reduktion af sit samlede scope 1, 2 og 3 GHG-aftryk med 23 procent på tre år. Som eneste selskab i peer-gruppen har Royal Unibrew øget sit samlede GHG-aftryk, men har dog samtidig den laveste GHG-udledning pr. omsætningskrone. Redaktør Claus Strue Frederiksen fortsætter her artikelserien, hvor store danske selskabers klimaresultater sammenlignes med internationale peers.
Økonomisk Ugebrev har undersøgt, hvordan Carlsberg og Royal Unibrew klarer sig på klimaområdet i forhold til internationale peers. Undersøgelsen viser, at Carlsberg – ud af en peergruppe på fem globale bryggerigiganter – er bedst til at reducere udledningen af drivhusgas (GHG).
Carlsberg har på tre år reduceret sit samlede scope 1, 2 og 3 GHG-aftryk fra 6,8 millioner ton til 5,2 millioner ton, altså en reduktion på 23 procent. Hovedparten af reduktionen skyldes reduktion af scope 3 aftrykket, der udgør langt den største post i alle bryggerigiganternes klimaregnskaber – scope 3 omhandler værdikæden, herunder leverandører.
Simon Boas Hoffmeyer, VP Sustainability & ESG i Carlsberg Group, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at hovedparten af reduktionen i scope 3 aftrykket kan tilskrives, at Carlsberg forlod Rusland i 2022. Han tilføjer, at Carlsberg over en årrække har reduceret sit relative scope 3 aftryk:
”På scope 3 har vi opnået relative reduktioner på 16 procent mellem 2015 og 2022 – og har i samme periode vokset forretningen, mens vi har fastholdt samme absolutte aftryk. Vores fokus vil fremover være at reducere vores absolutte aftryk i både scope 1, 2 og 3.”
Molson Coors og Heineken kan ligesom Carlsberg fremvise betydelige reduktioner af det samlede GHG-aftryk over en 3-årig periode, henholdsvis 19 og 13 procent. I bunden af listen ligger Royal Unibrew, der de seneste fire år – Royal Unibrew rapporterer kun scope 3 data hvert andet år – har øget det samlede GHG-aftryk med 2 procent.
Jonas Guldborg Hansen, Head of Investor Relations and Communications i Royal Unibrew, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at stigningen i GHG-aftryk skyldes, at Royal Unibrew har foretaget nogle ret markante akkvisitioner de seneste år: “Vores omsætning er næsten fordoblet og vores produktionsomfang er oppe med 30 procent fra disse akkvisitioner og det betyder naturligvis en hel del for udviklingen i det absolutte aftryk – når det er oppe med encifrede procentrater, er den underliggende organiske udviking jo gået ned, ligesom den er for de kollegaer, som I sammenligner os med.”
Carlsberg er også i front, når det gælder GHG-reduktioner fra egne operationer – det såkaldte scope 1 og 2 aftryk. De seneste fem år har bryggerigiganten reduceret scope 1 og 2 aftrykket med 57 procent, fra 712 tusind ton til 308 tusind ton GHG – altså en reduktion på over 10 procent om året, i snit. På andenpladsen ligger Anheuser-Busch, der blandt andet står bag det berømte ølmærke Budweiser, med en reduktion på 40 procent i samme periode.
Som det fremgår af nedenstående tabel vender billedet imidlertid, når man ser selskabernes intensitetsaftryk, forstået som ton GHG pr. omsætningskrone – her har Carlsberg det suverænt højeste intensitetsaftryk, med 78 ton GHG pr. omsat million kroner. Anheuser-Busch har det næsthøjeste, med 63 ton GHG. Royal Unibrew er bedst, med et GHG-aftryk på blot 32 ton pr. omsat million – altså under halvdelen af Carlsbergs.
Simon Boas Hoffmeyer oplyser til Økonomisk Ugebrev, at det pågældende intensitetsaftryk ikke indgår i Carlsbergs klimaambitioner, hvor fokus hovedsageligt er på absolutte reduktioner. Han påpeger i den forbindelse, at når man opgør GHG-aftrykket indenfor drikkevarebranchen, så er der flere forhold som spiller ind, herunder geografisk eksponering og virksomhedens portefølje af øl og sodavand.
”Derfor er det svært at lave en direkte sammenligning virksomhederne imellem. Internt i Carlsberg arbejder vi hovedsageligt med absolutte emissioner, da vi mener, at det er vigtigere at reducere vores emissioner til nul over tid, fremfor at sammenligne med relative tal, som GHG-aftryk overfor indtjening,” siger Simon Boas Hoffmeyer.
Carlsberg rapporterer ikke årligt om selskabets samlede scope 1, 2 og 3 aftryk, hvilket er grunden til, at vi ikke har beregnet den 1-årige aftryksudvikling.
Ifølge Simon Boas Hoffmeyer har Carlsberg valgt at udregne klimaaftrykket med afsæt i detaljeret data fra leverandørerne frem for at bruge gennemsnitsbetragtninger, fordi det gør selskabet bedre i stand til at identificere, hvor det giver mest mening at fokusere på reduktionsinitiativer i forretningen. Fremadrettet vil Carlsberg dog indsamle data for hvert år.
”Vi har historisk rapporteret data for hele værdikæden, det vil sige scope 1, 2 og 3, hvert 3 år. 2015 er vores baseline – data er indsamlet i 2016 – og opdateret i 2019 og 2022. Fra 2024 indsamler vi data hvert år for bedre at kunne måle, om vores indsats er tilstrækkelig til at sikre fremskridt mod vores 2030-målsætninger,” siger Simon Boas Hoffmeyer.
Sådan har vi gjort
Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars undersøgelse af store danske selskabers klimapræstationer i forhold til internationale peers tager udgangspunkt i følgende fire målepunkter:
Målepunkt 1: Reduktion i klimaaftryk det seneste år – hvor meget har virksomheden reduceret sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning det seneste år? Eksempel: I 2022 var Ørsteds samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 13,5 millioner ton GHG. I 2023 var Ørsteds samlede aftryk faldet til 7,2 millioner ton GHG, altså en reduktion på 47 procent.
Målepunkt 2: Reduktion i klimaaftryk de seneste tre år – hvor meget har virksomheden reduceret sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning de seneste tre år? Eksempel: I 2020 var Ørsteds samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 27,2 millioner ton GHG. I 2023 var Ørsteds samlede aftryk faldet til 7,2 millioner ton GHG, altså en reduktion på 73 procent.
Målepunkt 3: Reduktion i klimaaftryk de seneste fem år – hvor meget har virksomheden reduceret sin samlede scope 1 og 2 udledning de seneste 5 år? Eksempel: I 2018 var Ørsteds scope 1 og 2 aftryk på 3,5 millioner ton GHG. I 2023 var Ørsteds scope 1 og 2 aftryk faldet til 1,6 millioner ton GHG, altså en reduktion på 55 procent.
Målepunkt 4: Intensitetsaftrykket – hvad er selskabets samlede scope 1, 2 og 3 GHG-aftryk set i forhold til omsætning? Eksempel: I 2023 omsatte Ørsted for 79.255 millioner kroner og havde et samlet GHG-aftryk på 7.2 millioner ton, hvorved Ørsted har udledt 91 ton GHG pr. omsat million kroner.
Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2024 har vi indsamlet klimadata fra selskaberne. Virksomhedernes klimarapportering er dog forskelligartet og varierende i kvalitet og prioriteringer. Derfor er klimaoplysningerne ikke altid direkte sammenlignelige på tværs af forskellige selskaber.
Vi har bestræbt os på, at undersøgelsen ikke ender med, at man sammenligner æbler og pærer. Men det er naturligvis en begrænsning, at man som ekstern part ikke kan efterprøve virksomhedernes klimadata og udregningsmetoder i detaljen.
Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved research assistent Olivia Riber og redaktør Claus Strue Frederiksen.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
