Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Klima Rating 2025 for life science: Bavarian, Coloplast og GN vinder

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 25. marts 2025 kl. 17:58

Pensionskassers regnskaber over CO2-aftryk er fulde af huller

Bavarian Nordic, Coloplast og GN vinder Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for life science-sektoren 2025, alle med syv point ud af 15 mulige. Vindervirksomhedernes middelmådige score illustrerer, at life science-branchen halter langt efter det øvrige erhvervsliv på klimaområdet. I bunden af listen ligger biotekkometen Gubra med blot et point, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen. Dette er artikel nummer fire i Økonomisk Ugebrevs årlige Klima Rating, som omfatter over 50 store noterede og unoterede selskaber  

Bavarian Nordic, Coloplast og GN indtager førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs årlige Klima Rating for life science-branchen. Alle tre selskaber kan fremvise reduktioner af deres CO2-aftryk på enten kort eller mellemlangt sigt.

Eksempelvis har Bavarian Nordic det seneste år reduceret sit samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk fra 98 tusind ton i 2023 til 54 tusind ton i 2024, altså en reduktion på 44 procent. Den markante reduktion skyldes ifølge årsrapporten hovedsageligt et fald i de indirekte udledninger knyttet til indkøb af varer, services og udstyr, der hører under scope 3.

GN har ikke sammenlignelige klimadata for det seneste år, men kan til gengæld fremvise en solid reduktion af selskabets samlede CO2-aftryk de seneste tre år – fra 359 tusind ton i 2021 til 261 tusind ton i 2024, altså en reduktion på 27 procent. En lignende CO2-reduktion har Coloplast leveret i forhold til selskabets scope 1 og 2 aftryk, som omhandler egne operationer, de seneste fem år – fra 24 tusind ton i 2019 til 17,5 ton i 2024.

De tre vindervirksomheder opnår hver 7 point ud af 15 mulige, hvorved ingen af dem for alvor imponerer. Samlet set opnår undersøgelsens 12 life science-selskaber en gennemsnitsscore på 4,6, hvilket er langt under snittet for C25-selskaber fra andre brancher, som er på 6,5.*

Som det fremgår af nedenstående tabel er pointhøsten for life science-selskaberne yderst beskeden i særligt målepunkt 4 og 5 – for at opnå point i disse punkter skal virksomheden have reduceret enten sit samlede absolutte CO2-aftryk eller intensitetsaftrykket fra 2021 til 2024 med mindst 12,6 procent. Kun GN og Lundbeck opnår point i disse to målepunkter – yderligere detaljer om målepunkter findes nederst i denne artikel.

I bunden af listen ligger biotekkometen Gubra med blot et point. Bundplaceringen kan umiddelbart overraske, i lyset af at bæredygtighed er en integreret del at Gubras strategi og forankret i selskabets forretningsmodel. Gubra investerer ti procent af selskabets resultat før skat i bæredygtige initiativer og har et mål om at blive CO2-negative inden 2030.

Mere konkret skyldes den dårlige placering, at Gubra kun rapporterer fyldestgørende for sit scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk for 2024 og ikke for forudgående år – derved kan selskabet ikke opnå point i de første fem målepunkter, der alle omhandler reduktioner på kort og mellemlangt sigt.

Ifølge Henrik Blou, CEO i Gubra, har selskabets fokus på bæredygtighed altid været drevet af et ønske om at gøre en reel forskel i den virkelige verden. Derfor har selskabet over årene investeret i større konkrete projekter som skovrejsning på Langeland og en solcellepark på Sjælland.

”Vi har for år tilbage truffet et strategisk valg om at investere 10 procent af vores overskud før skat i klima- og biodiversitetsprojekter, som kan være med til at løse de store udfordringer, vi står overfor. Vi har i 2024 valgt at prioritere at udarbejde et fuldt scope 1, 2 og 3 klimaregnskab, og derfor har vi ikke sammenlignelige klimadata for de foregående år.”

ØU: Har Gubra sat mål for at reducere CO2-aftrykket for scope 3, herunder leverandørkæden?

”I 2025 er vores ambition at forpligte os til SBTi og i denne proces sætte mål for scope 1, 2, og 3, hvor CO2 aftrykket fra vores leverandører selvfølgelig også er afgørende at medtænke,” siger Henrik Blou.

Han oplyser desuden, at Gubra fra 2025 vil indarbejde klimakomponenter i topledelsens incitamentprogrammer, hvorved selskabet næste år vil opnå point i målepunkt 7, der netop omhandler klima i topchefbonus.

*C25 fra andre brancher består af de resterende 11 C25-selskaber, der ikke tilhører life science eller banksektoren. Bankerne har deres egen rating, med specielt designede målepunkter – her er det muligt at opnå maksimalt 12 point.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har udviklet et rating-redskab, der på baggrund af en række enkle og konkrete målepunkter udpeger hvilke virksomheder, der er bedst på klima. ØU Klima Rating 2025 for life science-branchen består af følgende syv målepunkter:

  • Reduktion i scope 1, 2 og 3 aftryk i forhold til sidste år
  • Reduktion i scope 1, 2 og 3 intensitetsaftryk (CO2 pr. omsat mio. kr.) i forhold til sidste år
  • Reduktion i scope 1, 2 og 3 aftryk tre år tilbage
  • Reduktion i scope 1, 2 og 3 intensitetsaftryk tre år tilbage
  • Reduktion i scope 1 og 2 aftryk fem år tilbage
  • Klimarapportering scope 1, 2 og 3 antal år
  • Klimakomponenter i topchefbonus

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2025 har vi indsamlet klimadata fra tolv life science-selskaber og på den baggrund tildelt virksomhederne point for hvert af de syv målepunkter (en mere udførlig beskrivelse af de syv målepunkter og pointtildelingen findes her).

Alle virksomhederne har inden udgivelsen fået tilsendt undersøgelsens relevante klimaoplysninger, som ØU har identificeret. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at kommentere vores tal – og vi har i enkelte tilfælde korrigeret data.

Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved research assistent Jesper Vorup og redaktør Claus Strue Frederiksen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Controller med revisionsbaggrund
Region Nord
Udløber snart
Analytisk stærke konsulenter søges til Dansk Fjernvarmes analyseenhed og til interessevaretagelse af affaldsenergien
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank