Topdanmark har markant bedre klimatal end konkurrenter

Topdanmarks klimaaftryk for investeringsporteføljen opgøres til at være næsten 3,5 gange lavere pr. investeringskrone end aftrykket hos Alm. Brand og Tryg. Hvor både Alm. Brand og Tryg vurderer aftrykket for deres investeringsportefølje til 5,9 ton CO₂ pr. investeret mio. kr., anslår Topdanmark aftrykket til blot 1,7 ton CO₂ pr. investeret mio. kr. Men selskaberne erkender, at der anvendes forskellige opgørelsesmetoder, så opgørelsen vil være bedst til at afkode udviklingen de kommende år, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kortlægning, som også viser, at de tre store danske forsikringsselskaber umiddelbart har et lavere porteføljeaftryk end udvalgte medlemmer af Net-Zero Insurance Alliance (NZIA), der tæller 30 af verdens største forsikringsselskaber.

I disse år er der markant stigende interesse for de store finansvirksomheders klimaregnskaber, som ikke længere kun omfatter virksomhedernes interne CO₂ aftryk, men også aftrykket fra deres milliardstore investeringsporteføljer.

I gamle dage bestod finansvirksomheders rapporterede CO₂-aftryk mest af drift af kontorlokaler og udledninger i forbindelse med forretningsrejser, hvilket samlet set sjældent var ret meget. Men sådan er det ikke længere: Klimaregnskaber fra finanssektoren har nemlig udviklet sig til at være nogle af de mest interessante. Det skyldes, at de fleste store finansvirksomheder nu rapporterer om klimaaftrykket fra deres investeringsportefølje.

Lidt firkantet sagt: Hvis finansvirksomheder over en bred kam formår at reducere CO₂-aftrykket fra investeringsporteføljen markant, så er det en god indikator på, at finansvirksomheden arbejder seriøst med den grønne omstilling.

Også forsikringsselskaber er begyndt at rapportere om CO₂-aftrykket fra deres investeringsportefølje. En af de mest udbredte opgørelsesmetoder er at rapportere om CO₂-aftrykket pr. investeringskrone – hvilket udregnes ved at tage CO₂-aftrykket, der er forbundet med en bestemt investering og dividere det med investeringens samlede markedsværdi (1).

Som klimainteresseret investor, kunde eller potentiel medarbejder er det oplagt at sammenligne forsikringsselskabernes porteføljeaftryk. Af de tre største danske forsikringsselskaber, Alm. Brand, Topdanmark og Tryg, fremviser Topdanmark et markant lavere aftryk pr. investeringskrone end de to andre. Topdanmark anslår investeringsaftrykket til 1,7 ton CO₂ pr. investerede mio. kr. – for de to konkurrenter er tallet 5,9.

Økonomisk Ugebrev har bedt David Sommer Kacenelenbogen, investeringsdirektør i Topdanmark, om en kommentar til Topdanmarks lave investeringsaftryk, set i forhold til konkurrenterne. Han oplyser: ”Generelt kan vi sige, at investeringsporteføljen gerne skal understøtte den overordnede bæredygtighedsstrategi i Topdanmark. Derfor er vores investeringsaktiver såsom aktieeksponering, kredit mm. placeret, så de opfylder en række ESG-kriterier. Det er medvirkende til, at vi holder vores CO₂-eksponering i den lave ende. Topdanmark vil fremadrettet have yderligere fokus på CO₂-nedbringelse som følge af tilslutningen til Science Based Target (SBTi).”

I et svar til Økonomisk Ugebrev giver både Alm. Brand og Tryg udtryk for, at man skal være forsigtig med at sammenligne porteføljeaftryk. Eksempelvis udtaler Jan Roland Thomson, investeringschef i Alm. Brand: ”Det er naturligt at ville sammenligne, men det kan være svært at få et retvisende billede, da det varierer, hvor stor en andel af porteføljen, der er medregnet, samt hvilke aktivklasser der indgår i de forskellige selskabers beregninger. For vores vedkommende har det været vigtigt for os at inkludere så stor en del af porteføljen som muligt for at have det bedste grundlag for det videre arbejde med at nedbringe CO₂-udledningen.”

David Sommer Kacenelenbogen er enig i, at opgørelsesmetoden kan variere: ”Opgørelser kan se forskellige ud fra virksomhed til virksomhed alt efter investeringstyper og metodik. Vi har i Topdanmark benyttet en metode, som på nogle punkter afviger fra andre selskaber. Konkret har vi inkluderet realkreditobligationer, hvor vi har anvendt CO₂-tal fra de enkelte kapitalcentre. Realkreditobligationer udgør en stor andel af vores samlede investeringsportefølje og trækker vores samlede CO₂-tal ned. Det er forklaring på, hvorfor vores tal kan se anderledes ud.”

Risikoen for at komme til at sammenligne æbler og pærer forekommer især stor, når man sammenligner de danske selskaber med NZIA-medlemmerne – selvom sidstnævnte er selverklærede pionerer på klimaområdet, er deres rapporter ofte rig på ord men fattig på relevant klimadata.

For halvdelen af de seks undersøgte selskaber kunne vi ikke finde data vedr. CO₂-aftrykket pr. investeringskrone. Og for de tre, der oplyser herom, var det kun AXA, der oplyser om, hvor stor en andel af investeringsporteføljen beregningen dækker – kun 78 procent, væsentligt lavere end de tre danske selskaber (se mere note 3 nedenfor) – hvorimod hverken AIG eller Allianz klart oplyser herom.

Som nævnt er klimaaftrykket pr. investeringskrone blandt de mest centrale klimadata for finansvirksomheder, herunder forsikringsselskaber. Af de tre danske forsikringsgiganter er det dog for nuværende kun Alm. Brand, der har et kortsigtet klimamål for at reducere CO₂-aftrykket pr. investerede mio. kr.(4)

Målet går på, at Alm. Brand skal reducere aftrykket fra investeringerne med 60% i 2030. Økonomisk Ugebrev har spurgt investeringschef i Alm. Brand, Jan Roland Thomson, hvorfor reduktionsmålet for investeringsporteføljen er lavere end reduktionsmålet for koncernen, der sigter mod 70% CO₂-reduktion i 2030.

”Reduktionsmålet for investeringsporteføljen er lavere end reduktionsmålet for koncernen af to grunde. For det første har vi som koncern større muligheder for og indflydelse på at reducere vores scope 1 og 2-udledning end vi har ift. scope 3. Dermed kan vi også være mere ambitiøse på dette punkt og sætte en højere målsætning. For det andet bør scope 3-udledningerne ses i et internationalt perspektiv. Vi investerer globalt og ikke blot nationalt. Danmark er et af de lande med de højeste ambitioner for nedbringelse af CO₂-udledning, mens det ser anderledes ud på verdensplan,” oplyser Jan Roland Thomson.

(1) Klimaaftrykket fra investeringsporteføljer inkluderer generelt kun porteføljeselskabernes scope 1 og 2 aftryk, hvilket umiddelbart forekommer problematisk, da scope 3 aftrykket for mange selskaber udgør klart den største post i klimaregnskabet.

(2) På foranledning af FN oprettede otte store internationale forsikringsselskaber, herunder AXA og Alliance, i 2019 den internationale klimaalliance Net-Zero Insurance Alliance (NZIA). Alliancen, som har til formål at sætte skub i den grønne omstilling via klimabeviste forsikrings- og investeringsporteføljer, tæller i dag 30 medlemmer, der samlet set dækker omkring 15% af verdens forsikrede aktiver. Andre dele af finanssektoren har skabt lignende alliancer, der er samlet under paraplykoalitionen Glasgow Financial Alliance for Net Zero (GFANZ) – et gennemgående træk er, at medlemmerne forpligter sig til at blive klimaneutrale senest i 2050.

(3) Tryg og Topdanmark oplyser, at deres 2022-data bygger på beregninger af 95% investeringsporteføljen, for Alm. Brands vedkommende er det 91%. Topdanmark oplyser, at deres 2021-data bygger på beregninger af 90% af investeringsporteføljen, for AXA er det 78%. Alm. Brand, Allianz og IAG oplyser ikke beregningsandelen for 2021-data. Trygs samlede porteføljeaftryk fremgår af et svar til ØU men oplyses ikke i selskabets bæredygtighedsrapport, her findes kun aftryksdata for aktier og erhvervsobligationer, der udgør ca. 8% af den samlede portefølje. En del af NZIA-medlemmerne har i skrivende stund ikke udgivet 2022-data, hvorved udgangspunktet i ovenstående tabel er 2021-data.

(4) Topdanmark har et langsigtet mål om en CO₂-neutral investeringsportefølje i 2050 og forventer at træffe afgørelse vedr. kortsigtede mål i senere i år. Tryg har et mål om at reducere CO₂-intensiteten – her målt i forhold til omsætningskrone, ikke pr. investeringskrone – i porteføljen med 50% i 2030.