Eksperter: Store virksomheder vil forlange revisorgodkendt klimadata fra leverandører

Mange store virksomheder har mål for at nedbringe deres klimaaftryk, også i værdikæden. Det lægger pres på leverandører til at levere konkurrencedygtige klimatal – klimamodstræbende leverandører vil blive sorteret fra. Birgitte Mogensen, formand for udvalget for bæredygtighed & samfundsansvar i Danske Revisorer FSR, forventer, at store virksomheder inden længe vil stille krav om revisorerklæring på leverandørdata. Eksperter fra EY og NNIT er enige. Redaktør Claus Strue Frederiksen ser på udviklingen i klimadata – hvor pålidelige er de egentlig og hvordan kan virksomheder sikre sig mod sminkede emissionstal fra leverandørerne?

Klimadata har efterhånden fået næsten ligeså stor betydning som finansielle data – ligesom det er helt essentielt at have styr på sine omkostninger er det for mange virksomheder vigtigt at have overblik over CO₂-aftryk fra eksempelvis leverandører, begge dele kræver pålidelige data.

”Når du går ind og læser et finansielt regnskab kan du se forventninger til blandt andet indtjening. Det vil man også kunne fremadrettet i forhold til klima. I dag er tallene stadig usikre, men jeg forventer, at vi indenfor en kort årrække vil opleve, at virksomhederne bliver meget mere sikre i stemmeføringen omkring deres klimadata,” siger Birgitte Mogensen, formand for udvalget for bæredygtighed og samfundsansvar i Danske Revisorer FSR.

Men hvor de finansielle regnskaber er blevet udviklet gennem århundrede er indsamling og rapportering af klimadata dog stadig forholdsvis nyt – og særligt det såkaldte scope 3 aftryk, der handler om værdikæden, herunder leverandører, er vanskeligt at håndtere. Tre umiddelbare udfordringer:

• Sikre pålidelighed; indsamle og rapportere klimadata der i nøjagtighed er på linje med finansielle data
• Undgå alt for ressourcekrævende datahåndtering; klimaaftrykket for værdikæden udgør for mange selskaber klart den største og mest komplicerede post i klimaregnskabet
• Sikre troværdighed; undgå sminkede emissionstal fra leverandører

Når danske virksomheder indsamler scope 3 data, tager de ifølge Birgitte Mogensen udgangspunkt i retningslinjerne fra den international anerkendte rapporteringsstandard Greenhouse Gas Protocol (GHG).

Ifølge GHG kan scope 3 data indsamles på forskellige måder. En af dem er den forbrugsbaserede metode, der går på, at man baserer CO₂-udledningen på baggrund af omkostningen opgjort i kroner – altså, hvis man eksempelvis har købt flyrejser for 100.000 kroner, kan man beregne udledningen ved at sætte det i forhold til officielle gennemsnitlige tal for CO₂-udledning ved køb af flyrejser for 100.000 kroner.*

Den forbrugsbaserede tilgang er, som de fleste sikkert godt kan regne ud, ikke særlig nøjagtig. Ifølge Birgitte Mogensen kan den give god mening i opstartsfasen, hvor virksomheden skal danne sig et overblik over sin klimapåvirkning, men på sigt bør virksomheder vælge den såkaldt aktivitetsbaserede tilgang.**

”Når virksomhederne skal i gang med at sætte konkrete reduktionsmål for værdikæden, så bør de anvende den aktivitetsbaserede tilgang, hvor de henter aftryksdata direkte hos leverandøren. Hvis en virksomhed eksempelvis har købt flyrejser hos SAS, så skal den bede SAS om emissionsdata for de pågældende afgange. Det giver meget mere nøjagtig data, men er desværre også langt mere ressourcekrævende,” siger Birgitte Mogensen.

Når Lars Fermann, Partner og Head of Climate Change & Sustainability Services i EY, som revisor godkender virksomheders scope 3 data, skal det være oplyst, hvorvidt der er tale om forbrugsbaserede eller aktivitetsbaserede data: ”Begge dele er estimater og altså ikke udtryk for reelle aftryk. Det sagt, så er der ingen tvivl om, at det aktivitetsbaserede er det mest nøjagtige.”

Ligesom Birgitte Mogensen understreger Lars Fermann, at den aktivitetsbaserede tilgang er mere omstændig: ”Den enkelte dataindsamling er egentlig ikke så besværlig – det er mængden af data, der skal indsamles, der gør opgaven kompleks.”

Ifølge Lars Dinesen, Consulting Director i NNIT, betyder den store datamængde, at indsamlings- og rapporteringsprocessen skal automatiseres: ”I dag indsamles meget emissionsdata fra leverandører manuelt og styres i håndholdte Excel-ark, hvilket kræver enorme mandskabsressourcer og samtidig øger risikoen for fejl. Mange store virksomheder har jo tusindvis af leverandører – og selv hvis de på grundlag af en væsentlighedsanalyse vælger udelukkende at indhente data fra en beskeden procentdel af deres leverandører, er der stadig tale om meget store datamængder.”***

Lars Dinesen vurderer, at automatisering både kan øge datapålideligheden samt frigive ressourcer til at løse den ”rigtige” opgave: At reducere selskabets klimaaftryk. Og ligesom mange virksomheder for længst har automatiseret indsamlingen af finansielle data, forudser Lars Dinesen at det samme vil ske på ESG-området.

”De håndholdte regneark lever på lånt tid. Man kan sammenligne den nuværende situationen med tiden inden ERP (Enterprise Resource Planning, red.), hvor man brugte kladdehæfter til at bogføre udgifter, indtægter og den slags. På ESG-området er det ganske vist e-mail og regneark, men det er stadig håndholdt af mennesker – det kan ikke fortsætte,” siger Lars Dinesen.

Den aktivitetsbaserede tilgang, hvor man henvender sig direkte til leverandørerne for at få oplyst klimaaftrykket for de indkøbte produkter, kunne eventuelt skabe incitament til, at leverandører underdriver deres CO₂-udledninger.

Det problem er der ifølge Lars Fermann en forholdsvis simpel løsning på: ”Når vi kommer længere hen, så bliver det en konkurrencemæssig fordel for leverandørerne, at deres klimadata er godkendt af en revisor. En revisorerklæring giver klimadata troværdighed, ligesom det er tilfældet på med det finansielle regnskab – for udvalgte leverandører kan et ’supplier audit’ også komme i spil, her kan eksempelvis arbejdsforhold vurderes.”

Birgitte Mogensen er enig: ”Jeg tror ikke, at der går særlig længe, før store danske virksomheder – for at sikre troværdighed – vil begynde at efterspørge revisorgodkendt emissionsdata fra deres leverandører. Og når det sker, så vil krav til revisorgodkendt klimadata brede sig ned gennem værdikæden.”

Også Lars B. Petersen, bæredygtighedschef i NNIT, mener, at krav til revisorpåtegning er på vej:  ”Klimatal får næsten samme opmærksomhed som de finansielle. Der vil derfor være samme revisionsopmærksomhed på klimadata i fremtiden, som der er på finansielle data i dag. Med mange års købmandskab har vi fået skabt en meget stærk finansiel transparens, det vil også komme på klimaområdet.”

Og ligesom de finansielle regnskaber forventer Lars B. Petersen, at klimarapportering inden for en overskuelig fremtid vil falde oftere, eksempelvis hvert kvartal – hvilket vil være fire gange oftere end i dag, hvor klimadata typisk kun rapporteres én gang om året.

”Men det handler ikke om rapportering for rapporteringens egen skyld. Det handler om at få et overblik, man som selskab kan handle på. Det bliver helt naturlig og det vil blive brugt på samme måde som de finansielle KPI’er til at engagere de ansatte – ligesom man kan drive mennesker til at forbedre omkostningen i leverancen ved at have data, kan man motivere dem til at sænke klimaaftrykket via data” siger Lars B. Petersen.

* For mere om forbrugsbaserede scope 3 beregninger, se Erhvervsstyrelsens Klimakompas.

** Birgitte Mogensen påpeger i den forbindelse, at virksomheder bliver nødt til at udvælge, hvilke leverandører de vil hente aktivitetsbaseret emissionsdata fra – da de formentlig ikke kan gøre det fra samtlige leverandører. Den udvælgelse kan eksempelvis foregå via en forbrugsbaseret udregning, der udpeger de største poster i scope 3 regnskabet. Bemærk: På engelsk taler man om ‘spend based’ og ‘supplier specific’ som henholdsvis forbrugsbaseret og aktivitetsbaseret emissionsdata. 

*** Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev har NNIT i samarbejde med IBM udviklet en ESG-rapporteringsservice, der automatiserer selskabers indsamling og rapportering af ESG-data. Systemet er indrettet på en sådan måde, at der udgår en mail til leverandøren, hvori der er et link til systemet, som leverandørerne svarer direkte i. Selskabet har derved al data samlet et sted, med et dashboard – hvorved de håndholdte regneark undgås.