Ørsted vinder C25-selskabernes Klima Rating 2022

Økonomisk Ugebrevs Klima Rating 2022: Ørsted vinder C25 Klima Rating 2022 med maksimumpoint i fem ud af seks målepunkter. Lige efter Ørsted følger Coloplast og Danske Bank. I bunden af ranglisten ligger Bavarian Nordic med blot to point ud af 13 mulige point. I det hele taget skuffer life science-branchen med en branchescore under C25-gennemsnittet, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne gennemgang af årets klima rating.

Den øverste plads i ØU’s årlige C25 Klima Rating indtages af Ørsted, herefter følger Coloplast og Danske Bank. Disse virksomheder er kendetegnet ved ikke blot at tale om klima, men rent faktisk også levere betydelige CO₂-reduktioner. Eksempelvis har Coloplast reduceret sit samlede scope 1 og 2 aftryk med 14 procent i forhold til sidste år. I samme periode har Ørsted reduceret selskabets samlede scope 1, 2 og 3 aftryk med 25 procent. Der ligger altså konkrete initiativer bag disse virksomheders topplaceringer.

En udførlig beskrivelse af målepunkter for ØU Samfundsansvars Klima Rating findes herI bunden af årets rangliste ligger Bavarian Nordic. Med blot to point ud af 13 mulige kan man næsten sige, at det danske vaccineselskab fejler på alle planer omkring klimatænkning. Eneste lille lysglimt i buldermørket er, at selskabet trods alt rapporterer på scope 1 og 2 udledninger. Bavarian Nordic er dog ikke den eneste C25 virksomhed fra life science-sektoren, der befinder sig i den tunge ende. Demant og GN Store Nord udgør den øvrige bagtrop.

Ni C25 virksomheder, nemlig Ambu, Bavarian Nordic, Chr. Hansen, Coloplast, Demant, Genmab, GN Store Nord, Novo Nordisk og Novozymes inden for life science, får en gennemsnitscore på 5,3 point, hvilket er under gennemsnittet på 6,3 for alle C25-selskaber.

Blandt life science-virksomhederne er det kun Coloplast, Novo Nordisk og Novozymes, der med henholdsvis 10, 7 og 7 point scorer højere end C25 gennemsnittet.

Det skal dog bemærkes, at visse life science-selskabers beskedne pointhøst skyldes massive forretningsudvidelser, hvilket har påvirket deres klimaaftryk i negativ retning. Det gælder eksempelvis Chr. Hansen, hvor blandt andet opkøbene og integrationen af selskaberne UAS Labs og Jennewein har medvirket til, at den danske ingredienskoncerns samlede scope 1, 2 og 3 aftryk er steget 16,8 procent sammenholdt med forudgående år. På trods af den kortvarige stigning har Chr. Hansen siden 2019 reduceret sit samlede aftryk med 11 procent.

Modsat life science klarer finanssektoren sig umiddelbart rigtig godt. Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Tryg scorer til sammen 35 point, hvorved finanssektoren ender med en gennemsnitlig score på 8,8 point. Men der er et men – klimaaftrykket på deres låne og investeringsporteføljer mangler hos halvdelen af de danske finansgiganter.

Selvom alle fire selskaber rapporterer på scope 3 (det såkaldte upstream og downstream aftryk), er det kun Jyske Bank og Nordea, der i deres klimaregnskab oplyser om porteføljeaftrykket. Og det er bestemt ikke en uvæsentlig post – Eksempelvis ender Jyske Bank med et samlet scope 1, 2 og 3 aftryk for 2021 på 2.045.790 ton CO₂. Heraf opgøres porteføljen til 2.043.624 ton CO₂, dvs.  99,99 procent af aftrykket. Til sammenligning anslår Danske Bank sit samlede scope 1, 2 og 3 aftryk til 4.734 ton CO₂, uden porteføljen. Medtages CO₂-aftrykket fra porteføljen vil det samlede billede altså ændre sig.

Andelen af C25 virksomheder, der rapporterer på scope 1, 2 og 3, er steget markant de seneste år. I år er det kun Bavarian Nordic og Genmab, som ikke oplyser om scope 3 udledninger. Sidste år var det mere almindeligt: Her var der seks C25 selskaber, der ikke rapporterer på scope 3.

Særligt FLSmidth, der sidste år blot rapporterede på scope 1 og 2 udledninger, har forbedret sin rapporteringspraksis markant. Cementkoncernens seneste rapport, der blandt andet inkluderer CO₂-aftrykket for use of sold products, er solid klimarapportering.

Som det fremgår af ovenstående tabel, har otte C25 virksomheder inkluderet klimakomponenter i topchefbonussen (målepunkt 6). Det er flere end sidste år. Og noget tyder på, at det tal vil fortsætte med at stige, svarende til den internationale tendens.

Blandt andet har Pandora i forbindelse med datavalidering til denne rating meldt ud, at det vil fremgå af deres vederlagsrapport for 2022, at smykkegigantens topchefbonus inkluderer en klimakomponent.

Det er også værd at bemærke, at de otte virksomheder – Carlsberg, Coloplast, FLSmidth, Novo Nordisk, Novozymes, Rockwool, Tryg og Ørsted – der inkluderer klimakomponenter i topchefbonus, tilsammen scorer 62 point, dvs. et gennemsnit på 7,8 point.

Hvis vi ser helt bort fra de point, som de otte virksomheder samlet opnår ved at inkludere klima i topchefbonus, ender gennemsnitscoren for de otte selskaber på 6,8 – hvilket stadig er en del højere end C25 gennemsnittet på 6,0 (også her udregnet uden pointene fra målepunkt 6 vedr. topchefbonus).

Noget tyder altså på, at klimakomponenter i C25 selskabers variable aflønningsprogrammer ikke blot har symbolsk betydning, men at det måske endog fører til reelle klimaresultater, fordi topchefen motiveres privatøkonomisk til at fremme selskabets klimatænkning.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har udviklet et rating-redskab, der på baggrund af en række enkle og konkrete måleparametre udpeger hvilke virksomheder, der er bedst på klima. ØU Klima Rating for 2022 består af følgende seks målepunkter:

1. Reduktion i scope 1 og 2 aftryk i forhold til sidste år
2. Reduktion i scope 1 og 2 aftryk de sidste år fem år
3. Reduktion i scope 1, 2 og 3 aftryk i forhold til sidste år
4. Vedvarende energiandel
5. Klimarapportering scope 1, 2 og 3
6. Klimakomponenter i topchefbonus

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2022 har vi indsamlet klimadata fra C25 selskaberne og på den baggrund tildelt virksomhederne point for hvert af de seks målepunkter (en mere udførlig beskrivelse af de seks målepunkter og pointtildelingen findes her).

C25 virksomhedernes klimarapportering er dog meget forskelligartet og varierende i kvalitet og prioriteringer. Derfor er klimaoplysningerne ofte vanskelige at sammenligne på tværs af forskellige selskaber.

Vi har haft særlig fokus på at sikre, at ratingen ikke ender med, at man sammenligner æbler og pærer. Men det er naturligvis en begrænsning, at man som ekstern part ikke kan efterprøve virksomhedernes klimadata og udregningsmetoder i detaljen. ØU har derfor været tvunget til at basere ratingen på de oplysninger, virksomhederne angiver i officielle rapporter.

Alle C25 virksomhederne har i god tid inden udgivelsen fået tilsendt de for undersøgelsen relevante klimaoplysninger, som ØU har identificeret. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at kommentere vores tal – og vi har i enkelte tilfælde korrigeret data. Det skete eksempelvis, da en virksomhed var i stand til at påvise, at den rent faktisk i en rapport oplyser om sine scope 1, 2 og 3 udledninger, selvom vi havde noteret, at det ikke var tilfældet.

C25 virksomheden Netcompany indgår ikke i denne rating, da selskabet ikke kunne genkende de fra ØU tilsendte klimadata. Netcompany havde ikke mulighed for at fremsende det efter selskabets opfattelse korrekte klimadata inden deadline.

Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved research assistent Andreja Filipovic og redaktør Claus Strue Frederiksen.

Bemærk: Denne artikel er blevet opdateret. I den oprindelige version blev Nordea fejlagtigt udpeget som vinder, hvilket dog skyldtes fejl i vores dataindsamling og dataregistrering, som efterfølgende er blevet rettet. Vi beklager.