Klimarapportering i pensionssektoren: PKA topper liste, PenSam i bund

Økonomisk Ugebrev har undersøgt, hvordan 10 store danske pensionsselskaber rapporterer om klimaaftrykket på deres investeringsporteføljer. PKA topper listen og rapporterer blandt andet om intensitetsaftrykket – dvs. klimaaftrykket pr. investeret million kr. – for fem separate aktivklasser, herunder aktier og infrastruktur. I bunden af listen ligger PenSam, der kun rapporterer om det overordnede intensitetsaftryk. Pensionsselskabet oplyser hverken separat for aktivklasser eller inddrager porteføljeselskabernes scope 3 udledninger i investeringsaftrykket, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.    

Økonomisk Ugebrev har undersøgt 10 store danske pensionsselskabers klimarapportering for deres investeringsporteføljer. Konkret ser vi nærmere på, hvor udførligt pensionsselskaberne rapporterer om det såkaldte intensitetsaftryk, altså udledningen af drivhusgas (GHG) pr. investeret million kroner.

Jo mere pensionsselskaberne oplyser om intensitetsaftrykket, eksempelvis fordelt på separate aktivklasser som aktier og infrastruktur, desto nemmere er det for interessenter at forstå udvikling i det enkelte pensionsselskab, men også at sammenligne klimapræstationer på tværs af selskaberne.

Vores undersøgelse viser, at der er stor forskel på pensionsselskabernes rapporteringsniveau. I toppen ligger PKA, der i selskabets seneste årsrapport oplyser om det overordnede intensitetsaftryk for investeringsporteføljen for en 5-årig periode. Oversigten viser, at PKA fra 2019 har sænket intensitetsaftrykket fra 13,4 ton CO2 pr. investeret million kroner til 6,9 ton CO2 i 2023.

De 6,9 ton CO2 pr. investeret million kroner omhandler imidlertid udelukkende porteføljeselskabernes udledninger fra egne operationer, de såkaldte scope 1 og 2 udledninger, som for de fleste selskaber udgør en beskeden del af det samlede scope 1, 2 og 3 aftryk.

Som et af de få danske pensionsselskaber oplyser PKA dog også om intensitetsaftrykket inklusiv scope 3, der omhandler porteføljeselskabernes aftryk fra værdikæden, f.eks. leverandører – hvilket er på 65,8 ton CO2 pr. investeret million kroner, altså næsten ti gange mere end intensitetsaftrykket, eksklusiv scope 3.*

PKA oplyser desuden om intensitetsaftrykket for fem separate aktivklasser, herunder aktier, virksomhedsobligationer og infrastruktur. For alle de fem aktivklasser angives der to intensitetsaftryk: Et uden og et med porteføljeselskabernes scope 3 aftryk. Nedenstående tabel illustrerer, hvordan PKA rapporterer for de forskellige aktivklasser.

Ifølge Nicolai Pilehave, finansdirektør i PKA, valgte PKA allerede i årsrapporten for 2022 at rapportere CO2-aftrykket for både scope 1, 2 og 3 – og ikke kun for den påkrævede oplysning om scope 1 og 2: ”Vi har hele tiden vidst, at scope 3 udgør langt den største del af CO2-udledningerne. Efterhånden som data blev tilgængelige, valgte vi at offentliggøre informationen. Det sagt, sker der løbende udvikling i både dataomfanget og kvaliteten, som vi følger tæt, for så vidt muligt at rapportere relevante data.”

I årsrapporten for 2023 valgte PKA igen at øge transparensen og rapportere for separate aktivklasser. ”PKA har en meget diversificeret investeringsportefølje, der gør det relevant at følge udviklingen mere granuleret. Tidligere offentliggjorde vi aftrykket for den samlede investeringsportefølje, og nu har vi også indarbejdet oplysningerne på aktivklasse niveau,” siger Nicolai Pilehave til Økonomisk Ugebrev.

AkademikerPension rapporterer separat om intensitetsaftrykket for seks aktivklasser: Aktier, Virksomhedsobligationer, Realkreditobligationer, Direkte ejede ejendomme, Private Equity og Infrastruktur.

Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer i AkademikerPension, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at rapportering om separate aktivklasser er steget de seneste år – fra tre i ansvarlighedsrapporten 2021 til de nuværende seks. Intensitetsaftrykket for aktivklasserne omhandler dog udelukkende porteføljeselskabernes scope 1 og 2 aftryk.

”Scope 3 er ikke med i vores CO2-regnskab i Ansvarlighedsrapporten endnu, fordi der er stadig ret stor usikkerhed omkring scope 3 data. Dels på grund af den dobbelttælling, der finder sted når f.eks. et selskabs scope 1 udledninger er andre selskabers scope 3 udledninger, men også fordi både estimater og rapporterede scope 3 data ofte skal tages med et gran salt eller ti,” siger Troels Børrild.

Troels Børrild understreger dog, at AkademikerPension – som andre danske pensionsselskaber – oplyser om det overordnede scope 1, 2 og 3 aftryk for aktier og kreditobligationer i selskabets lovpligtige PAI-erklæring: ”Vi har en ambition om at kunne indfase scope 3 i vores CO2-regnskab senest for 2025. Til den tid håber vi, at datakvaliteten er blevet forbedret væsentligt.”

Som det fremgår af nedenstående tabel, rapporterer PenSam om det overordnede intensitetsaftryk. Pensionsselskabet oplyser dog hverken for separate aktivklasser eller inddrager porteføljeselskabernes scope 3 udledninger i investeringsaftrykket.

Mikael Bek, ESG-chef i PenSam, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at PenSam løbende forbedrer sin ESG-rapportering: ”I 2025 forventer vi at rapportere om CO2-aftrykket på aktivklasse niveau for aktier, virksomhedsobligationer og danske ejendomme – her har rapportering indtil nu har været på aggregeret niveau.”

Han tilføjer, at specielt indsamling af data for de unoterede investeringer er en vanskelig øvelse, men at PenSam arbejder på det: ”Vi har sammen med andre pensionskasser igangsat et arbejde med at indhente ESG-data for de unoterede aktiver via spørgeskemaer, og vi har nu indsamlet tre års data på nogle af porteføljerne.”

* Det overordnede intensitetsaftryk inkl. scope 3 indgår dog i pensionsselskabernes lovpligtige PAI-erklæring. Men kun PKA og Danica Pension bringer oplysningerne i deres årsrapporter.