Rating: Ørsted slår internationale konkurrenter på centrale klimamål

Ørsted slår internationale peers som E.ON, RWE og Iberdrola på centrale klimamålepunkter. En undersøgelse udarbejdet af Økonomisk Ugebrev viser, at Ørsted har reduceret sit klimaaftryk betydeligt mere end konkurrenterne, både på kort og mellemlangt sigt. Ørsted har også det laveste intensitetsaftryk i peer gruppen. Eksempelvis udleder tyske RWE fire gange mere drivhusgas end Ørsted pr. omsat million kroner. Redaktør Claus Strue Frederiksen indleder her en artikelserie, hvor store danske selskabers klimaresultater sammenlignes med internationale peers.

Økonomisk Ugebrev har undersøgt, hvordan Ørsted klarer sig på klimaområdet i forhold til internationale peers. Undersøgelsen viser, at Ørsted – ud af en gruppe på fem europæiskbaserede energiselskaber – er bedst i tre ud af fire centrale målepunkter.

Særligt når det gælder reduktion af det samlede klimaaftryk, det vil sige inklusiv scope 3, som omfatter værdikæden herunder leverandører, er Ørsted markant bedre end konkurrenterne.

Ørsted har reduceret sit samlede scope 1, 2 og 3 aftryk af drivhusgas (GHG) fra 13,5 millioner ton i 2022 til 7,2 millioner i 2023, altså en reduktion på 47 procent. Det er markant mere end konkurrenterne. Eksempelvis er det fem gange mere end den spanske energikoncern Iberdrola, der det seneste år har reduceret sit samlede klimaaftryk med ni procent. Og dobbelt så meget som tyske RWE, der har reduceret med 23 procent.

Ørsted har desuden reduceret sit samlede scope 1, 2 og 3 GHG-aftryk med 73 procent de seneste tre år. Det er over dobbelt så meget som de næstbedste selskaber, portugisiske EDP og tyske E.ON, der i samme periode har reduceret klimaaftrykket med 35 procent. På sidstepladsen ligger RWE, som de seneste tre år blot har reduceret sit samlede GHG-aftryk med 10 procent.

Ingrid Reumert, Senior Vice President, chef for globale stakeholderrelationer i Ørsted, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Ørsted er glad for, at europæiske energiselskaber de seneste år har reduceret deres klimaaftryk betydeligt – samtidig er Ørsted naturligvis stolt over at være det energiselskab, der har leveret de største reduktioner.

”Vores arbejde stopper ikke her. Vi er på vej mod helt at udfase brugen af kul i år, og arbejder sammen med vores leverandører på konkrete initiativer til at reducere udledninger fra eksempelvis stål til vores havvindmøller,” siger Ingrid Reumert.

Også når det gælder det såkaldte intensitetsaftryk – hvor meget drivhusgas et selskab udleder set i forhold til selskabets omsætning – er Ørsted i front. I 2023 omsatte Ørsted for 79.255 millioner kroner og havde et samlet GHG-aftryk på 7.2 millioner ton. Ergo: Ørsted udledte 91 ton GHG pr. omsat million kroner. Til sammenligning udleder RWE 392 ton GHG pr. omsat million kroner, altså fire gange mere end Ørsted.

Ifølge Ingrid Reumert giver intensitetsaftrykket målt på scope 1, 2 og 3 aftryk pr. omsat million kroner en god indikation af, hvor langt en virksomhed er nået med sin grønne transformation på tværs af hele værdikæden: ”Det er trods alt handling, der tæller. Klimahandling har længe været en integreret del af Ørsteds strategi. Både disse tal og vores reduktioner af absolutte udledninger viser, hvordan Ørsted igennem den seneste årrække er lykkedes med at omsætte vores videnskabeligt baserede klimamål til konkret handling på den korte bane.”

Ingrid Reumert understreger i den forbindelse, at Ørsted var det første energiselskab i verden til at få et klimamål om netto-nul udledninger i hele værdikæden valideret af Science Based Targets initiative.

På et punkt må Ørsted dog nøjes med andenpladsen. De seneste fem år har EDP Group reduceret GHG-aftrykket fra selskabets egne operationer, det såkaldte scope 1 og 2 aftryk, med hele 73 procent. I samme periode har Ørsted reduceret sit scope 1 og 2 aftryk med 55 procent – hvilket dog stadig er dobbelt så meget som spanske Iberdrola, der blot har reduceret med 22 procent.

Økonomisk Ugebrevs undersøgelse af fem europæiske energigiganter viser, at Ørsteds klimaresultater på udvalgte målepunkter er markant bedre end selskabets nærmeste konkurrenter. Der er således fortsat god grund til at betragte Ørsted som en grøn frontløber.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars peer to peer undersøgelse af selskabers klimapræstationer tager udgangspunkt i følgende fire målepunkter:

Målepunkt 1: Reduktion i klimaaftryk det seneste år – hvor meget har virksomheden reduceret sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning det seneste år? Eksempel: I 2022 var Ørsteds samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 13,5 millioner ton GHG. I 2023 var Ørsteds samlede aftryk faldet til 7,2 millioner ton GHG, altså en reduktion på 47 procent.

Målepunkt 2: Reduktion i klimaaftryk de seneste tre år – hvor meget har virksomheden reduceret sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning de seneste tre år? Eksempel: I 2020 var Ørsteds samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 27,2 millioner ton GHG. I 2023 var Ørsteds samlede aftryk faldet til 7,2 millioner ton GHG, altså en reduktion på 73 procent.

Målepunkt 3: Reduktion i klimaaftryk de seneste fem år – hvor meget har virksomheden reduceret sin samlede scope 1 og 2 udledning de seneste 5 år? Eksempel: I 2018 var Ørsteds scope 1 og 2 aftryk på 3,5  millioner ton GHG. I 2023 var Ørsteds scope 1 og 2 aftryk faldet til 1,6 millioner ton GHG, altså en reduktion på 55 procent.

Målepunkt 4: Intensitetsaftrykket – hvad er selskabets samlede scope 1, 2 og 3 GHG-aftryk set i forhold til omsætning? Eksempel: I 2023 omsatte Ørsted for 79.255 millioner kroner og havde et samlet GHG-aftryk på 7.2 millioner ton, hvorved Ørsted har udledt 91 ton GHG pr. omsat million kroner.

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2024 har vi indsamlet klimadata fra selskaberne. Virksomhedernes klimarapportering er dog forskelligartet og varierende i kvalitet og prioriteringer. Derfor er klimaoplysningerne ikke altid direkte sammenlignelige på tværs af forskellige selskaber.

Vi har bestræbt os på, at undersøgelsen ikke ender med, at man sammenligner æbler og pærer. Men det er naturligvis en begrænsning, at man som ekstern part ikke kan efterprøve virksomhedernes klimadata og udregningsmetoder i detaljen.

Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved research assistent Olivia Riber og redaktør Claus Strue Frederiksen.