Guide for ØU Klima Rating 2025: Sådan opnås den højeste score

I næste års Klima Rating for C25, life science branchen og 25 store unoterede danske selskaber tilføjes to nye målepunkter til vores årlige klimarating, der gør status over danske selskabers aktuelle evner til at levere klimaresultater. De nye målepunkter – som begge omhandler udvikling i CO2-intensitet, dvs. ton CO2 pr. omsat krone – erstatter målepunkter omkring vedvarende energiandel og reduktion af scope 1 og 2 aftryk det seneste år. Kravene til at opnå point for klimarapportering strammes også, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen, der her præsenterer en udførlig guide til ØU Klima Rating 2025.

Økonomisk Ugebrevs Klima Rating 2025 er opdelt i tre selskabskategorier: Life science, C25 og 25 store unoterede selskaber. Vinderne i de to første kategorier kåres i foråret 2025, hvorimod ratingen for de 25 store unoterede først offentliggøres i efteråret, da unoterede selskaber typisk offentliggør klimadata senere end noterede selskaber.

Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for 2025 gør status over de store danske selskabers aktuelle evner til at levere klimaresultater, baseret på syv konkrete målepunkter. Udover den traditionelle ØU Klima Rating har Økonomisk Ugebrev også udviklet en særlig klimarating for banksektoren – læs mere her.

CO2-reduktionsmål Inspireret af SBTi

Fem af ratingens syv målepunkterne angår CO2-reduktioner. De konkrete reduktionsmål er inspireret af Science Based Targets initiative (SBTi), der i sin Progress Report 2021 proklamerer: “An annual 4.2% emissions reduction is required for 1.5ºC-aligned science-based targets. A typical SBTi-approved company has been even more ambitious than the 1.5ºC trajectory, with a linear rate of 8.8% scope 1 and 2 reductions a year during the period with approved targets.”

Da scope 1 og 2 for mange selskaber udgør en yderst beskeden del af deres samlede klimaaftryk, har vi valgt at lade ovenstående reduktionsmål omfatte scope 3, der omhandler værdikæden, herunder leverandører.

Udover de SBTi-inspirerede målepunkter indgår et målepunkt om transparens samt et målepunkt, der tildeler point til virksomheder, der anser klimadagsordenen for så væsentlig, at klimaresultater er en integreret del af topchefens bonusprogram. Der er en udførlig forklaring af de syv målepunkter nederst i denne artikel.

Nye målepunkter: Udvikling i CO2-intensitet

I 2025 introducerer vi to nye målepunkter, som omhandler udviklingen i selskabers intensitetsaftryk, her forstået som antal ton udledt CO2 pr. omsat million kroner. Derved får selskaber, der har udvidet forretningen markant, mulighed for at opnå point, selvom de ikke har reduceret deres CO2-aftryk i absolutte termer. Samtidig tildeles virksomheder, hvis markante CO2-reduktioner for mestendels skyldes forretningsnedgang, ikke point i disse to målepunkter – hvorved de har vanskeligere ved at opnå en topplacering i ratingen.

Det første nye målepunkt tildeler virksomheder, der har reduceret deres intensitetsaftryk (scope 1, 2 og 3) med mindst 4,2 procent i forhold til sidste år, 1 point. Hvis reduktionen er mindst 8,8 procent, så tildeles 2 point.

Eksempel: Det seneste år har Novo Nordisk øget sit samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk fra 2,5 millioner ton i 2022 til 3,8 millioner ton i 2023, altså en stigning på 53 procent. Samtidig har Novo Nordisk øget forretningen: Omsætningen er steget fra 177 milliarder kroner i 2022 til 232 milliarder kroner i 2023, altså en stigning på 31 procent.

Det betyder, at klimaaftrykket er steget mere end forretningsvæksten, hvilket kan ses i intensitetstallet. CO2-intensiteten er hos Novo Nordisk det seneste år steget fra 14 ton pr. omsat million kroner til 16 ton, altså en stigning på 13 procent. Et lignende resultat vil give nul point i dette målepunkt.

Det andet nye målepunkt tildeler virksomheder, der har reduceret deres intensitetsaftryk (scope 1, 2 og 3) med mindst 12,6 procent de seneste tre år, 1 point. Hvis reduktionen er mindst 26,4 procent, så tildeles 2 point.

Eksempel: Da Novo Nordisk i egne officielle rapporter ikke leverer fyldestgørende klimadata for selskabets samlede scope 1, 2 og 3 udledninger tre år tilbage, i dette tilfælde for 2023 og 2020, kan vi ikke udregne udviklingen i CO2-intensiteten. En lignende rapportering vil give nul point i dette målepunkt.

De to nye målepunkter erstatter målepunktet vedrørende reduktion i selskabernes scope 1 og 2 udledninger det seneste år. Scope 1 og 2 udgør for de fleste selskaber en meget begrænset del af det samlede klimaaftryk, og vi har derfor valgt så vidt muligt, at fokusere på udviklingen i det samlede aftryk, altså scope 1, 2 og 3. Da en betydelig del af selskaberne ikke har scope 3 data for det seneste fem år, holder vi dog foreløbig fast i kun at se på udviklingen i scope 1 og 2 aftrykket i målepunktet, der går fem år tilbage.

Det andet målepunkt, der droppes i næste års rating, omhandler andelen af vedvarende energi. Afskaffelsen af dette målepunkt skyldes, at selskabernes opgørelser omkring brugen af vedvarende energi er så forskelligartede, at vi i for høj grad ender med at sammenligne æbler og pærer.

Ændringerne af målepunkterne betyder, at selskaber i 2025 kan opnå 15 point i ØU Klima Rating, mod 16 i år.

Sigtet med ØU Klima Rating

De mest visionære og klima-ambitiøse virksomheder scorer ikke nødvendigvis højt i vores rating. Formålet med ratingen er først og fremmest at belønne det grønne resultat, ikke den grønne politik. Lidt på samme måde, som når ØU rater kønsdiversitet i bestyrelser. Her er det også langt hen ad vejen de faktuelle tørre tal, der er afgørende – og knap så meget de gode intentioner.

Vores rating er dog ikke perfekt. Eksempelvis kan en klimatung virksomhed, der ikke har reduceret sine CO2-udledninger nævneværdigt de sidste mange år, men som tilfældigvis i år har reduceret sit klimaaftryk ret kraftigt, opnå en pæn placering.

Generelt vil virksomheder dog kun opnå gode placeringer i vores rating, hvis de på både kort og mellemlangt sigt har leveret klimaresultater i form af betydelige CO2-reduktioner, rapporterer ordentligt herom samt tager klima så alvorligt, at det er integreret i topchefbonussen. Omvendt vil virksomheder, der lader det blive ved skåltalerne, næppe kunne stryge helt til tops.

Data indsamles fra selskabernes egne rapporter

I lighed med sidste år indgår der i dette års rating kun data, som virksomhederne offentliggør i deres egne officielle rapporter. Tidligere har vi accepteret data indleveret til og udgivet af CDP, men det har vi valgt at holde op med: CDP har nemlig begrænsninger på, hvor mange rapporter man kan tilgå som ekstern bruger (hvorved oplysninger på CDP ikke kan betragtes som offentligt tilgængelige).

Desuden udgiver virksomhederne selv hvert år omfattende ESG-rapporter eller lign., hvori klima spiller en central rolle – i det lys forekommer det rimeligt at forvente, at virksomhederne selv udgiver al relevant klimadata. Dertil kommer, at der sommetider er forskel på selskabers CDP-klimadata og de klimadata, selskaberne præsenterer i deres egne officielle rapporter.

Forklaring af målepunkter

Målepunkt 1: Pointtildeling: Virksomheder, der har reduceret deres samlede scope 1, 2 og 3 udledninger med mindst 4,2% i forhold til sidste år, tildeles 1 point. Virksomheder, der har reduceret deres samlede scope 1, 2 og 3 udledninger med mindst 8,8% i forhold til sidste år, tildeles 2 point.

Yderligere info: For at opnå point skal væsentlige dele af CO2-aftrykket fra værdikæden indgå i virksomhedens scope 3 klimarapportering. Det betyder eksempelvis, at produktionsvirksomheder så vidt muligt skal inddrage aftrykket fra leverandørkæden (aftryk fra flyrejser og medarbejdernes transport til og fra arbejde er ikke nok). Desuden skal der være tale om opdateret scope 3 data, hvilket indebærer, at der skal være tale om 2024-data.

Målepunkt 2: Pointtildeling: Virksomheder, der har reduceret deres intensitetsaftryk (scope 1, 2 og 3), forstået som ton udledt CO2 pr. omsat million kroner, med mindst 4,2% i forhold til sidste år, tildeles 1 point. Virksomheder, der har reduceret deres intensitetsaftryk med mindst 8,8% i forhold til sidste år, tildeles 2 point.

Målepunkt 3: Pointtildeling: Virksomheder, der de seneste tre år har reduceret deres samlede scope 1, 2 og 3 udledninger med mindst 12,6%, tildeles 1 point. Virksomheder, der de seneste tre år har reduceret deres samlede scope 1, 2 og 3 udledninger med mindst 26,4%, tildeles 2 point.

Yderligere info: De seneste tre år skal forstås som tre år tilbage, eksempelvis fra 2024 til 2021.

Målepunkt 4: Pointtildeling: Virksomheder, der de seneste tre år har reduceret deres intensitetsaftryk (scope 1, 2 og 3), forstået som ton udledt CO2 pr. omsat million kroner, med mindst 12,6%, tildeles 1 point. Virksomheder, der de seneste tre år har reduceret deres intensitetsaftryk med mindst 26,4%, tildeles 2 point.

Målepunkt 5: Pointtildeling: Virksomheder, der de seneste fem år har reduceret deres samlede scope 1 og 2 udledninger med mindst 21%, tildeles 1 point. Virksomheder, der de seneste fem år har reduceret deres samlede scope 1 og 2 udledninger med mindst 44%, tildeles 2 point.

Yderligere info: Hvis et selskab indenfor de seneste 15 år har reduceret sit samlede scope 1 og 2 aftryk med mindst 90% (og oplyst herom i officielle offentliggjorte rapporter), så tildeles selskabet automatisk 2 point i målepunkt 2. Bemærk, der skal være tale om sammenlignelig scope 1 og 2 data for perioden.

Målepunkt 6: Pointtildeling: Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger for 2024, tildeles 1 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger for 2024, 2023 og 2022, tildeles 2 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger for 2024, 2023, 2022, 2021 og 2020, tildeles 3 point.

Yderligere info: For at opnå point skal betydelige dele af værdikædeaftrykket indgå i scope 3 rapporteringen.

Målepunkt 7: Pointtildeling: Virksomheder, hvor det af deres vederlagsrapport, årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport klart og tydeligt fremgår, at der indgår klimakomponenter i topchefens bonusprogrammer, tildeles 1 point. Virksomheder, der i deres vederlagsrapport, årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport klart og tydeligt har oplyst, at der indgår klimakomponenter i topchefens bonusprogram og hvor det samtidig klart fremgår, at klimakomponenterne udgør mindst 10% af enten det kortsigtede eller langsigtede incitamentprogram, tildeles 2 point.

Yderligere info: Virksomheder, der ikke har integreret klimakomponenter i topchefens bonusprogrammer eller ikke har oplyst klart og tydeligt herom, tildeles 0 point. Med klart og tydeligt menes, at det skal fremgå af ovenfor nævnte dokumenter, at topchefbonussen (blandt andet) afhænger af virksomhedens klima-resultater (og ikke blot af ESG, bæredygtighed mm.).