Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Klima Rating top-23 unoterede: Hempel i top, ECCO skuffer

Claus Strue Frederiksen

onsdag 12. november 2025 kl. 17:56

Michael Hansen, Group President & CEO i Hempel

Hempel vinder årets udgave af ØU Klima Rating for store unoterede selskaber, med 9 point ud af 15 mulige. Lige efter følger Rambøll, REMA1000 og VELUX. Mange af selskaberne kan fremvise markante CO2-reduktioner det seneste år. Kun få opnår point i målepunkter, der går længere tilbage i tiden. Flere selskaber har nemlig ikke sammenlignelige klimadata mere end to år tilbage. I bunden af ranglisten ligger Dagrofa og ECCO med nul point, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne gennemgang af Klima Rating for store unoterede selskaber 2025.  

Hempel indtager førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for store danske unoterede selskaber i 2025. Som det eneste af de 23 selskaber i dette års rating, opnår Hempel point i seks ud af ratingens syv målepunkter (se mere om målepunkter nederst i artiklen).

Hempel har blandt andet reduceret sit CO2-aftryk fra 3 millioner ton i 2023 til 2,8 millioner ton i 2024, en reduktion på 6 procent. Hempel har også nedbragt CO2-aftrykket fra egne operationer, det såkaldte scope 1 og 2 aftryk, de seneste fem år med 56 procent.

Michael Hansen, Group President & CEO i Hempel, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Hempel har et ambitiøst mål for scope 1 og 2 CO2-aftrykket – og at selskabet har fulgt op med konkrete handlingsplaner.

”Vi har så vidt muligt udfaset fossile brændsler og sikret brug af vedvarende energi på vores fabrikker globalt. Størstedelen af vores emissioner ligger dog i Scope 3 (værdikæden, red.). Her arbejder vi målrettet med at forstå vores kunders udfordringer og arbejder strategisk med vores leverandører. Derved kan vi levere de løsninger, der hjælper vores kunder med at opnå deres egne effektivitets- og bæredygtighedsmål,” siger Michael Hansen.

Det er tredje år i træk, at Hempel er med i toppen af ØU Klima Rating – i 2023 lå selskabet nummer et, mens det blev til en fjerdeplads sidste år.

”Vi er stolte af at vi igen i år ligger i top, for det reflekterer vores fokus på bæredygtighed. Vi begyndte at rapportere vores klimadata i 2017 og integrerer bæredygtighedsindikatorer i alt fra produktudviklingsprocesser til indkøbsprocesser. Samtidig skaber vi synlighed omkring bæredygtighed og klimapåvirkning for vores kunder og gør bæredygtighed til en aktiv del af dialogen med dem,” siger Michael Hansen

ECCO og Dagrofa skraber bunder

I bunden af listen ligger Dagrofa og ECCO, begge med nul point. De to virksomheders rapporteringspraksis på klimaområdet er så mangelfuld, at det er umuligt at vurdere, hvorvidt deres arbejde med klima og grøn omstilling har båret frugt eller ej.

I årsrapporten-2023 oplyser ECCO ellers, at selskabet fremadrettet ville oplyse om sit klimaaftryk: ”Going forward, annual carbon accounting will be conducted.” Det er dog endnu ikke sket.

Den ringe rapporteringspraksis forhindrer dog ikke ECCO i at markedsføre sig som en grøn frontløber. I seneste årsrapport meddeler skogiganten: “In 1999, our founder set a visionary goal for ECCO; to lead in environment, health, and safety while championing sustainable development. This commitment still drives us today.”

Økonomisk Ugebrev har spurgt ECCO, hvordan det at være grøn frontløber hænger sammen med, at ECCO er et af de eneste store danske selskaber, der ikke rapporterer om sit samlede klimaaftryk – samt hvornår ECCO forventer at rapportere om selskabets samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk.

ECCO’s presseteam har sendt følgende kortfattede kommentar: ”ECCO vil planmæssigt i forbindelse med årsregnskabet for 2025 fremlægge relevant information om den pågående indsats med bæredygtighed og klimamål.”

Med en gennemsnitlig score på blot fire point ud af 15 mulige klarer de store unoterede selskaber sig dårligere end de børsnoterede i C25, der i gennemsnit opnåede 5,7 point. Den ringe pointhøst for de unoterede bunder blandt andet i, at mange af selskaberne ikke offentliggør sammenlignelige klimadata, der går tilbage til 2021 – hvilket er en betingelse for at kunne opnå point i målepunkt 3 og 4.

Det gælder Danish Agro og Grundfos, der begge kan fremvise solide CO2-reduktioner det seneste år. Men de rapporterer ikke om deres samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk for 2021, og derfor opnår de ikke point i målepunkt 3 og 4.

Blandt de 23 unoterede selskaber er det faktisk kun VELUX, der kan fremvise en tilstrækkelige stor CO2-reduktion i perioden 2024-21, til at opnå point i målepunkt 3. Hos C25 opnår hvert fjerde selskab point i dette målepunkt.

Sammen med REMA1000 og Rambøll indtager VELUX dette års andenplads, med 8 point ud af 15 mulige. Det er tredje år i træk, at VELUX er med i toppen af Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for store unoterede selskaber – i 2024 vandt VELUX, i 2023 blev selskabet nummer 2.

Wouter de Groot, chef for bæredygtighed i VELUX Gruppen, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at man i VELUX er stolte af rangeringen, som afspejler selskabets dedikerede indsats over mange år: ”Vi vil fortsætte med at investere i at reducere emissioner både i vores egne aktiviteter og værdikæde ved at gå forrest med nye initiativer inden for cirkularitet og ved at styrke samarbejdet med kunder, leverandører og andre partnere på både kort og lang sigt.”

Ændret opgørelsesmetode resulterer i lav pointscore

Nogle selskaber har i år ændret den måde, de beregner selskabets CO2-aftryk. Det gælder blandt andet Bygma, hvis 2024-klimadata – grundet ny opgørelsesmetode – ikke kan sammenlignes med tidligere år.

Elnaz Ehsani, Klima- og Bæredygtighedsdirektør i Bygma Gruppen, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Bygma har haft fokus på at forberede implementeringen af CSRD (EU’s rapporteringsdirektiv), hvilket har ændret den metodiske tilgang.

”Målet har været at skabe et solidt fundament for fremtidig bæredygtighedsrapportering og sætte tydelige ambitioner for reduktion af CO2-udledning frem mod 2030. Samtidig fortsætter vi den grønne omstilling – blandt andet gennem en mere klimavenlig lastbilflåde og initiativer, der understøtter den bæredygtige udvikling på tværs af organisationen,” siger Elnaz Ehsani.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har udviklet et rating-redskab, der på baggrund af en række enkle og konkrete målepunkter udpeger hvilke virksomheder, der er bedst på klima. ØU Klima Rating 2025 for store unoterede selskaber består af følgende syv målepunkter:

  • Reduktion i scope 1, 2 og 3 aftryk i forhold til sidste år
  • Reduktion i scope 1, 2 og 3 intensitetsaftryk (CO2 pr. omsat mio. kr.) i forhold til sidste år
  • Reduktion i scope 1, 2 og 3 aftryk tre år tilbage
  • Reduktion i scope 1, 2 og 3 intensitetsaftryk tre år tilbage
  • Reduktion i scope 1 og 2 aftryk fem år tilbage
  • Klimarapportering scope 1, 2 og 3 antal år
  • Klimakomponenter i topchefbonus

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2025 har vi indsamlet klimadata fra selskaberne og på den baggrund tildelt virksomhederne point for hvert af de syv målepunkter (en mere udførlig beskrivelse af de seks målepunkter og pointtildelingen findes her).

Alle virksomhederne har inden udgivelsen fået tilsendt undersøgelsens relevante klimaoplysninger, som ØU har identificeret. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at kommentere vores tal – og vi har i enkelte tilfælde korrigeret data.

Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved research assistent Christopher Toft Christensen og redaktør Claus Strue Frederiksen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank