Vestas slår internationale peers som Goldwin og Nordex på centrale klimamålepunkter. En undersøgelse, udarbejdet af Økonomisk Ugebrev, viser, at Vestas de seneste tre år har reduceret koncernens samlede klimaaftryk mere end konkurrenterne. Også når det gælder intensitetsaftryk, altså ton drivhusgas (GHG) pr. omsat krone, er Vestas bedst. Siemens, med et årligt aftryk på 1,1 milliard ton GHG, står dog for den største reduktion det seneste år. Hele 12% – eller over 150 millioner ton GHG – har den tyske industrigigant reduceret aftrykket fra 2022 til 2023. Redaktør Claus Strue Frederiksen fortsætter her artikelserien, hvor store danske selskabers klimaresultater sammenlignes med internationale peers.
Økonomisk Ugebrev har undersøgt, hvordan Vestas klarer sig på klimaområdet i forhold til internationale peers. Undersøgelsen viser, at Vestas – ud af en peergruppe på fem globale vindmølleproducenter – er bedst i to ud af fire centrale målepunkter.
Vestas har de seneste tre år reduceret sit samlede scope 1, 2 og 3 aftryk af drivhusgas (GHG) fra 10,7 millioner ton i 2020 til 7,8 millioner ton i 2023, altså en reduktion på 27 procent. Ingen af de øvrige selskaber i peer-gruppen kan fremvise reduktioner for perioden. Eksempelvis har tyske Siemens de seneste tre år øget sit samlede scope 1, 2 og 3 GHG-aftryk fra 0,9 milliarder ton til 1,1 milliard ton, altså en stigning på næsten 20 procent.
99 procent af Siemens enorme GHG-aftryk stammer fra scope 3 kategorien use of sold products. Her indgår blandt andet den udledning, som Siemens solgte gasturbiner, udleder hos kunderne. Også når det gælder det såkaldte intensitetsaftryk, det vil sige hvor meget drivhusgas et selskab udleder set i forhold til dets omsætning, er Vestas i front.
I 2023 omsatte Vestas for 115 milliarder kroner og havde et samlet GHG-aftryk på 7,8 millioner ton. Det svarer til, at Vestas udledte 68 ton GHG pr. omsat million kroner. Til sammenligning udleder tyske Nordex 82 ton GHG pr. omsat millioner kroner, altså 20 procent mere end Vestas.
Lisa Ekstrand, bæredygtighedschef i Vestas, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at selvom Vestas ikke er i mål, så er man glad for de foreløbige resultater: ”Vores arbejde med bæredygtighed er kontinuerlig. Og selvom vi endnu ikke er i mål, er vi glade for den CO2-reduktion, vi har opnået de senere år. Især fordi CO2-besparelserne er sket, selvom vi har oplevet organisk vækst i forretningen.”
Ifølge Lisa Ekstrand er reduktionen af drivhusgas primært opnået ved at reducere emissioner fra selskabets vindmølleproduktion. Blandt andet ved hjælp af omstilling af varmesystemer på egne fabrikker, så de nu bruger elektricitet fra vedvarende energikilder.
”Vi er også i gang med en transition af vores vognpark og servicefartøjer, så de i fremtiden kører på el og biobrændstof, mens vi lige nu tester verdens første offshore-servicefartøjer, der drives af brint og metanol. Vi arbejder tillige på at udvikle ny kemi, der muliggør genbrug af kompositmaterialer i vindmøllevinger, mens vi har introduceret lavemissionstål i produktionen af vindmølletårne,” siger hun.
I forhold til reduktion af drivhusgas det seneste år må Vestas dog nøjes med en andenplads i peergruppen. Fra 2022 til 2023 reducerede Siemens sit samlede klimaaftryk med 12 procent – hvilket svarer til mere end 150 millioner ton GHG. Vestas reduktion for samme periode er noget mere beskeden: 6 procent, svarende til omkring en halv million ton GHG.
Siemens er også i front når det gælder reduktion af GHG-aftryk fra selskabets egne operationer, der dækker scope 1 og 2 aftrykket. Her har Siemens de seneste fem år reduceret sit aftryk med 88 procent – Vestas reduktion for samme periode opgøres til 16 procent.
Klimarapporteringen fra undersøgelsens to kinesiske selskaber, Goldwind og Shanghai Electric, er yderst beskeden, i hvert fald vedrørende åbenhed om centrale klimadata. Begge selskaber bruger ellers meget spalteplads på at rapportere om klima. Men ingen af dem oplyser om deres scope 3 udledninger, som ellers må formodes at udgøre hovedparten af deres samlede klimaaftryk.
Som det fremgår af nedenstående tabel melder Goldwind ganske vist om pæne reduktioner på scope 1 og 2 GHG-aftrykket de seneste fem år. Men i selskabets seneste bæredygtighedsrapport oplyses intet om scope 3 GHG-aftrykket, hvilket gør det umuligt at sammenligne selskabets klimapræstationer på centrale områder med resten af peer-gruppen.
For Shanghai Electric står det endnu værre til – her har det ikke været muligt at finde data, der gør det muligt at beregne ét eneste af undersøgelsens fire målepunkter.
Sådan har vi gjort
Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars undersøgelse af store danske selskabers klimapræstationer i forhold til internationale peers tager udgangspunkt i følgende fire målepunkter:
Målepunkt 1: Reduktion i klimaaftryk det seneste år – hvor meget har virksomheden reduceret sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning det seneste år? Eksempel: I 2022 var Ørsteds samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 13,5 millioner ton GHG. I 2023 var Ørsteds samlede aftryk faldet til 7,2 millioner ton GHG, altså en reduktion på 47 procent.
Målepunkt 2: Reduktion i klimaaftryk de seneste tre år – hvor meget har virksomheden reduceret sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning de seneste tre år? Eksempel: I 2020 var Ørsteds samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 27,2 millioner ton GHG. I 2023 var Ørsteds samlede aftryk faldet til 7,2 millioner ton GHG, altså en reduktion på 73 procent.
Målepunkt 3: Reduktion i klimaaftryk de seneste fem år – hvor meget har virksomheden reduceret sin samlede scope 1 og 2 udledning de seneste 5 år? Eksempel: I 2018 var Ørsteds scope 1 og 2 aftryk på 3,5 millioner ton GHG. I 2023 var Ørsteds scope 1 og 2 aftryk faldet til 1,6 millioner ton GHG, altså en reduktion på 55 procent.
Målepunkt 4: Intensitetsaftrykket – hvad er selskabets samlede scope 1, 2 og 3 GHG-aftryk set i forhold til omsætning? Eksempel: I 2023 omsatte Ørsted for 79.255 millioner kroner og havde et samlet GHG-aftryk på 7.2 millioner ton, hvorved Ørsted har udledt 91 ton GHG pr. omsat million kroner.
Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2024 har vi indsamlet klimadata fra selskaberne. Virksomhedernes klimarapportering er dog forskelligartet og varierende i kvalitet og prioriteringer. Derfor er klimaoplysningerne ikke altid direkte sammenlignelige på tværs af forskellige selskaber.
Vi har bestræbt os på, at undersøgelsen ikke ender med, at man sammenligner æbler og pærer. Men det er naturligvis en begrænsning, at man som ekstern part ikke kan efterprøve virksomhedernes klimadata og udregningsmetoder i detaljen.
Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved research assistent Olivia Riber og redaktør Claus Strue Frederiksen.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
