Peer Group Klima: Novo Nordisk og Lilly i bund, Roche og Sanofi i top

Novo Nordisk og Eli Lilly halter efter deres internationale konkurrenter på centrale klimamålepunkter. Det seneste år har de to medicinalgiganter øget deres klimaaftryk med over 50% – samtidig er CO2-intensiteten, dvs. ton CO2 pr. omsat krone, steget. Sidste år udledte Lilly 24 ton CO2 pr. omsat mio. kr. mod 19 ton året før, altså en stigning på 27%. I toppen af peer gruppen ligger Roche og Sanofi, der begge kan fremvise solide reduktioner og lav CO2-intensitet. Novo Nordisk oplyser til Økonomisk Ugebrev, at selskabet forventer, at klimaaftrykket vil stige yderligere de kommende år, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.

Hvordan klarer Novo Nordisk sig på klimaområdet i forhold til internationale peers? Det har Økonomisk Ugebrev undersøgt, og undersøgelsen viser, den danske medicinalgigant er det selskab – ud af en peer gruppe på fem – der har øget CO2-aftrykket mest.

Det seneste år har Novo Nordisk øget sit samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk fra 2,5 millioner ton til 3,8 millioner ton, altså en stigning på 53 procent. Hovedparten skyldes stigning i scope 3 aftrykket, der udgør langt den største post i alle medicinalgiganternes klimaregnskaber – scope 3 omhandler værdikæden, herunder leverandører.

Samtidig har Novo Nordisk øget forretningen: Omsætningen er steget fra 177 milliarder kroner i 2022 til 232 milliarder kroner i 2023, altså en stigning på 31 procent. Det betyder, at klimaaftrykket er steget væsentlig mere end forretningsvæksten. Det kan ses i intensitetstallet, dvs. antal ton udledt CO2 pr. omsat million kroner. Klimaaftrykket er altså ikke kun øget på grund af højere omsætning, men også per omsætningskrone.

CO2-intensiteten er hos Novo Nordisk det seneste år steget fra 14 ton pr. omsat million kroner til 16 ton, altså en stigning på 13 procent. Som det fremgår af nedenstående tabel klarer Novo Nordisk sig dårligere end internationale peers som Roche og Sanofi på en række centrale klimamålepunkter.

Schweiziske Roche har peer gruppens laveste intensitetsaftryk med 10 ton udledt CO2 pr. omsat million kroner. Selskabet har desuden reduceret sit samlede klimaaftryk med 7 procent det seneste år – dog ledsaget af et fald i omsætningen i samme periode på 5 procent.

Som det eneste selskab kan franske Sanofi fremvise en kraftig reduktion af selskabets samlede klimaaftryk de seneste tre år, nemlig 25 procent nedgang (hovedparten af selskaberne har ikke sammenlignelige data for perioden). Modsat Roche har Sanofi ikke haft negativ forretningsvækst de seneste år, hvorved selskabet over en årrække har været i stand til at afkoble stigende omsætning fra stigende CO2-udledninger.

Økonomisk Ugebrev har præsenteret peer gruppens klimaresultater for Novo Nordisk. Her oplyser presseafdelingen, at den danske medicinalgigant har forpligtiget sig til at reducere sit klimaaftryk uafhængigt af selskabets finansielle vækst og til at være nul-udleder i 2045 – et mål selskabet holder fast i og som omfatter hele værdikæden, altså inklusiv scope 3.

På den korte bane forventer Novo Nordisk dog, at den stigende efterspørgsel på selskabets produkter vil få klimaaftrykket til at stige yderligere: ”Det stigende råvareforbrug til at producere mere medicin samt at vi investerer ekstraordinært i at udvide vores fabrikker, betyder at vores CO2-emissioner stiger. Vi vil fortsætte med at investere i udbygningen af vores produktion og derfor forventer vi også, at vores emissioner vil stige de næste år.”

Novo Nordisk forklarer stigningen i CO2-intensiteten med udbygning i produktionsfaciliteter, hvor der indgår klimatunge byggematerialer: ”Vi arbejder dedikeret på at finde og bruge materialer med så lavt et klimaaftryk som muligt, men udbygning af produktionen kræver blandt andet stål og beton, hvilket betyder, at CO2-intensiteten er højere sammenlignet med perioder, hvor produktionsudvidelser har været mere begrænsede.”

Ifølge presseafdelingen er Novo Nordisk i tæt dialog med leverandører om at finde materialer med et lavere klimaaftryk – og der er allerede løsninger på vej: ”Vi har identificeret en række råvarer med et lavere klimaaftryk, som vi forventer at implementere i de kommende år, herunder stål til nogle produktionsudvidelser.”

Økonomisk Ugebrev har også rakt ud til Eli Lilly for en kommentar til stigningen i både det absolutte scope 1, 2 og 3 aftryk samt i CO2-intensiteten det seneste år. Samtidig spurgte vi til, hvorvidt medicinalgiganten forventer at reducere sit samlede scope 1, 2 og 3 aftryk og/eller CO2-intensiteten de kommende år.

Selvom spørgsmålene omhandler Eli Lillys samlede scope 1, 2 og 3 aftryk, fokuserer Dani Lucas, Nordic General Manager i Eli Lilly, alligevel mest på Eli Lillys scope 1 og 2 aftryk – det udgør imidlertid blot 10 procent af medicinalgigantens samlede klimaaftryk, scope 3 udgør således klart den største post i CO2-regnskabet.

I et skriftligt svar til Økonomisk Ugebrev oplyser Dani Lucas blandt andet: ”Lilly har sat som mål at være CO2-neutral i vores drift (scope 1 og 2) samt sikre, at 100 procent af vores indkøbte elektricitet kommer fra vedvarende energikilder inden 2030. Vi er på rette vej til at nå disse mål. Vores samlede scope 1 og 2 emissioner er reduceret med 26 procent absolut i perioden 2020-2023.”

Vi får således ikke svar på, hvorvidt Eli Lilly forventer, at selskabets samlede scope 1, 2 og 3 aftryk vil fortsætte med at stige de kommende år.

Dani Lucas oplyser dog, at stigningen i scope 3 udledninger det seneste år hovedsageligt skyldes øget forbrug af indkøbte varer og tjenester, drevet af væksten i forretningen. Dette forklarer dog ikke den massive vækst i CO2-intensiteten, som også har fundet sted det seneste år.

Uden at oplyse om konkrete reduktionsmål for scope 3, understreger Dani Lucas, at Eli Lilly er opmærksom på scope 3 aftrykket: ”Vi stræber efter at samarbejde med branchen og vores leverandørkæder for at fremme forståelsen af hele vores værdikæde, deres aktiviteter og deres påvirkning af vores Scope 3-emissioner. Vi undersøger også muligheder for at engagere os med leverandører for bedre at kunne spore og analysere emissionerne fra vores forsyningskæde.”

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars peer to peer undersøgelse af store medicinalkoncerners klimapræstationer tager udgangspunkt i følgende fem målepunkter:

Målepunkt 1: Udvikling i klimaaftryk det seneste år – hvor meget har virksomheden reduceret/øget sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning det seneste år? Eksempel: I 2022 var Novo Nordisks samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 2,5 millioner ton CO2. I 2023 var Novo Nordisks samlede CO2-aftryk steget til 3,8 millioner ton, altså en stigning på 53 procent.

Målepunkt 2: Udvikling i klimaaftryk de seneste tre år – hvor meget har virksomheden reduceret/øget sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning de seneste tre år? Eksempel: I 2020 var Sanofis samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 6,0 millioner ton GHG. I 2023 var Sanofis samlede CO2-aftryk faldet til 4,5 millioner ton, altså en reduktion på 25 procent.

Målepunkt 3: Udvikling i klimaaftryk de seneste fem år – hvor meget har virksomheden reduceret/øget sin samlede scope 1 og 2 udledning de seneste 5 år? Eksempel: I 2018 var AstraZenecas scope 1 og 2 CO2-aftryk på 413 tusind ton. I 2023 var AstraZenecas scope 1 og 2 aftryk faldet til 201 tusind ton CO2, altså en reduktion på 51 procent.

Målepunkt 4: Intensitetsaftrykket – hvad er selskabets samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk set i forhold til omsætning? Eksempel: I 2023 omsatte Novo Nordisk for 232.261 millioner kroner og havde et samlet CO2-aftryk på 3,8 millioner ton, hvorved Novo Nordisk har udledt 16 ton CO2 pr. omsat million kroner.

Målepunkt 5: Udvikling i intensitetsaftrykket – hvor meget har selskabet reduceret/øget intensitetsaftrykket det seneste år? Eksempel: I 2022 havde Novo Nordisk et intensitetsaftryk på 14 ton CO2 pr. omsat million kroner. I 2023 var intensitetsaftrykket steget til 16 ton CO2 pr. omsat million kroner, altså en stigning på 13 procent.