Kommentar: Corporate Knights (CK) årlige kåring af verdens 100 mest bæredygtige virksomheder er så utroværdig, at danske selskaber bør holde op med at bruge CK-listen i deres grønne markedsføring. Tre fulde høns og en nyfødt gnu på is vil næppe kunne fremføre en mere klodset forestilling end det bæredygtighedscirkus, CK-indekset efterhånden har udviklet sig til. Selvom indekset snart har 20-års jubilæum, halter beregningsmetoden i en sådan grad, at der kun er en ting at gøre: Luk, sluk og forsvind. Det skriver redaktør for ØU Samfundsansvar Claus Strue Frederiksen i denne kommentar.
In this year’s Global 100 sustainability ranking from Corporate Knights, ROCKWOOL is recognised as one of the most sustainable companies in the world (…). The ranking is based on a rigorous assessment. (ROCKWOOL, Pressemeddelelse, 18. januar, 2023)
Seks stjerner for ambitionen, nul for udførelsen. Siden 2005 har den canadiske medie- og analysevirksomhed Corporate Knights (CK) offentliggjort en liste over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder. Ambitionen fortjener bestemt et kip med flaget. Men desværre er CK’s metode til at udregne virksomheders bæredygtighedsniveau så grotesk elendig, at ratingfirmaets kontorer bør ryddes, lyset slukkes og medarbejderne sendes hjem.
På overfladen ser det ellers fint ud. 6.720 børsnoterede selskaber, alle med en omsætning over én milliard dollar, indgår i undersøgelsen. Og metoden til at vurdere virksomheders bæredygtighedsniveau indeholder 25 umiddelbart velvalgte ESG-målepunkter, herunder klimaaftryk, kønsdiversitet i bestyrelsen og lønforskel mellem CEO og medarbejdere.
Vægtningen for hovedparten af ESG-målepunkterne er brancheafhængig, hvilket ved første øjekast giver god mening – sundhedsskadelige dampe udgør formentlig en større udfordring i sværindustrien end i konsulentbranchen, så lad bare konsulenthusene slippe for at indlevere data om VOC-niveau (Volatile Organic Compounds) i rumluften.
Man skal dog ikke skrabe meget i overfladen, før uhyrlighederne myldrer frem. Eksempelvis tildeler CK affaldsaftrykket for virksomheder i mad- og drikkevarebranchen en vægt på 0,00 procent, hvilket forekommer ualmindelig mærkeligt, da virksomheder fra netop denne branche i årevis har toppet lister over som verdens største plastikforurenere.
I fem år har Coca-Cola, Pepsi og Nestlé indtaget de tre øverste pladser, når det gælder plastikforurening. Alligevel har disse tre virksomheder gentagende gange optrådt på CK’s liste over verdens mest bæredygtige selskaber. Eksempelvis har Coca-Cola, der er verdens største plastikforurener, været på CK’s bæredygtighedsliste hele 11 gange siden 2005.
Selvom tøjindustrien er berygtet for et højt klima- og miljøaftryk, udgør tøjproducenters klimaaftryk, vandforbrug og affaldsaftryk tilsammen blot 0,23 procent af bæredygtighedsscoren i CK’s beregningsunivers. 0,23 procent – det er ikke bare useriøst, det er helt til grin.
Til sammenligning udgør kønsdiversitet og etnisk mangfoldighed i topledelsen og bestyrelsen samlet set 10 procent af scoren. Og ja, diversitet og mangfoldighed i virksomhedstoppen er bestemt relevant, men at tildele det 43 gange så meget vægt som klima, vand og affald i en bæredygtighedsvurdering for tøjindustrien er så langt ude, at selveste Robin DiAngelo (motto: ”alle hvide er racister”) formentlig vil være lydhør overfor et mindre fokus på race til fordel for klima.
Resultatet har da også været derefter. Fast fashion producenter som Adidas, H&M og Nike er gentagende gange blevet udråbt som bæredygtighedspionerer af CK – 18 ud af 19 gange har Adidas været på CK’s bæredygtighedsliste.
I det hele taget tillægger CK klima og miljø ualmindeligt lidt vægt. I halvdelen af de 64 brancher, CK opererer med, udgør klimaaftryk under én procent af bæredygtighedsscoren. Dertil kommer, at en del af CK’s branchedifferentiering på klima forekommer tudetosset – eksempelvis udgør klimaaftryk 6,70 procent af bæredygtighedsscoren for uddannelsessektoren, hvorimod klimaaftryk blot udgør 0,62 procent af scoren for landbrug og fiskeri.
Hvad værre er: Selskabers scope 3-aftryk indgår slet ikke i CK’s ESG-univers – hvilket alene er nok til at sende CK til havs. For langt de fleste virksomheder udgør scope 3-aftrykket jo langt den største post i klimaregnskabet. Eksempelvis udgør scope 3-aftrykket 96 procent af det samlede (scope 1, 2 og 3) aftryk i Novo Nordisk (jf. seneste årsrapport).
Helt at ignorere selskabers scope-3 aftryk i forbindelse med en bæredygtighedsvurdering er så langt skudt ved siden af, at bolden næppe er at finde på denne side af Mælkevejen.
Men hvad tæller så i CK’s vurdering? Langt den største ESG-post (udgør 42,5 procent af scoren i alle brancher) er bæredygtig omsætning, hvilket CK definerer som andelen af selskabers omsætning, der jf. CK’s taxonomi kan kategoriseres som bæredygtige produkter og services.
I forhold til tøjindustrien betyder det, at den del af selskabets omsætning, der stammer fra tøj fremstillet af certificerede råvarer (inkluderet i CK’s taxonomi), kategoriseres som mere eller mindre bæredygtigt. Eksempelvis indgår Better Cotton Initiative (BCI), der hovedsageligt er finansieret af tøjindustrien, i CK’s taxonomi. En omfattende rapport om certifikater i blandt andet tøjindustrien konkluderer dog, at BCI-standarden er vildledende:
“In general, the standards for BCI-certified cotton are low and apply only to the beginning of the cotton supply chain. To tout the BCI certificate as a guarantee of sustainability is misleading; BCI certification only means ‘better’ if non-certified farms do not meet any international or national regulations and laws at all. The scheme does not encourage the uptake of organic cotton.”
Læskedriksproducenter og tøjfabrikanter er ikke de eneste fejlskud blandt CK’s bæredygtighedspionerer. Hele ti gange har bilgiganten Toyota været på Top-100 listen, for olieselskabet Statoil er tallet ni. Og på dette års liste findes eksempelvis skattesnogen Apple samt den canadiske storbank Bank of Montreal, der både finansierer tjæresand og fossile selskaber, der udvider deres fossile kapacitet (mere om disse og andre malplacerede virksomheder på CK’s top-100 liste 2005-2023 findes her).
Så konklusionen er klar: CK’s årlige top-100 liste over verdens mest bæredygtige virksomheder hører ingen steder hjemme, men bør forsvinde og blive helt væk.
