ØU Tema om finanssektorens klimaresultater: I anledning af Parisaftalens 10-års jubilæum sætter Økonomisk Ugebrev i en række interview spot på finanssektorens arbejde med klima og grøn omstilling de seneste ti år. I dette interview hilser Trine Lysholt Nørgaard, områdedirektør for Koncern Bæredygtighed i Jyske Bank, politikernes nedtoning af de omfattende krav til ESG-rapportering velkommen: De har flyttet fokus og ressourcer fra reel klimahandling. Dette er den fjerde artikel i serien om finanssektorens klimaresultater.
I 2015 indgik regeringsledere fra det meste af verden en klimaaftale i Paris, der skulle knække CO2-kurven og sparke gang i en massiv grøn investeringsbølge. Siden da er de globale CO2-udledninger steget hvert år, med undtagelse af et lille dyk i 2020, grundet Covid19-nedlukninger.
Ifølge Trine Lysholt Nørgaard, områdedirektør for Koncern Bæredygtighed i Jyske Bank, må vi konstatere, at vi ikke har formået at indfri de forhåbninger og ambitioner, vi havde i 2015 – året hvor Parisaftalen blev indgået.
”Der er gået ti år, den globale CO2-kurve burde egentlig være knækket. I stedet siger eksperter, at løbet formentlig er kørt i forhold til målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Den nedslående udvikling betyder dog ikke, at klima er blevet mindre relevant. Tværtimod er det mere relevant end nogensinde, for det skal jo løses,” siger Trine Lysholt Nørgaard.
Hun understreger, at banksektoren bestemt har en rolle at spille i den grønne omstilling – det er faktisk et lovkrav, at banker tager potentielle ESG-relaterede risici med i betragtning i forbindelse med kreditvurderinger af erhvervskunder, hvorfor ESG også er en del af dialogen med virksomhederne.
”Hovedparten af vores erhvervskunder er danske, herunder en hel del små og mellemstore virksomheder – og her kan det godt virke stort og abstrakt, hvis man taler om det globale klimaaftryk eller om at redde planeten,” siger Trine Lysholt Nørgaard.
I stedet for det globale perspektiv har Jyske Bank fokus på at gøre det konkret og nærværende for kunderne.
”Vi spørger til: Hvad skal der til for at fremtidssikre jeres virksomhed? Hvad kan I blive ramt af? Det kan eksempelvis være råvarepriser, der stiger på grund af tørke eller oversvømmelser. Og så bør selskaberne også se på deres egen påvirkning. Ingen ønsker at blive knyttet sammen med miljøsvineri eller dårlige arbejdsforhold, men hvis man ikke har styr på værdikæden, så kan man uforvarende indirekte medvirke til den slags,” siger Trine Lysholt Nørgaard.
Selvom ESG-data spiller en væsentlig rolle i mange sammenhænge, mener Trine Lysholt Nørgaard alligevel, at rapporteringskravene – særligt dem fra EU, senest med CSRD – har taget overhånd.
”ESRS’erne (standarderne der rapporteres efter, red.) indeholder over 1.100 datapunkter, som selskaber kan rapportere på. Over 70 procent er kvalitative datapunkter, som bliver til tekst. Det er derfor ikke så mærkeligt, at mange selskabers rapporter er steget kraftigt i omfang. Spørgsmålet er dog, om de efterhånden meget omfattende rapporteringskrav er endt i rapportering for rapporteringens egen skyld,” siger Trine Lysholt Nørgaard.
”Potentielt flytter rapporteringskravene fokus fra handling, fordi virksomhederne fokuserer på at leve op til reglerne frem for at skabe reelle resultater. Men heldigvis virker det til, at EU er lydhør – de har i hvert fald sat udrulningen af CSRD på pause, hvilket er godt. For det har været en stor mundfuld – og det ville det også blive for de næste virksomheder, der stod til at blive omfattet.”
Trine Lysholt Nørgaard håber, at EU-politikerne vil kunne blive enige om at nedtone de nuværende rapporteringskrav til et leje, der giver mening.
”Bæredygtighedsrapportering fylder godt 100 sider i vores seneste årsrapport. Og jeg kan da godt være i tvivl om, hvorvidt særligt de sidste 30 sider med taksonomiskemaer bliver læst og brugt til noget som helst. Jeg er bestemt tilhænger af transparens, men transparens måles ikke på mængde og antal sider, det handler i stedet om relevans og kvalitet.”
I forhold til Jyske Banks klimaregnskab afspejler udviklingen i CO2-aftrykket fra låneporteføljen ifølge Trine Lysholt Nørgaard i høj grad den samfundsmæssige udvikling. Andelen af vedvarende energi i varmeforsyningens energimiks er f.eks. en væsentlig faktor for CO2-udledningen for ejendomme.
”Når andelen af vedvarende energi i energimikset i Danmark stiger, så kan det ses i CO2-opgørelsen for vores udlånsportefølje, hvor 75 procent er udlån til ejendomme. Hvis CO2-intensiteten (ton CO2 pr. mio. kr. i udlån, red.) i udlån til ejendomme er faldet, men det i store træk skyldes udviklingen i energimikset, er det jo ikke noget, vi direkte kan tage æren for.”
Ifølge Trine Lysholt Nørgaard er det derfor vigtigt, at man ikke internt stirrer sig blind på udviklingen i bankens overordnede CO2-aftryk. I stedet handler det om at indtænke klima – og bæredygtighed mere generelt – i alle aspekter af forretningen.
”Tidligere var klima og bæredygtighed noget ekstra, vi kunne tilbyde kunderne. Og i en periode var der stort fokus på at udvikle ”grønne” produkter, som eksempelvis at tilbyde lavere renter til elbiler. Den slags produkter har vi stadig, men fokus har flyttet sig. I dag handler det om at integrere bæredygtighed ind i alle aspekter og gøre det til en del af den måde, vi driver bank på,” siger Trine Lysholt Nørgaard.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
