Klima Rating Nordiske Storbanker: Jyske Bank i top, DNB og Swedbank dumper

Jyske Bank vinder suverænt Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for Nordiske Storbanker 2025. Nordea opnår kun halvt så mange point som Jyske, men kan alligevel indtage andenpladsen. Helt i bund ligger norske DNB og svenske Swedbank, begge med nul point ud af 20 mulige. Redaktør Claus Strue Frederiksen præsenterer her resultaterne af ØU’s Klima Rating for syv nordiske storbanker. Ratingen fokuserer på bankernes evne til at reducere CO2-aftrykket fra udlån og investeringsporteføljen – visse bankers lave pointhøst skyldes dog på lange stræk mangelfuld klimarapportering.         

Med ni point ud af 20 mulige stryger Jyske Bank til tops i Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for Nordiske Storbanker 2025. Den danske storbank leverer markante reduktioner i CO2-aftrykket for udlånsporteføljen, på både kort og mellemlangt sigt.

Jyske Bank har også reduceret intensitetsaftrykket for den samlede udlånsportefølje fra 2,49 tCO2 pr. mio. kr. i 2023 til 2,23 i 2024, altså en reduktion på 10 procent. Det udløser 2 point i målepunkt 1 (se mere om ratingens målepunkter nederst i denne artikel).

Jyske Bank har også reduceret intensitetsaftrykket for udlån på den lidt længere bane, fra 2,85 tCO2 pr. mio. kr. i 2021 til 2,23 i 2024, altså en reduktion på 22 procent – hvilket resulterer i 1 point i målepunkt 2.

Det er anden gang i år, at Jyske Bank vinder Økonomisk Ugebrevs Klima Rating. Banken vandt også forårets rating for den danske banksektor. Denne rating byggede imidlertid på helt andre målepunkter – hvilket understreger, at Jyske Bank i år har leveret et klimaregnskab, der slår både danske og nordiske konkurrenter på en lang række centrale parametre.

Trine Lysholt Nørgaard, områdedirektør for Koncern Bæredygtighed i Jyske Bank, ser førstepladsen som en anerkendelse af bankens mangeårige arbejde med klima og CO2-reduktion.

”CO2-udledningen fra udlånsporteføljen udgør størstedelen af vores samlede klimaaftryk, og udviklingen i Jyske Banks CO2-udledning er tæt forbundet med udviklingen hos kunderne. Vi arbejder målrettet på at engagere både privat- og erhvervskunder i omstillingen – blandt andet gennem dialog, partnerskaber og finansielle produkter,” siger Trine Lysholt Nørgaard.

Ifølge Trine Lysholt Nørgaard har Jyske Bank særligt fokus på sektorer som landbrug, vejtransport, ejendomme og personbiler – hvilket er områder, der enten har høj udledningsintensitet eller udgør en væsentlig del af bankens portefølje.

”For disse sektorer har vi fastsat reduktionsmål for 2030 og har et forstærket fokus, blandt andet gennem ESG-kundemøder og uddannelsesaktiviteter målrettet vores specialafdelinger indenfor landbrug og ejendomme,” siger Trine Lysholt Nørgaard.

Nordea: Manglende rapportering koster point

Nordea indtager andenpladsen i dette års rating, med 5 point ud af 20 mulige. Den knap så prangende pointhøst skyldes i høj grad Nordeas rapporteringspraksis. Den finske storbanks årsrapport for 2024 fylder i alt 384 sider, heraf udgør ESG-regnskabet over 100 sider – med klima som det klart største fokusområde.

På trods af den omfangsrige rapportering mangler Nordeas årsrapport for 2024 en del at de (for denne rating) relevante oplysninger om udviklingen i klimaaftrykket for udlåns- og investeringsporteføljen. Faktisk afskære de manglende oplysninger Nordea muligheden for at opnå point i halvdelen af ratingens målepunkter.

Eksempelvis oplyser Nordea ikke om udviklingen i intensitetsaftrykket for den samlede udlånsportefølje for 2024-23, hvorved Nordea ikke kan opnå point i målepunkt 1.

I et svar til Økonomisk Ugebrev medgiver Nordea, at 2024-data for intensitetsaftrykket for udlånsporteføljen ikke findes direkte i rapporten, men at de er nemme at regne sig frem til ved at parre finansiel data med klimadata for udlånsporteføljen.

Samme type data for 2023 kan findes i bankens forrige årsrapport. Derved kan man ifølge Nordea regne sig frem til, at intensitetsaftrykket for udlån er faldet 11 procent det seneste år – hvilket umiddelbart ville resultere i 2 point i målepunkt 1.

Nordea opnår dog ikke point i målepunkt 1. Som det fremgår af den opdaterede guide til ØU Klima Rating for banker, stiller ØU krav til transparent og klar kommunikation. Kravene indebærer blandt andet, at bankerne selv skal offentliggøre de relevante data om eksempelvis CO2-intensitet direkte (ØU omregner ikke). Desuden skal alle for ratingen relevante data fremgå af bankens seneste rapport (data fra ældre rapporter indgår ikke).

Som vi noterer i guiden, er kravene ikke vanskelige at opfylde, tværtimod. I Jyske Banks ESG Fact Book 2024 findes ét skema, der indeholder alle de data – og mere til – der anvendes i ratingen. Det kan således ikke være af pladshensyn, at Nordea undlader at bringe dataene i sit omfangsrige klimaregnskab.

Ifølge de oplysninger, vi har modtaget fra Nordea, ville en (for ratingen) fyldestgørende rapporteringspraksis have indbragt en del flere point og måske endda have bragt den finske storbank helt op på siden at Jyske Bank. Så det bliver altså let for den nordiske storbank at score betydeligt højere i næste års rating.

Danske Bank: Manglende CO2-reduktioner det seneste år

Danske Bank ender i midten af feltet, med fire point. Den beskedne pointhøst skyldes blandt andet, at Danske Bank ikke har formået at reducere CO2-aftrykket for hverken udlån eller investeringer det seneste år. Det betyder, at Danske Bank får nul point i alle de af ratingens målepunkter, der omhandler udvikling i CO2-aftrykket 2024-23 (hvilket er halvdelen af målepunkterne).

Eksempelvis er CO2-intensiteten i Danske Banks samlede udlånsportefølje 3,9 tCO2 pr. mio. kr. i både 2024 og 2023, altså ingen reduktion – hvilket betyder, at Danske Bank ikke opnår point i målepunkt 1.

I de målepunkter, som går tre år tilbage, klarer Danske Bank sig bedre. Danske Bank opnår eksempelvis point i målepunkt 2, fordi banken fra 2021 til 2024 har reduceret intensitetsaftrykket for udlån fra 5,2 tCO2 pr. mio. kr. til 3,9 – altså en reduktion på 25 procent.

Thorbjørn Lundholm Dahl, Head of Climate & Nature i Danske Bank, understreger overfor Økonomisk Ugebrev, at Danske Bank fokuserer på at skabe klimaresultater på den lange bane. Han fremhæver i den forbindelse, at banken siden 2020 markant har reduceret de såkaldt finansierede emissioner, der dækker over CO2-aftrykket fra både udlån og investeringer, lagt sammen.

“Virksomhedernes omstilling er et langsigtet maraton, ikke et sprint. Kortsigtede udsving i data er forventelige, men vi fokuserer på de langsigtede fremskridt. Siden 2020 har vi set et fald på 33 procent i vores finansierede scope 1 og 2 emissioner, og vi ser en stærk indsats fra vores kunder på tværs af sektorer i deres omstilling,” siger Thorbjørn Lundholm Dahl.

DNB og Swedbank: Ekstrem mangelfuld rapportering

I bunden af tabellen med nul point ud af 20 mulige ligger norske DNB og svenske Swedbank. For begge storbankers vedkommende skyldes den ringe pointhøst ekstrem mangelfuld rapportering. Ingen af de to banker rapporterer om udviklingen i CO2-aftrykket for den samlede udlånsportefølje eller for investeringer tilbage i tiden. Den manglende transparens gør det umuligt at vurdere de to bankers klimaresultater på helt centrale målepunkter.

Begge banker har dog klimadata for 2024 – men altså uden sammenlignelige data fra tidligere år – man kan derfor håbe på, at deres rapportering fremadrettet vil gøre interessenter i stand til at følge udviklingen i udlåns- og investeringsporteføljen.

Som det fremgår af nedenstående tabel undlader andre storbanker også at oplyse om udviklingen i CO2-aftrykket for udlåns- og/eller investeringsporteføljen, selv på den helt korte bane. De tre C25-banker – Danske Bank, Jyske Bank og Nordea – oplyser i denne sammenhæng klart bedst.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har udviklet et rating-redskab, der på baggrund af en række enkle og konkrete målepunkter udpeger hvilke banker, der er bedst på klima. ØU Klima Rating for Banker består af følgende ti målepunkter:

1. Reduktion af CO2-intensiteten for udlån i forhold til sidste år
2. Reduktion af CO2-intensiteten for udlån tre år tilbage
3. Reduktion af CO2-intensiteten for investeringer i forhold til sidste år
4. Reduktion af CO2-intensiteten for investeringer tre år tilbage
5. Reduktion af CO2-intensiteten eller af det absolutte CO2-aftryk for udlån for højtudledende sektorkategorier i forhold til sidste år
6. Reduktion af CO2-intensiteten eller af det absolutte CO2-aftryk for udlån for højtudledende sektorkategorier tre år tilbage
7. Reduktion af det absolutte CO2-aftryk for udlån i forhold til sidste år
8. Reduktion af det absolutte CO2-aftryk for udlån tre år tilbage
9. Reduktion af det absolutte CO2-aftryk for investeringer i forhold til sidste år
10. Reduktion af det absolutte CO2-aftryk for investeringer tre år tilbage

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2025 har vi indsamlet klimadata fra bankerne og på den baggrund tildelt point for hvert af de ti målepunkter (en mere udførlig beskrivelse af de seks målepunkter og pointtildelingen findes her).

Alle syv storbanker har inden udgivelsen fået tilsendt undersøgelsens relevante klimaoplysninger, som ØU har identificeret.

Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved research assistent Christopher Toft Christensen og redaktør Claus Strue Frederiksen.