Danske Banks klimaplan nedbringer ikke investeringer i fossile selskaber

Danske Banks klimaplan omfatter skærpede krav til investeringer i fossile selskaber og er blevet rost af både ngo’er og professorer. Men planen nedbringer ikke investeringsvolumen i fossile selskaber, men vil i højere grad omdirigere kapital fra et fossilt selskab til et andet. Planen indskrænker bankens investeringsunivers med 1.730 selskaber, hvilket ifølge bredt anerkendt økonomisk teori må forventes at have negativ indflydelse på afkastet per risikoenhed – det afviser Danske Bank, uden dog at fremvise dokumentation.       

Danske Bank meldte for nylig ud, at banken skærper kravene til investeringer i fossile selskaber for kapitalforvaltningen i Asset Management og Danica Pension. Banken vil fremover kun investere i fossile selskaber med en realistisk omstillingsplan, væk fra fossile brændsler. De skærpede krav vurderes at indskrænke investeringsuniverset fra 1.900 fossile selskaber til blot 170 fossile selskaber.

Udmeldingen hilses velkommen af ngo’er og forskere – eksempelvis har Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, kaldt den for en fantastisk nyhed, mens Andreas Rasche, professor ved CBS, udpeger Danske Bank som værende en af de mest klimaambitiøse storbanker i verden.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Danske Bank, hvorvidt de skærpede krav til investeringer i fossile selskaber indebærer, at banken vil reducere investeringsvolumen i fossile selskaber, der for nuværende udgør omkring tre procent af bankens samlede investeringer. ”Nej, ikke nødvendigvis. Vi vil omdirigere vores kapital til de selskaber, som har troværdige omstillingsplaner,” oplyser Danske Bank.*

I praksis synes det at betyde, at Danske Bank frasælger poster i nogle fossile selskaber for så at investere pengene i andre fossile selskaber. Hvilke specifikke fossile selskaber, der lever op til Danske Banks skærperede klimakrav, fremgår ikke af oplysningsmaterialet. Fremtidige beholdningslister vil forhåbentlig løfte sløret for det.**

Økonomisk Ugebrev har også spurgt Danske Bank, hvorvidt banken forventer, at de nye skærpede investeringskrav vil få negative økonomiske afkastkonsekvenser for Danske Bank eller dens kunder. Som Peter Løchte Jørgensen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, tidligere har påpeget overfor Økonomisk Ugebrev, tilsiger bredt anerkendt økonomisk teori, at en kraftig indskrænkning af investeringsuniverset må forventes at have en negativ indflydelse på afkastet per risikoenhed.***

”Nej, vi mener tværtimod, at de nye strengere krav til de fossile selskaber vil være i vores kunders interesse og ikke en finansiel downside,” svarer Danske Bank, der dog ikke ønsker at fremvise beregninger eller på anden måde dokumentere påstanden.

Danske Banks udmelding om de skærpede krav til fossile investeringer kommer lidt over et år efter, at banken i en 2023-klimaplan bekendtgjorde, at den ikke længere vil tilbyde nye lån eller refinansiering til fossile selskaber, der ekspanderer deres fossile forretning.

Som beskrevet tidligere i Økonomisk Ugebrev fik den nye udlånspolitik Financial Times til at udråbe Danske Bank som klimafrontløber: “Sometimes, though, a bank draws ahead of the pack (…). The Danish institution (Danske Bank, red.) in January became the only major bank to rule out loan and underwriting deals with energy giants that are expanding oil and gas production, in effect barring it from business with upstream providers in Norway, Sweden and Denmark, its main countries of operation. Activists were on cloud nine.”

Samu Slotte, chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank, udtalte i den forbindelse til Financial Times, at Danske Banks 2023-klimaplan vil begrænse bankens indtjeningsmuligheder. Økonomisk Ugebrev har spurgt Danske Bank, om banken har beregnet den pågældende klimaplans forventede økonomiske omkostninger samt hvor store omkostningerne forventes at være.

”Beslutningen om at stoppe for udlån til olie- og gasefterforskning og produktionsselskaber, som vil ekspandere på olie- og gasprojekter, har selvfølgelig betydet et kortvarigt muligt tab af indkomst. Men vi mener ikke, at vores Climate Action Plan (2023-klimaplanen, red.) vil betyde tab af indtjening i det lange løb,” oplyser Danske Bank.

Danske Bank ønsker ikke at oplyse, hvorvidt banken har beregnet de forventede omkostninger af 2023-klimaplanen eller hvad banken konkret forventer, at den kommer til at koste på den korte bane. Ifølge en række kritiske artikler bragt i gravemediet Danwatch vil 2023-klimaplanen formentlig ikke have store negative konsekvenser for forretningen – særligt i forhold til finansielle services er planen fyldt med huller og undtagelser, lyder kritikken fra både forskere og investorer.

Danwatch skriver blandt andet: ”Det norske selskab Odfjell Drilling, der er specialiseret i dybhavsboringer og olieefterforskning, har rejst 2,6 mia. kroner via obligationer med hjælp fra Danske Bank. Banken har ellers taget afstand fra olieselskaber, der eftersøger ny olie og har tilmed sortlistet selskabet på grund af “alvorlige skadevirkninger på klimaet”.”****

Økonomisk Ugebrev har bedt Danske Bank forklare, hvorfor banken fortsat assisterer selskaber som eksempelvis Odfjell Drilling, når banken ellers hævder, at fossil ekspansion udgør en rød linje. Danske Bank påpeger overfor Økonomisk Ugebrev, at banken foreløbig fokusere på de fossile selskaber, der har licens til at udvide produktionen, hvilket blandt andet ikke omfatter Odfjell Drilling:

”Vi har taget et første og stort skridt i den finansielle sektor ved at stoppe for finansieringen af olie og gas efterforskning og produktionsselskaber (E&P selskaber), der beslutter og har licens til at udvide olie og gas produktion. Med det første skridt kan vi gøre den største forskel, men vi kommer til at se på vores tilgang til resten af forretningskæden fremadrettet. Vi har sat ambitiøse klimamål for 2030, og vi er godt på vej til at kunne leve op til dem,” oplyser Danske Bank.

* Danske Bank har ikke ønsket at sætte navn og titel på afsender af citater til denne artikel, på trods af at Økonomisk Ugebrev har anmodet herom.

** Danske Bank sætter ikke navn på de ca. 170 fossile selskaber, som banken fortsat vil investere i. Banken oplyser i steder: ”For at afgøre om de fossile selskaber kan omfattes i de omfattede investeringsstrategier, vil selskaberne fremover blive vurderet i en model, der er skabt på baggrund af data og metode fra Transition Pathway Initiative (TPI) og videnskabeligt baserede data fra andre datakilder.”  

*** Peter Løchte Jørgensen har blandt andet fremhævet den nobelprisvindende økonom Harry Markowitzs teori om optimal sammensætning af porteføljer: ”I praksis har det næppe nogen betydning for afkastet at ekskludere nogle få selskaber af sociale eller grønne årsager. Men tager man Markowitzs (Harry Markowitz, nobelprisvindende økonom, red.) teori alvorligt, så kan investorer bestemt ikke regne med, at eksklusion af mange hundrede selskaber ikke vil påvirke afkastet negativt. Tværtimod indikerer teorien, at lange eksklusionslister må forventes at koste afkast – især på den lange bane,” fortalte Peter Løchte Jørgensen sidste efterår til Økonomisk Ugebrev. 

**** Danwatch kommer også med andre eksempler, herunder: ”Selvom banken (Danske Bank, red.) i 2023 lancerede en klimaplan og netop har opdateret sin investeringspolitik rettet mod fossile selskaber, fortsætter banken med at hjælpe Norges næststørste oliekoncern med nye obligationsudstedelser. Danske Bank bekræfter aftalerne med Aker koncernen, som har en samlet værdi på over to milliarder kroner.”