Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Pensionskassers regnskaber over CO2-aftyk er hullet som en si

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 15. november 2022 kl. 18:58

Pensionskassers regnskaber over CO2-aftyk er hullet som en si

Hverken AkademikerPensions, Danica Pensions eller PensionDanmarks klimaregnskab dækker hele investeringsformuen: PensionDanmarks seneste opgørelse af investeringsformuens klimaaftryk omfatter blot 60 procent af de samlede investeringer, men pensionskassen forventer, 80 procent af porteføljen er dækket i næste opgørelse. Og de tre danske pensionskassers klimamål omfatter kun dele af investeringsformuens CO2-aftryk, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne gennemgang.

”Vi har siden 2019 offentliggjort et årligt CO2-regnskab, der dækker mest muligt af vores investeringsformue, som en del af vores rapport om samfundsansvar. Opgørelsen for 2021 dækker cirka 60 procent af vores investeringsunivers på tværs af seks aktivklasser, og for 2022 forventer vi, at regnskabet kan dække omkring 80 procent og som noget nyt blandt andet omfatte klimaaftrykket af vores realkreditobligationer,” siger Jan Kæraa Rasmussen, head of ESG and Sustainability i PensionDanmark.

Han oplyser, at PensionDanmark ønsker at være klimaneutral inden 2050 – et mål, der gælder pensionskassens samlede investeringsaktiviteter. PensionDanmarks kortsigtede klimamål er at reducere aftrykket med 45 procent i 2024 og 62 procent i 2030, men målene omhandler kun CO2-aftrykket for noterede aktier og obligationer.

Ligesom for ATP, beskrevet i seneste udgave af ØU Finans, omfatter klimamålet kun selskabernes scope 1 og 2 aftryk. Det på trods af, at scope 3, der blandt andet omfatter leverandørkæden, udgør langt den største post i mange virksomheders klimaregnskab.

Jan Kæraa Rasmussen forklarer: ”Scope 3 indgår ikke på porteføljeniveau, da der vil være et stort omfang af dobbeltrapportering, hvor eksempelvis investeringer i transport- og energisektoren ville tælle dobbelt og i nogle tilfælde tredobbelt.”*

Problematikken vedrørende dobbelttælling udspringer af, at virksomheders klimaaftryk er viklet ind i hinanden. Hvis A leverer til B, så indgår dele af A’s samlede aftryk i B’s scope 2 eller 3 aftryk – og hvis man investerer i både A og B, så risikerer man dobbelttælling i det store regnestykke.

Ifølge investorgiganten MSCI er problemet med dobbelttælling dog til at løse:  ”One way around this problem is to use “de-duplication multipliers” If you have a big enough dataset (i.e., a universe encompassing thousands of companies), it is possible to estimate the amount of would-be duplicated emissions across a portfolio and adjust for it. By looking at the roughly 12,000 companies in our master climate-risk dataset, we were able to calculate a de-duplication multiplier of approximately 0.205. When applied, the multiplier results in a figure closer to the actual carbon footprint.”

Modsat PensionDanmark inkluderer Danica Pension ikke kun selskabers scope 1 og 2, men også scope 3 aftryk i både klimaregnskab og klimamål. Danica Pensions klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 omfatter dog kun omkring en tredjedel ud af pensionskassens 483 milliarder kroner investeringsformue – fordelt på 155 milliarder i noterede aktier og kreditobligationer samt klimaaftrykket for 19 milliarder investeret i danske ejendomsinvesteringer.

”Der er udfordringer med at få valide CO2-data inden for en række aktivklasser som f.eks. statsobligationer, alternativer, realkreditobligationer og udenlandske ejendomme. Vi arbejder hele tiden på at inkludere flere aktivklasser. Vi forventer snart at kunne tilføje realkreditobligationer til vores CO2-rapportering, da realkreditinstitutter i de senere år har forbedret deres klimarapportering,” siger Mads Steinmüller, konstitueret chef for aktivt ejerskab i Danica Pension.

Selvom Danica Pension endnu ikke har et fyldestgørende billede af klimaaftrykket fra den samlede investeringsportefølje, har pensionskassen en ambition om, at alle selskabets investeringer skal være CO2-neutrale senest i 2050 målt på alle tre scopes.

AkademikerPension har ligeledes et mål om at blive klimaneutral i 2050 målt på hele investeringsformuen og alle tre scopes. Og selvom AkademikerPension på nuværende tidspunkt ikke har overblik over klimaaftrykket fra hele porteføljen, ønsker pensionskassen at reducere aftrykket fra hele investeringsformuen med 26,8 procent i 2025 – dette omfatter dog kun porteføljeselskabernes scope 1 og 2 udledninger.

”For nuværende omfatter vores offentliggjorte CO2-opgørelse finansierede scope 1 og 2 CO2-emissioner for aktier, virksomhedsobligationer og direkte ejede ejendomme. I alt havde vi per ultimo 2021 investeret 75 milliarder kroner i disse aktivklasser svarende til 49 % af investeringerne,” siger Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension.

Han tilføjer: ”Vi forventer at kunne tilføje private equity samt infrastruktur til opgørelsen og målet allerede i år, hvorefter vi for alle praktiske formål vil have dækket langt det meste af porteføljens scope 1 og 2 udledninger. De resterende aktivklasser tilføjes inden 2025 efter planen, men vi er nødt til at have en baseline for at kunne sætte et mål, og vi kan ikke etablere en baseline uden data. Det er således manglende data, som holder os tilbage.”

ØU: Giver det i jeres optik et retvisende billede af en kapitalforvalters klimaaftryk og klimamål, hvis forvalteren udelader en del af investeringsformuen som eksempelvis unoterede aktiver samt porteføljeselskabernes scope 3 aftryk fra sine klimamål og klimaregnskab?

”Nej, det gør det ikke sådan helt fundamentalt set. Men det er det muliges kunst og vi arbejder på at opnå fuld dækning så hurtigt som muligt. Det vil nok være korrekt at sige, at det er så retvisende, som det nu engang kan blive givet de tilgængelige data. Vi arbejder løbende at udbygge og selvom vi langt fra er i mål endnu hvad angår omfanget og kvaliteten af klimadataene – både hos os og i branchen bredt set – er der heldigvis også sket store fremskridt i de senere år,” siger Anders Schelde.

* Jan Kæraa Rasmussen fra PensionDanmark understreger, at scope 3 er væsentligt samt at det indgår i pensionskassens kortsigtede sektorspecifikke reduktionsmål for fire højemissionssektorer, der omhandler olie og gas, forsyning, cement og shipping.   

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank