F&P efterlyser klimasikring: Udsatte områder kan blive umulige at forsikre

Brancheforeningen Forsikring & Pension kommer nu med en kraftig advarsel til danske politikere: Hvis klimasikringen af udsatte områder ikke kommer op i gear, risikerer vi, at der vil være steder i Danmark, som ikke kan forsikres. Baggrunden for advarslen er en ny OECD-rapport, der konkluderer, at Danmark er blandt de mest udsatte OECD-lande i forhold til klima-relaterede skader forårsaget af kraftige storme og kystoversvømmelser. Samtidig halter klimasikringen gevaldigt, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.  

I rapporten ’Economic Surveys: Denmark 2026’ konkluderer OECD, at Danmark har været rigtig god til at reducere det nationale CO2-aftryk. Til gengæld halter det gevaldigt med at foretage de nødvendige investeringer for at sikre landet mod klima-relaterede skader – og her er Danmark faktisk særligt udsat.

Ifølge rapporten har Danmark den femtehøjeste eksponering i hele OECD, der tæller 38 lande, for skader som følge af kystoversvømmelser. Det samme gælder i forhold til ødelæggelser forårsaget af kraftige storme, her ligger Danmark også nummer fem.

Rapporten får Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P, til at råbe vagt i gevær: ”Klimaforandringerne betyder vildere vejr, og de seneste år har erstatninger til vejrskader rundet fire milliarder kroner. Hvis Danmark ikke klimasikrer på et helt andet niveau end hidtil, risikerer vi som andre steder i Europa, at der vil være områder i Danmark, der ikke kan forsikres.”

Pia Holm Steffensen understreger, at selvom vi er langt fra det scenarie, hvor danske forsikringsselskaber er ude af stand til at forsikre særligt udsatte områder – så skal stat, kommuner og borgere allerede nu begynde at investere langt mere i klimasikring, end de gør i dag.

”F&P har foreslået, at Danmark årligt investerer mindst det samme beløb, som der erstattes skader for. Det er dyrt, men langt dyrere at lade stå til. DTU udgav i 2024 en rapport, der viser, at klimaforandringerne vil koste Danmark cirka 400 milliarder kroner over de næste 100 år, hvis vi vælger at sidde på hænderne. Men med en investering i klimatilpasning i størrelsesordenen 130 milliarder undgår vi hovedparten af skaderne – det er et regnestykke med en ret enkel konklusion,” siger Pia Holm Steffensen.

Hun vurderer, at lovgivningen på området er fragmenteret og visse steder ligefrem forældet. Derfor har F&P spillet ud med en række forslag til, hvordan klimatilpasning og sikring kan få større vægt i lovgivningen.

I rapporten ’Fremtidens vilde vejr – er Danmark klar?’ foreslår F&P, at Bygningsreglementet ændres til, at ”alt byggeri i kystnære områder skal klimasikres, så byggeriet minimum kan klare en 50-års begivenhed. Samtidig bør det drøftes, om det fremover er hensigtsmæssigt, at kommunerne kan give tilladelse til at bygge i lavtliggende områder, som samtidig er sårbare overfor oversvømmelse.”

Pia Holm Steffensen peger desuden på, at regulering på visse områder står i vejen for effektiv klimasikring. ”Det gælder blandt andet EU’s vandrammedirektiv og habitatdirektiv, som har til hensigt at beskytte natur, men ikke tager højde for klimaforandringernes påvirkning af samme natur, hvis vi ingenting gør. Men først og fremmest skal regeringen lægge en national handlingsplan.”

OECD-rapporten peger i samme retning. En stor del af ansvaret for klimasikring ligger i dag hos kommunerne. Men det er langt fra alle kommuner, der har den faglige ekspertise til at håndtere udfordringerne. Kommunerne er desuden underlagt et investerings- og gældsloft, der gør det vanskeligt at foretage de nødvendige investeringer i klimasikring.

OECD anbefaler: “To allow these new adaptation spending needs to be met, the investment ceiling and borrowing restrictions should be made more flexible for local projects (…). A national fund dedicated to finance preventive and adaptation actions and not restricted to coastal protection would help meet the cost of adaptation and could contribute to ensuring coordination across different municipalities.”

Kunne de danske pensionsselskaber spille en rolle – ligesom branchen allerede har investeret milliarder i grøn omstilling? I 2019 gav den danske pensionsbranche tilsagn om at investerer 350 milliarder kroner frem mod 2030 i grøn omstilling. Da investeringerne rundede 343 milliarder i 2024, blev målet opjusteret til 450 milliarder kroner.

”Nu ligger der en stor klimasikringsregning og venter lige rundt hjørnet. Klimasikring som diger, højvandsporte og regnvandsbassiner bliver lige så vigtig en del af mange danskeres liv i fremtiden, som veje og broer er det nu. Det bliver en kompleks og investeringstung opgave – og derfor bør det undersøges, om der kan skabes OPP-modeller med private investorer som f.eks. pensionsselskaber. I dag findes endnu ikke en finansieringsform, der kan fungere for store klimasikrings-projekter,” siger Pia Holm Steffensen.